Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Ubegrænset musik til TDC's kunder

TDC lancerer i dag en ny banebrydende musiktjeneste, som giver mobil- og bredbåndskunder ubegrænset adgang til musik uden merbetaling.

Den nye musiktjeneste med navnet PLAY har premiere i aften klokken et minut over midnat og omfatter flere end en million titler fra danske og internationale kunstnere.
Med PLAY er TDC det første teleselskab i verden, som tilbyder ubegrænset download af musik som del af et almindeligt abonnement på bredbånd eller mobiltelefoni for private. TDC's og YouSee's eksisterende bredbånds- og mobilkunder vil - med undtagelse af enkelte abonnementstyper - automatisk få adgang til PLAY fra midnat. Bredbåndskunder skal dog på forhånd sørge for at oprette et særligt TDC-login. PLAY omfatter musik fra de største danske pladeselskaber samt tre af de største internationale pladeselskaber. Det samlede repertoire står i dag for cirka 70 procent af salget af musik på det danske marked. Flere end 30 pladeselskaber med i PLAY Tre af verdens største internationale og en perlerække af danske pladeselskaber er med i samarbejdet bag TDC's nye musiktjeneste PLAY, som går i luften natten til den 1. april 2008. Bredbåndskunder hos TDC og YouSee samt TDC's mobilkunder får dermed ubegrænset adgang til at downloade musik med kunstnere som Red Hot Chili Peppers, REM, Ida Corr, James Blunt, Anne Linnet, Bruce Springsteen, Outlandish, L.O.C, Robbie Williams, tv-2, Szhirley og mange, mange flere. "Når vores kunder står op i morgen tidlig, har vi ændret deres hverdag. De vil opleve, at de med PLAY pludselig har ubegrænset adgang til at downloade alt det musik, de ønsker som del af deres abonnement hos TDC eller YouSee. Uden ekstra udgifter og helt lovligt", siger koncernchef Jens Alder, TDC. Foreløbig har TDC indgået aftaler med tre af de fire største internationale pladeselskaber, nemlig EMI, SONY BMG og Warner Music Group samt en stribe uafhængig danske pladeselskaber inklusive MBO, der er en paraplyorganisation for 5 uafhængige pladeselskaber samt DiGiDi, Artpeople, Clockwize, House of Scandinavia m.fl. Aftalen omfatter både aktuelle udgivelser og bagkatalog. Aftalerne indebærer, at muligheden for at downloade musik automatisk udløber, såfremt en kunde opsiger sit abonnement hos TDC. Som led i PLAY vil kunderne have mulighed for at købe deres favorit numre til eje. "Det kræver den rette kombination af størrelse og nytænkning at gennemføre en så banebrydende ide. Den kombination har TDC, men heldigvis har vi også mødt nogle folk i musikindustrien, der ligesom os har kunnet mulighederne i PLAY", siger Jens Alder. Jens Alder begrunder lanceringen af PLAY med, at både mobil- og bredbåndsmarkedet er ved at være fyldt op, og at der behov for nytænkning, hvis man som teleselskab skal hente flere kunder. "Det er ikke længere nok bare at tilbyde kunderne en smart telefon eller en hurtig bredbåndsforbindelse. Vi investerer et ganske pænt beløb for at kunne stille musikken til rådighed for vores kunder, men vi regner med at hente pengene hjem igen i kraft af flere og mere tilfredse kunder", siger han. PLAY er et unikt koncept, og i den senere tid har der floreret rygter i internationale medier om lanceringen. "PLAY er den vigtigste strategiske satsning for TDC i mange år. Vi sætter en ny kurs på markedet for bredbånd og mobiltelefoni, vi tilbyder vores kunder en unik adgang til digital musik, og vi kommer med et seriøst bud på, hvordan man kan løse problemet med piratkopiering, som har plaget musikindustrien i mange år", siger Jens Alder. Kommentarer til PLAY Michael Wermuth, General Manager for EMI Musik: "Det er en af vores absolut fornemste opgaver at give danskerne lettest mulig adgang til at købe vores artisters musik. Her er PLAY et fantastisk initiativ, som tilføjer endnu flere muligheder til musikpaletten." Niels Bak, direktør KODA: "Der er sagt og skrevet meget om, at musik skal flyde som vandet gennem vandhanerne - men som det første teleselskab i verden er det lykkedes TDC at skabe en musiktjeneste, der for alvor gør det let og lovligt for selskabets bredbånds- og mobilkunder at bruge musikken on-line uden ekstra omkostninger. Vi er glade for at være med i projektet, og stolte af det lykkedes for KODA at give TDC adgang til praktisk taget alle verdens musikværker i en aftale. Det er særligt værd at bemærke, at TDC har gjort et stort arbejde for at få den danske musik med - det kommer til at gavne de mange tusinde danske kunstnere, som er medlemmer af KODA." Jonas Siljemark, direktør, Warner Music Nordic: "Ved at tilbyde PLAY som en del af abonnementet for mobil og bredbåndskunder, viser TDC en meget innovativ vej for sine kunder. Kunderne får nu mulighed for at udforske og finde musik fra både danske og udenlandske kunstnere. En service, der giver vores kunstnere mulighed for at nå et meget bredt publikum. Det har vi ikke tidligere kunnet." Henrik Daldorph, direktør, Sony BMG, og formand, ifpi: "SONY BMG ser PLAY som et fantastisk initiativ for både musikinteresserede, kunstnere og musikselskaber. PLAY vil givet være med til at styrke den digitale musikdistribution og bringe Danmark helt på forkant med udviklingen af det nye musikmarked." TDC betaler pladeselskaber og kunstnere Med PLAY kan kunderne downloade musik uden andre omkostninger end det, de betaler i abonnement til TDC eller YouSee. Det kan lade sig gøre, fordi teleselskabet betaler pladeselskaberne og kunstnerne for at stille musikken til rådighed for kunderne. TDC har ligeledes indgået aftale med KODA, som repræsenterer komponisterne på det danske marked. Teknikken leveres af 24/7 Entertainment Den tekniske løsning bag PLAY leveres af 24/7 Entertainment, der har været TDC's tekniske samarbejdspartner gennem mere end tre år. 24/7 Entertainment er stiftet Carl Henrik Nielsen og Frank Taubert og er i dag en af verdens førende udbydere af systemer til salg og distribution af digital musik. Adgang med Digital Signatur TDC's mobilkunder har automatisk adgang til PLAY via wapportalen FLY. TDC's bredbåndskunder skal have TDC-login eller Digital Signatur for at få adgang til PLAY. Oprettelse af TDC-login sker fra TDC Online. Flere end 30 pladeselskaber er med I alt flere end 30 danske og internationale pladeselskaber er med i aftalen.

