I udlandet lancerer B&O i disse dage deres nye højttaler. BeoLab4 er en kompakt aktiv højttaler, lavet med blandt andet ICE Power forstærkere.
BeoLab 4 er som det ses på billedet pyramideformet, men ganske kompakt med en størrelse på kun ca 20 gang 20 gange 20 centimer og en vægt på kun 1,7 kg. Michael Jensen, der er produkt chef hos B&O udtaler: "I vore dages audiomarked, er fleksibilitet centralt for vores forretning. Vore kunder forventer at være i stand til at høre musik hvor som helst, uden nogen reduktion i kvaliteten. BeoLab 4 kompleterer vore øvrige BeoLab højttalere og lydløsninger, ved at sikre at lydkvaliteten fra stuen, kan være den samme i de øvrige rum således som soveværelse, hjemmekontor mv." Det er ofte unødvendigt at bruge store højttalere som baghøjttalere i hjemmebiografer, og BeoLab 4 kan også udfylde denne rolle. Yderligere har BeoLab 4 en dedikeret PC indstilling, der gør den til en helt unik PC Højttaler. Bang & Olufsens velkendte BeoLink system, sikrer den totale integration af underholdning i hjemmet, og BeoLab 4 er en fremragende løsning for multirum højttalere, der kan blive placeret diskret rundt om i huset og linket til hovedsystemet. BeoLab 4 er tilgængelig med et væld af muligheder; herunder væg holdere, standere, gulvstandere mv. BeoLab 4 kan endda blive hængt fra loftet, og stoffet på højttaleren er tilgængeligt i 4 farver. BeoLab 4 kan justeres til rummet med 3 baslevel presets, der sikrer at BeoLab 4 kan spille perfekt i enhver placering, hvad enten det er mod en væg, fritstående, eller i hjørneplacering. Yderligere benytter BeoLab 4 sig af Adaptive Bass Linearisation for opnåelse af bedst mulig lydkvalitet. Samtidig sikrer brugen af IcePower, at BeoLab 4 har et høj effektivitet, ikke kræver ekstra køling, og at designet ikke skæmmes af massive køleplader. BeoLab 4 har selvfølgelig et sikringskredsløb der sikrer at BeoLab 4 ikke overopheder. Specifikationer: * Designer: David Lewis * Størrelse og vægt: 21.5 x 19.7 x 20.5 cm / 1.7 kg * Frontstof finish: Sort, Mørk grå, Rød og Blå. * Strømforbrug: Typisk 7 W, standby 0.5 W * Forstærkere: 35 watt, Class D, bas og diskant. * Kabinet princip: Bassreflex * Basenhed: 10 cm * Diskant: 1.9 cm – 3/4in stof dome * Kabinet volume 1.55 liter * Bas equaliser: Adaptive Bass Linearisation (ABL) * Tilslutninger: Power Link (1 stk); Line/PC (mini jack) * Tilbehør: diverse frontstoffer og holdere til væg, gulv, loft mv.