Stax laver verdens første elektrostat hovedtelefon til brug med IPOD og andre transportable afspillere.
Stax har i en menneskealder været kendt som en af de førende, hvis ikke den førende, producent af high end elektrostatiske hovedtelefoner. Den sidste nyhed fra Stax, viser at firmaet ikke hviler på laurbærene, men tværtimod er indstillede på at tilbyde unikke hovedtelefon løsninger også til mere mainstream produkter som for eksempel IPOD. SR-001MK2 som den nye hovedtelefon hedder, er af plug-in typen, ultralette og med en soft tip, der gør at de er yderst behagelige at bruge selv over længere tidsrum. Der medfølger 2 softtips i forskellig størrelse, for perfekt tilpasning til ethvert øre. Vægten er 28gram med 1,5 meter kabel. (de to earplugs har i sig selv en samlet vægt på 12gram) Membranen er reduceret fra 2,5 micron til 1,5 micron, hvilket sikrer en meget åben gengivelse, og er med til at sikre et frekvensområde på 20Hz til 20Khz +- 4db. Max lydtryk er 119db, hvilket burde kunne sikre enhver person permanent høreskade... Som bekendt skal der en speciel forstærker til at drive en elektrostat hovedtelefon, og den medfølger i form af SRM-001 Driveren. Den vejer med 2 batterier (AA) 140 gram, og er formet således at den passer perfekt i for eksempel en inderlomme. For yderligere oplysninger om SR-001MK2 og de øvrige Stax produkter kontakt følgende firma der har distributionen i Skandinavien: T.AA.IMPORT AS Office/Showroom : Torggt.28-Oslo-Norway Box address : Boks 6616 St., Olavs Plass-0130, Oslo, Norway Tel 47-22 36 17 27(10-17) Fax 47-22 20 43 85 E-mail taimport@c2i.net