Internationale: EMI Sony BMG Warner Music

Danske (omfatter bl.a. følgende): MBO: En paraplyorganisation for i alt 5 labels DiGiDi Artpeople

Clockwize House of Scandinavia

PLAY rummer omfattende repertoire fra de medvirkende pladeselskaber, det vil sige såvel bagkatalog som aktuelle udgivelser. Hvilket filformat anvendes i PLAY
Musik til mobiler: AAC/AAC+ (48 kbit/s).
Musik til computer: WMA (192 kbit/s). Fri adgang for bredbånd og mobilkunder Fra den 1. april 2008 har TDC kunder med et af følgende abonnementer ubegrænset adgang til at downloade musik fra PLAY uden ekstrabetaling:

















YouSee: Alle bredbåndskunder med downloadhastigheder på 2 Mbit/s og derover. (Kollektivt Bredbånd og Webnet giver ikke adgang til PLAY) TDC Bredbånd og TDC Medarbejderbredbånd: Alle produkter med downloadhastigheder over 1 Mbit/s (TDC Bredbånd City og forbrugsafregnet bredbånd giver ikke adgang til PLAY). TDC Bredbånd Professionel og TDC Business Bredbånd: Alle produkter (der er dog den begrænsning, at download kun kan anvendes til eget privat brug, f.eks. i forbindelse med hjemmearbejdspladser). TDC Mobil: TDC Duét Extra, -15, -30, -120 MobilExtra, -100, -200, -400, -Plus, 2+ Mixit Regning MaxSms, MaxSms Live MaxTale, MaxTale+ MaxOne (gl.), MaxOne (ny), MaxOne+ MobilTid Online TDC Simply Only99, Only199 Click MEDA 100, -200, -400

For yderligere information, kontakt:

TDC Nørregade 21 0900 København C Tlf.: 80 80 80 80 Web: www.tdc.dk






Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: