Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Lumagen tilføjer CMS til Vision serien

Den amerikanske producent Lumagen leverer endnu et bevis på deres helt unikke tilgang til at supportere de eksisterende kunder, med en væsentlig opgradering til deres Vision video-processorer.


Lumagen tilføjer en særdeles markant opgradering, et såkaldt Color Management System (CMS,) til modellerne VisionHDP (vejl. pris kr. 11.995,- inkl. kalibrering) og VisionHDQ (vejl. pris kr. 16.995,- inkl. kalibrering). Som tidligere updates, er der tale om en gratis software-opgradering, der tilføjer et potentiale for en væsentlig forbedring af ydelsen. Tidligere har eksisterende kunder kunnet glæde sig over gratis tilføjelser af væsentlige detaljer som 1080P/24 understøttelse og ægte 1080i de-interlacing – funktionaliteter der sagtens kunne forsvare merpriser på mange tusinde kroner, men som Lumagen tilbyder såvel eksisterende som nye kunder kvit og frit! Med denne opdatering vil en Lumagen video-processor eksempelvis kunne korrigere for den kraftige, overmættede farvegengivelse som rigtigt mange LCD-tv i dag leveres med, og som f.eks. ses som kunstige, alt for grønne græsplæner i en fodboldkamp. CMS systemet er udviklet i forbindelse med den kommende Radiance XD topmodel (vejl. kr. 31.995,- inkl. kalibrering), og har altså nu i en forsimplet version fundet vej til de mindre modeller også. Lumagen er så vidt vides den første producent der tilbyder CMS i en separat scaler, og kombineres dette med de i forvejen omfattende justeringer af gråskala og farvedekodning, samt naturligvis en skalering der generelt betragtes som blandt de absolut bedste på markedet, leverer VisionHDP og VisionHDQ en unik opgradering til dit tv eller projektor. Hvad er CMS? CMS systemet er kort fortalt en mulighed for at styre mætningen og lysstyrken af de tre grundfarver, Rød, Grøn og Blå (på Radiance XD er der derudover mulighed for at styre Cyan, Magenta og Gul separat). Under en normal kalibrering justerer man for sammensætningen af de tre grundfarver, hvilket giver en mere korrekt gråskala, men det er oftest ikke muligt at påvirke selve farven på den enkelte grundfarve. Det giver CMS systemet nu mulighed for. Systemet fungerer ved at man f.eks. tilføjer en smule rød og blå til den grønne farve, og dermed ”trækker” farven mod et mindre mættet punkt, så farverne fremstår mere korrekte. Et andet eksempel på et produkt der kan vinde meget ved en sådan form for farve-kompensation, er JVC HD1. Denne i øvrigt udmærkede


VisionHDQ - forfra.
VisionHDQ - bagfra.
VisionHDP - forfra.
VisionHDP - bagfra.


projektor har modtaget en del kritik for at have lidt for overmættede farver, uden mulighed for at kompensere for det i menusystemet. Ved at tilføje en Lumagen VisionHDP, er der nu en økonomisk overkommelig genvej til en væsentlig forbedring af farveægtheden på denne projektor. Derudover vil groft sagt alle fladskærms-tv på markedet, inklusive Pioneer (især fra 8. generation), kunne forbedres væsentligt ved at tweake farvegengivelsen mere præcist – udover dén forbedring selve kvaliteten af skaleringen i sig selv giver.

CIE-graf før CMS-kalibrering.


CIE-graf efter CMS-kalibrering.


Hvorfor DVI? Spørgsmålet omkring stiktypen på Lumagen’s Vision-serie falder ofte: Hvorfor er der DVI og ikke HDMI på scaleren? Svaret er ganske simpelt: Da VisionHDP og VisionHDQ er 100% video-baserede produkter, uden nogen form for audio-funktionalitet, gør det

ganske enkelt ingen forskel overhovedet om stikket er DVI eller HDMI. Da DVI er billigere at implementere, har Lumagen valgt at holde fast i denne løsning for at holde prisen nede, frem for at implementere et HDMI stik der ikke ville medføre nogen reelle fordele. Der er derfor ingen grund til at holde sig tilbage fra VisionHDP eller VisionHDQ af denne årsag. Har du brug for HDMI lyd mellem din afspiller og din surround-receiver, anbefaler vi at skyde VisionHDP eller VisionHDQ ind mellem din receiver og dit tv eller projektor. RadianceXD, der indeholder meget avancerede audio-funktionaliteter, har naturligvis HDMI tilslutning. For yderligere information, kontakt: AV Precision v/ Otto Jørgensen Gersdorffsgade 23 8700 Horsens Tlf.: 20 22 66 77 Web: www.av-precision.dk Mail: [email protected]






Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: