Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Introduktion til hjemmebio-projektorer

Onsdag d. 26. marts giver AV Precision dig muligheden for at få en introduktion til hjemmebio-projektorer i Lissaus lokaler, i Vejle.

BenQ W5000.
Vidste du at en projektor med den rigtige installation kan levere en billedkvalitet der er væsentligt bedre end et hvilket som helst fladskærms-tv? Hvis du vil opleve den fulde 1080P detaljegrad som Blu-Ray film kan levere, skal du ganske enkelt have et større og bedre billede end de gængse fladskærms-tv kan levere. Hvis du går og overvejer at investere i et større fladskærms-tv så du kan få det optimale ud af de nye blu-ray film, så burde du måske i stedet overveje at investere i en projektor – den rigtige hjemmebio-oplevelse kræver at filmene kommer op på det store lærred! AV Precision og Lissau afholder onsdag den 25. marts et arrangement i Lissaus lokaler i Vejle, hvor Otto fra AV Precision vil demonstrere hvor meget billedkvalitet man i dag kan opnå med en projektor-løsning i den overkommelige prisklasse. Derudover vil Otto forsøge at give svar på alle de begynder-spørgsmål du kan tænkes at have i forbindelse med hjemmebio-projektorer. Her findes ingen dumme spørgsmål, så hvis du er nysgerrig efter at vide om en projektor er noget for dig, og ikke mindst finde ud af hvordan du kan få installeret en projektor-løsning i din egen stue, så mød op til dette arrangement, der er dedikeret til dig der savner et sted at få svar på de mest basale projektor-spørgsmål – eller bare at se hvor godt et billede en projektor i den rimelige prisklasse rent faktisk kan være. Én af de ting der vil være fokus på under dette arrangement, er vigtigheden af korrekt opstilling. Alt for mange ganske almindelige entusiaster går rundt og tror at en projektor-løsning ikke leverer særligt god billedkvalitet, fordi de kun har set dårlige opstillinger. Hos AV Precision nøjes vi ikke med at levere kvalitets-produkter, vi fokuserer i høj grad på at installere produkterne optimalt. Dette indebærer blandt andet en professionel kalibrering af den færdige installation, hvor billedgengivelsen udmåles og optimeres, så billedet gengives så præcist og korrekt som muligt. Når du køber en projektor hos AV Precision, får du derfor mere end et stykke elektronik, du får også en sikkerhed for at du får fuld glæde af produktet når det er sat op i stuen. Opstillingen der benyttes under præsentationen vil bestå af en BenQ W5000 projektor med 1080P-opløsning og DLP-teknologi. Billedet vises på et Lissau ramme-lærred, og for at demonstrere hvor langt man kan komme med overkommelige midler, vil signalkilden bestå af DVD-film og Blu-Ray film, afspillet fra en Playstation 3. I forbindelse med arrangementet har AV Precision sammensat en stærk 1080P ”begynder-pakke”, så du i hele marts måned kan købe BenQ W5000 inkl. professionel kalibrering og et 92” Lissau fastramme-lærred (samlet normalpris kr. 23.587,-), for kun kr. 18.999,- (med mulighed for opgradering til en anden størrelse eller type lærred). Præsentationen for dig der gerne vil være klogere på projektorernes forunderlige verden, afholdes hos Lissau A/S, Bakken 4, 7120
Vejle Øst, onsdag den 25. marts, kl. 18.00. Der er plads til 25 personer, og tilmelding foregår efter ”først til mølle” princippet, ved at sende en mail til [email protected] med information om det ønskede antal af deltagere. For yderligere information, kontakt: AV Precision v/ Otto Jørgensen Gersdorffsgade 23 8700 Horsens Tlf.: 20 22 66 77 Web: www.av-precision.dk Mail: [email protected]

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: