Van den Hul hos HIFI Klubben
Af: HIFI Klubben, red. HIFI & Musik (Kristian Vilmann) - 22/5-2008
Hi-Fi Klubben overtager forhandlingen i Skandinavien af de legendariske van den Hul-kabler. Banebrydende teknologi og fair priser har forlængst givet den hollandske producent kultstatus over hele verden, og vi er både glade og stolte over denne store nyhed i vores produktrække.


Alle lyd- og billedentusiaster med blot en minimal interesse for kabler vil uundgåeligt støde på navnet van den Hul-navnet før eller siden. En perlerække af nyskabende ideer og state-of-the-art teknologi – for eksempel brugen af kulfiberledere – har medført så mange priser og hædersbevisninger, at de i dag hænger i lag på fabrikkens vægge. Alle van den Hul-produkter har en ubrudt europæisk fuldblods-stamtavle i ryggen, og de er fødte klassikere – skabt til at formidle lyd eller billede så perfekt som muligt uden selv at tilføje noget. Kompromisløs high-end filosofi i en nøddeskal!
I modsætning til de fleste andre kabelproducenter har van den Hul valgt at bevare produktionen på europæiske hænder. Kun på denne måde kan de ekstremt høje kvalitetskrav opfyldes. At det alligevel er muligt at sælge produkterne til en særdeles konkurrencedygtig pris, er næsten et mirakel i sig selv.
Maksimal valuta for pengene
Med van den Hul får du valuta for hver en krone uanset prisklassen. Hvis et af deres produkter koster mange penge, er det på grund af materialerne og den tekniske konstruktion – ikke tom makeup og varm luft. Den ekstreme omhu gennemsyrer hele virksomheden og afspejles også i deres miljøbevidste profil, hvor der lægges stor vægt på at at minimere energiforbruget samt at bruge færrest mulige skadelige stoffer som for eksempel pvc. Vi er stolte over at forhandle van den Hul i Hi-Fi Klubben – og du kan være stolt over at eje deres produkter!
Et bredt sortiment af van den Hul-kabler er klar til levering nu. Flere produkter – inklusive bestillingsvarer og pickupper – vil blive introduceret senere.
For yderligere information, kontakt:
HIFI Klubben
Tlf: 70 14 05 15
Mail:
[email protected]
Web:
www.hifiklubben.dk