Phase-it polaritetsmåler
Af: Af: Gato Audio, red. HiFi-Musik.dk (Niels A. Tipsmark) - 1/2-2008
Gato Audio genintroducere nu et genialt værktøj til højttalerudvikleren, producenten, selvbyggeren og til bilstereo entusiasten, en simpel men meget effektiv højttaler polaritetsmåler kaldet; phase-it.

De fleste benytter almindeligvis en batteri til at sende DC igennem højttaleren, der muliggør en visuel kontrol om membranen bevæger sig ind eller ud.Dette princip er ikke særlig velegnet på højttalerenheder der er koblet igennem et højpasfilter, som eksempelvis diskant og mellemtoneenheder typisk er.
Phase-it virker ved at sende en harmløs puls ind i højttaleren. En indbygget mikrofon detekterer højttalerenhedens gengivelse af pulsen og tænder en lysdiode enten grøn eller rød, afhængigt af om polariteten er hendholdsvis positiv eller negativ. Dermed er phase-it også meget velegnet til enheder som er indbygget i en væg, i en dørside på bilen eller på anden vis skjult og svært tilgængelig.
Et typisk problem når man roder med delefiltre i større komplekse systemer at man nemt kommer til at tilslutte en enhed forkert. Dette kan nemt betyde mange timers spildt arbejde, men med phase-it har du mulighed for, på et splitsekund (og det er ret hurtigt), at teste hver enkelt enhed i et større højttalersystem.
Man kan ikke påstå at dette er en ny banebrydende opfindelse, for lignende produkter har tidligere være på markedet. De produkter er dog ikke længere tilgængelige og derfor har vi udviklet en ny og forbedret version. Det nye i phase-it er, at den er opbygget omkring en lille mikroprocessor der muligør en mere præcis detektering samt et ekstremt strømbesparende design. Phase-it slukkes automatisk når den ikke er i brug.
Phase-it er bygget i et solidt hus af aluminum, der kan holde til en hårdhændet behandling og i mange år. Den leveres med udførlig manual, batteri samt ledning med krokodillenæb for nem tilslutning.
Pris: kr. 499,-
Du kan læse mere på produktets hjemmeside: www.phase-it.com. Den forhandles i øjeblikket kun igennem Gato Audio’s egen weshop, hvor du også finder bla. ATC-højttalere, hifi-tilbehør og med tiden flere af Gato Audio´s egene produkter: www.gato-shop.com.
For yderligere information, kontakt:
Gato Audio
Lyskær 3B
2730 Herlev
Tlf.: 40 95 22 05
Mail: [email protected]
Web: www.fmj-audio.com