Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Boom boxen er tilbage i microudgave

Zen Stone og Zen Stone Plus med indbyggede højttalere.

Creative lancerer ZEN Stone og ZEN Stone Plus som mikroudgaver af boom boxen. De to afspillere har fået indbyggede højtalere, så de kan bruges uden hovedtelefoner. ZEN Stone vil være tilgængelig i en 1GB og en 2 GB model. ZEN Stone Plus vil kunne fås med 2GB og 4GB.

Afspillerne fås i farverne sort, mørkeblå, pink og champagne. Som noget nyt medfølger der et gennemsigtigt cover med en clips, så man kan sætte MP3-afspilleren fast på tøjet. ZEN Stone og ZEN Stone Plus med 2GB kan lagre op til 1000 numre og kan afspille MP3, WMA samt Audible-filer, der gør det nemmere at lytte til lydbøger i bilen eller sammen med andre. ZEN Stone Plus kan også afspille ubeskyttede AAC filer, herunder iTunes Plus. “Med ZEN Stone og ZEN Stone Plus får folk nu lettere ved at lytte til musik på MP3-afspillere med andre,” siger Sim Wong Hoo, CEO i Creative. “Det er en klar prioritet for Creative at gøre det nemmere for folk at få fornøjelse af deres musik, uanset hvor de er og om de er sammen med andre,” tilføjer han. Man kan nemt overføre musik til ZEN Stone og ZEN Stone Plus uden at skulle installere ny software. Det integrerede genopladelige batteri holder til op til 20 timers brug på en enkelt opladning. Vejledende udsalgspriser:


ZEN Stone Speaker 1GB:
ZEN Stone Speaker 2GB:
ZEN Stone Plus Speaker 2GB:
ZEN Stone Plus Speaker 4GB:

kr. 349,- kr. 399,- kr. 499,- kr. 649,-

Afspillerne er tilgængelige i butikkerne fra Februar. For yderligere information, kontakt: Creative Labs Danmark Web: dk.europe.creative.com Mail: Anvend denne kontaktformular.






Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: