Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Kompakt uden kompromis

Med NAD VISO TWO og VISO FIVE kan du endelig få en kompakt alt-i-et hjemmebioløsning i eksklusivt design uden at gå på kompromis med billed- og lydkvaliteten. Tilslut dit tv og gode hi-fi højttalere efter eget valg – så er du kørende på luksusklassen!

De nye familiemedlemmer.
NAD VISO er den perfekte løsning til dig, der vil have en gennemført eksklusiv multikanals hjemmebio-oplevelse uden at fylde reolen med elektroniske apparater. VISO oser af kvalitet med massiv brug af aluminium og avanceret teknik overalt. I ét kabinet får du dvd/cd-afspiller, bomstærk 2- eller 5-kanals forstærker samt FM-radio (med mulighed for DAB-opgradering). Det hele er der: HDMI-tilslutning, skærmmenuer, programmérbar fjernbetjening og utallige andre lækkerier. Med Dolby Virtual Speaker og Dolby Headphone-funktionen kan du endda nyde filmlyd med flot surround-effekt over to højttalere eller et sæt almindelige hovedtelefoner! VISO fås i to forskellige versioner til to forskellige behov. VISO TWO er stereoudgaven, der især henvender sig til musikentusiasten, som også gerne vil have nem adgang til højkvalitets filmoplevelser. Den lidt større VISO FIVE rummer en fuld 5-kanals surround-forstærker, og den er et kompakt, elegant og yderst velspillende alternativ til en fuld hjemmebiograf med separate komponenter. Kompakt uden kompromis. Indtil nu har kompakte alt-i-ét systemer været ensbetydende med, at du skulle gå på kompromis på et eller flere områder. Typiske begrænsninger er f.eks. for lav udgangseffekt til at drive et seriøst højttalersystem, for dårlig billedkvalitet, for få tilslutningsmuligheder eller et design, som du bare ikke kan leve med i et elegant moderne boligmiljø. Det allerværste er imidlertid, at du som regel er tvangsindlagt til at bruge et medfølgende højttalersystem, som slet ikke lever op til kvalitetsniveauet i dagens musik og filmlyd. For slet ikke at tale om designet, som i de fleste tilfælde er lig med ynkelige små plastickasser. Med VISO er du ude over alle disse begrænsninger! Eksklusivt design og høj brugervenlighed. VISO er en fornøjelse at have stående frit fremme med frontplade og knapper i massiv aluminium og et unikt buet design, der ikke ligner noget andet anlæg på markedet. Som ekstraudstyr leverer NAD en elegant iPod-dock, så du nemt kan få fornøjelse af din digitale musiksamling over anlægget, og VISO er også forberedt til NAD’s smarte DB 1-modul, som i en håndevending giver dig DAB på radioen. De brugervenlige skærmmenuer sikrer overblikket, og den medfølgende programmérbare fjernbetjening giver dig fuld kontrol over alle funktioner i både VISO og de andre komponenter i dit system. Så nu kan du fylde frugtskålen med frugt i stedet for fjernbetjeninger! Teknologi i topklasse. I bedste NAD-tradition får du både i VISO TWO og VISO FIVE en råstærk og yderst velspillende forstærkersektion, som nemt kan hamle op med mange separate komponenter. I modsætning til næsten alle andre kompaktanlæg på markedet er forstærkeren i VISO opbygget helt uden lydforringende digitale chips (IC’er), og det giver dig ægte hi-fi præstationer. VISO kan uden problemer drive et seriøst hi-fi højttalersystem til imponerende lydstyrker, uden at kontrollen eller detaljerne går tabt. VISO TWO og VISO FIVE er klar til levering nu. Priser:
NAD VISO FIVE kr. 8.999,-
NAD VISO TWO kr. 5.999,- For yderligere information, kontakt: Hi-Fi Klubben Online Mølbakvej 4 8520 Lystrup Tlf.: 70 10 44 34 Web: www.hifiklubben.dk Mail: [email protected]

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: