Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Rogue Audio Hera - Zeus´ øverstbefalende!!

Efter i lang tid at have haft et decideret hul i sortimentet i forhold til topmodellen indenfor deres effektforstærkere, kommer nu langt om længe den ideelle og prismæssigt placerede forforstærker til den populære Zeus-forstærker.

Forforstærkeren Hera er to-delt, med strømforsyningen placeret i et kabinet for sig selv. Dette er fordelagtigt, da det hindrer indstrålingen til de sarte kredse i hjertet af Hera. Alt ialt vejer Hera da også solide 24 kilo.
Perseus er af nogle brugt som foretrukken forforstærker til Zeus, men denne er ikke helt i samme prisklasse. Det har derfor fået nogle til at mene at Zeus måske var for hurtigt ude i forhold til resten af udbuddet. Historien har dog en begrundelse i og med at Rogue Audio langt fra er noget stort firma, og i små firmaer tager udviklingen af nye topmodeller altid meget lang tid.
Udviklingen af Hera har taget Rogue Audio intet mindre end 3 år, og hertil skal lægges intensive lyttetests og udvælgelse af komponenter der opfylder de krav, som stilles til en forforstærker i den rigtigt tunge ende. Samtlige komponenter og kredsløb er special udviklet i samarbejde mellem Rogue Audio og nogle af de absolut bedste underleverandører i verden. Volume-kredsen er f.eks. et studie i sig selv. Det er udviklet i samarbejde med Anagram Technologies i Schweiz, og dette firma er blandt andet kendt for deres suveræne D/A-konvertere, der blandt andet er monteret i franske Audio Aero og engelske Cambridge Audio´s maskiner. Volume-kredsen, der naturligvis er fjernbetjent, er opbygget via ikke mindre end 120 separate kredse, og selve signal-omskiftning klares via sølvkontakter, i stedet for en omskifter-chip. Traditionen tro er Hera, som ved stort set alle andre Rogue Audio-produkter, rør-baseret. Rørene er 8 nøje udvalgte russiske 6H30-rør, forbundet i en balanceret konfiguration. Hele konstruktionen i Hera er 100% balanceret. Funktionsmæssigt set mangler Hera bestemt heller intet. Der findes fase-kontrol, mulighed for at by-passe balance-funktion og gain-kredsen. Derudover findes der en processor-indgang til brug i et surround-system, hvilket absolut er aktuelt i disse tider. Der findes derudover fem gain-indstillinger så følsomheden på et hvilket som helst apparat, kan matches. Tilslutningerne burde også stille de fleste tilfredse - her er 4 RCA inputs samt to outputs til brug på effektforstærkere. Derudover er der en balanceret XLR-indgang samt to balancerede XLR-udgange, ligeledes til brug med effektforstærkere. Dertil kommer tidligere omtalte Bypass-indgang til brug ved surround. Alt andet lige har man gennemtænkt alt i denne konstruktion således at den matcher Zeus, og langt om længe kan give ejerne af denne, den ydelse som de har ønsket sig i et komplet Rogue Audio-setup. Prisen er i Danmark fastsat til kr. 69.995,-.
For yderligere information, kontakt: VassagoHIFI Klostervej 23K 5000 Odense C Tlf.: 66 14 14 27 Mail: [email protected] Web: www.vassagohifi.com

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: