Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Focal lancerer ny model i Profile serien.

HiFi Freaks har gennem det sidste halve år fået stor succes med Focals Profil serie, og lancerer nu en ny version af 908 modellen, denne gang i finishen Diamond Black.

Diamond Black versionen består af en dyb sort acryl laminering, der er lagt sammen med 908 modellens normale 6 lags sandwich kabinet. Dette giver en dyb sort farve som klaverlak, men med den forskel at acrylen er langt mere modstandsdygtig mod dybe ridser. Hvor en dyb ridse i lak, gennembryder lakken, og dermed giver en farveforskel, kan acrylen med lidt tålmodighed poleres op når den får dybere ridser. Styrken af kabinettet er helt unikt, og da massen af kabinettet samtidig er lav, giver det en helt uhørt effektiv mulighed for at undgå at kabinettet "lagrer" energi samtidig med, at resonanser dæmpes hurtigt og ensartet over hele frekvensområdet. Ellers har 908DB de sædvanlige Focal Profile kvaliteter, det eliptiske kabinet der undgår stående bølger, samtidig med at de 6 lags MDF sandwich kabinet betyder et utroligt dødt kabinet. Basenheden er den unikke 6½ ” W cone bas/mellemtone, der her bruges i et præcist afstemt basrefleks system. Focal.JM Lab har arbejdet med denne serie i over 2 år, indtil alt var tilfredsstillende. Tilfredsstillende er nok et for beskedent ordvalg, for her er tale om højttalere, der kandiderer stærkt til high-end klassen! Profile serien er et studium i gennemførte tekniske løsninger. De anvendte enheder, der er produceret på fabrikken i Saint Etienne, er udviklet på basis af den know-how, firmaet har oparbejdet igennem mange år, særligt fra arbejdet med Utopia seriens tekniske løsninger. Diskantenheden er således udviklet på basis af den berømte Beryllium diskant, der anvendes i den nærmest legendariske Focal.JM Lab Utopia Be serie. Også her er det i Profile serien en inverteret dome, her med poron som dæmpemateriale. Dette medvirker stærkt til de glimrende lydegenskaber, hvoraf bl.a. høres, at enheden rækker helt op til 30 khz.(ja! det kan høres, at diskantområdet rækker udover det direkte hørbare område) uden nogen form for tøven. Diskanten er samtidigt en inverteret 'dome' og fordelene herved er mangeartede. Den inverterede dome har ikke svingspolen fæstnet på kanten af domen, da dette medfører at det kun er kanten af domen, der spiller ved høje frekvenser. På den inverterede dome er svingspolen fæstnet halvvejs inde på domen, med det resultat at domen ikke i samme grad bryder op. Dette betyder så igen et fravær af enhver form for kompression og ikke mindst en overraskende lav forvrængning og nem tilpasning til mellemtoneenheden. Focal.JM Labs diskantenheder anses med god grund og stor margen, da også af de fleste, for at tilhøre den absolutte elite. Det unikke frontgitter, sørger for at diskanten kan spille frit, mens basenheden dækkes. Frontgitteret er designet så højttaleren lyder bedst med gitteret på. 6,5" bas/mellemtoneenheden er hentet direkte fra Electra Be serien og er lavet af en ekstremt vellydende "W" sandwich 'cone', hvor ingredienserne er polyglass og skum med forskellig 'tykkelse', der sammenlagt giver nøjagtig den masse, styrke og dæmpning, der er ønskelig, når der samtidig tages højde for kabinettet og delefiltrets mulighed for at skabe perfekt fase. Fordelene ved de perfekt designede enheder rækker videre langt ind i selve delefiltret, der grundet den optimalt performende bas/mellemtoneenhed ikke skal konstrueres med mekanisk eller elektrisk korrektio. Derfor har den samlede performance i disse højttalere betydelig lavere forvrængning, mindre egen lyd, langt bedre 3D retningsfornemmelse og en aldeles glimrende præcision (punktformighed)- sammenlignet med traditionelt designede højttalere. Disse egenskaber understøttes yderligere af delefiltret, hvis opgave jo er at fordele signalet, således at signalet opleves som værende i tonal balance efter "turen" igennem filtret, hvilket, for at det kan lykkedes, kræver at forskellene i fase mellem diskant- og mellemtone enhed er nul. Sammenlagt har Focal JM Lab, via skabelsen af perfekte enheder, tilgodeset delefiltterets faseforhold. Dette har gjort delefiltrets distributionsopgave fuldstændig fri af behovet for at skulle korrigere for særligt mekaniske fejl, der ses og høres hyppigt i traditionelle højttalere. Alt er vendt og drejet i konstruktionen af disse fremragende højttalere. Profile 900 serien har indarbejdet så mange tekniske løsninger i sit indre, at gengivelsen i udpræget grad er markant og utvetydig korrekt. Pris: Profile 908DB var annonceret af den gamle distributør til en pris af 8395,-, men nåede aldrig til Danmark inden HiFi Freaks overtog importen. HiFi Freaks effektive distribution med salg direkte til slutbrugerne udenom forhandlerleddet, gør det muligt for HiFi Freaks at sælge 908DB til en pris af kr 6195,- stykket. En besparelse på over 25%. For yderligere information, kontakt:
Hififreaks.dk Randersvej 32 6700 Esbjerg Tlf.: 72 19 00 45 Web: www.hififreaks.dk Mail: [email protected]

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: