Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

B&W Zeppelin fra Bowers & Wilkins

Bowers & Wilkins (B&W), producenten bag verdens mest avancerede hjemmebiograf- og hi-fi-højttalere, introducerer nu deres uovertrufne teknologi i et integreret iPod®-højttalersystem.

B&W Zeppelin vil alene i kraft af sin prisklasse være mange brugeres første mulighed for at få gavn af denne legendariske teknologi, som er hentet direkte fra Bowers & Wilkins’ prisvindende højttalerserier. Musikelskere over hele kloden bruger allerede B&W’s state-of-the-art produkter, og de er også højt estimerede som monitorhøjttalere i professionelle lydstudier fra Abbey Road til Skywalker Sound. B&W har over 40 års erfaring inden for forskning og udvikling. Derfor er det ikke så mærkeligt, at både design og tekniske løsninger i B&W Zeppelin introducerer en række nyskabende features, som man ikke vil finde i andre iPod dock-højttalersystemer.
[table:200">


[br]

Bærearmen er en vigtig og nyskabende feature, som sætter brugeren i stand til at betjene iPod’ens klikhjul lige så nemt som i hånden. B&W Zeppelin har også en unik fjederbelastet holder, som til forskel fra alle eksisterende højttaler-docks accepterer enhver iPod med 30-pin connector uden brug af løse adaptere. Via en ny menu på iPod’ens skærm kan brugeren fintrimme basniveauet, så det passer til rummet, uanset om Zeppelin står frit eller i et hjørne. Video er der også tænkt på, idet Zeppelin understøtter streaming af videoklip og fremvisning af digitalfotos fra en iPod med disse funktioner. B&W Zeppelin er et stykke ægte brugskunst, som er udviklet af virksomhedens ingeniørteam i Steyning, West Sussex og Montréal, Canada. Designet er undfanget af Morten Warrens prisvindende 'Native Design'-team i London. B&W’s administrerende direktør Evert Huizing udtaler: “iPod fortjener den bedst mulige lydgengivelse, og vi mener, at Zeppelin formidler en autentisk og særdeles livagtig lyd fra den. Vi har inkorporeret 40 års teknologi og know-how i dette produkt, og vi håber, det vil introducere et helt nyt marked til den lydkvalitet, som er dagligdag for professionelle brugere. Som vores slogan siger: "Listen and you’ll see." Zeppelin teknisk info Zeppelin er primært designet til de seneste generationer af iPod – classic, touch, 5G og nano, som alle vil have fuld funktionalitet. Nogle tidligere iPods (4G, mini) vil også kunne udnytte den høje lydkvalitet fra Zeppelin. 3G iPods er understøttet, dog vil Zeppelin ikke kunne oplade deres batteri. En ekstra lydkilde, f.eks. bærbar cd-afspiller, MP3-afspiller med minijack-udgang eller Apple Airport Express kan tilsluttes bag på Zeppelin. Mellemtone og diskant i Zeppelin nedstammer direkte fra B&W’s prisvindende Mini Theatre, som af specialpressen over hele verden anses for at være ledende i klassen for kompakthøjttalere. Herudover er tilføjet en indvendig subwoofer-enhed centralt i den dybeste del af Zeppelin’s slanke kabinet. Herfra kan den varetage dyb bas med både kraft og autoritet. Effektdelen rummer tre højkvalitets Klasse-D forstærkere (25 watt til venstre/højre samt 50 watt til bas). De fleste iPod højttalersystemer fungerer uden dedikeret subwoofer, men Zeppelin er skabt til at levere en lydkvalitet på niveau med et traditionelt stereoanlæg – og ikke normale iPod-højttalere.
Zeppelin leveres med en enkel fjernkontrol, hvormed brugeren kan kontrollere de grundlæggende funktioner play/pause, track forwards/backwards, volume up/down and power on/off). Til de mere avancerede funktioner (playlists etc.) er navigation via iPod’ens eget display mere hensigtsmæssigt. Specifikationer:

Integreret stereosystem til iPod.
Matchende fjernbetjening medfølger.
Digital Klasse D-forstærker.
Udgangseffekt: 1 x 50 watt (bas), 2 x 25 watt (mellemtone/diskant).
Mellemtone: 2 x 3,5” med glasfibermembran.
Diskant: 2 x 1” dome med aluminiumsmembran og Nautilus-rør.
Frekvensgang: 47-22.000 Hz (-6 dB).
30-pin universaldock til iPod.
Audio-in: 3,5 mm minijack (analog/optisk digital).
Udgange: S-video, kompositvideo (inkl. video fra 5G-iPods.
USB-tilslutning til softwareopdateringer.
Strømforbrug i stand-by: 3,7 watt.
Mål: 64,0 x 17,3 x 20,8 cm (BxHxD).
Vægt: 7,5 kg.
Finish: Højglanspoleret rustfrit stål / sort B&W Zeppelin er prissat til kr. 4.499,- og kan købes i Hi-Fi Klubben. Yderligere information om Zeppelin kan findes på www.bowers-wilkins.co.uk/ipodspeakers. En detaljeret liste over forhandlere, findes på www.hifiklubben.dk.
For yderligere information, kontakt: Hi-Fi Klubben Mølbakvej 4 8520 Lystrup Tlf.: 70 10 44 34 Web: www.hifiklubben.dk Mail: [email protected]

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: