Supratek forforstærkere er indbegrebet af håndfremstilling.
Supratek har været én af de allermest omtalte fabrikanter af forforstærkere de sidste par år. Fremragende tests har øget kendskabet til denne lille australske producent af forforstærkere. Ejeren af firmaet er Mick Maloney som har fremstillet rørforstærkere i mere end 20 år. Alt bygges af tre personer, så leveringstid må påregnes. Men forstærkerne er ventetiden værd... Supratek er indbegrebet af håndfremstilling. Alt bygges uden print og rørene parres til forforstærkerne, således alle er mærket op til højre/venstre kanal. Disse produkter kunne og burde koste meget højere pris. Men dels bruger Supratek ikke én krone på markedsføring, dels har de altid solgt alt direkte til forbrugeren uden distribution og forhandlere. Faktisk er ArtSound verdens eneste forhandler af Supratek. Vi dækker til gengæld hele Skandinavien. Supratek er i øvrigt lokaliseret i ét af Australien mest kendte vindistrikter; Margaret River. Det er selvfølgelig en af årsagerne til, at alle Supratek forstærkerne har fået navn, efter druer som benyttes til vinfremstilling. Mick Maloney er, efter eget udsagn, desuden lidt af en livsnyder, med stor interesse for vin. Det med smag for livet og livsnyderiet, er jo egentlig også en stor del af årsagen til, at vi hifi-entusiaster har den interesse vi har. Så måske du skulle tage skridtet fuldt ud og lytte til Supratek? Supratek Cortese. Supratek Cortese er en komplet forforstærker med indbygget MC riaa. Linie-delen har rør af typen 6SN7. Der er fire indgange foruden riaa. Gain er justerbar for liniedelen. Riaa-delen er med E180F og E88CC. Indgangsimpedansen er justerbar fra 10 ohm - 47Kohm. Ligeledes er gain justerbar således at pickuper fra 0,2mV-5mV er brugbare.Forforstærkeren er med fjernbetjent volumen og der er både RCA og XLR udgang. Den seperate strømforsyning har ensretning med GZ34 og er reguleret med 2 stk 6L6. Pris: kr. 34.750,-. Fåes også som linie forstærker uden riaa: Supratek Sauvignon til kr. 29.000,-. Supratek Cabernet Dual. Supratek Cabernet Dual er topmodellen. En ren linie forforstærker, men en ret speciel én. Det er faktisk to forforstærkere i én. Den ene del benytter trioden 101D i udgangen. Denne triode leverer et holografisk lydbillede udover det sædvanlige. Og en fantastisk mellemtone og diskant. Den anden del har 6H30 i udgangen. Dette rør spiller helt "transistor-agtigt" især i bassen. I begge tilfælde er første rør et 6SN7. Har du mulighed for at bi-ampe til højttalere, kan du så benytte 101D-udgangen til dine mellemtoner og diskanter og 6H30-udgangen til bassen. Har du ikke denne mulighed, kan du nøjes med at benytte den udgang der matcher dit system bedst. Eller den udgang der passer dit humør bedst... Det er selvfølgeligt muligt at justere niveauet i mellem de to udgange, således at alle effekttrin kan benyttes. Pris: kr. 34.750,-. For yderligere information, kontakt: Artsound Nonbodal 14 8800 Viborg Tlf.: 28 19 81 63 Mail: [email protected] Web: www.artsound.dk