Med opførelse af yderligere 20 DAB sendere de næste 2 år, forventes Danmark at være landsdækkende med DAB med udgangen af 2007.
Danmarks Radios massive satsning på DAB, har medført at der er større krav fra lyttere om bedre dækning. Danmarks Radio har derfor i samråd med Broadcast Service Danmark der står for de danske sendere besluttet at få de sidste 20 sendere op inden udgangen af 2007. Allerede i dag dækker DAB 80% af de danske husstande, og med de sidste sendere forventer man at komme så tæt på 100% som muligt. Dagens FM bånd får derfor ringere dækning end DAB får, og da samtidig DAB kan have væsentligt flere landsdækkende kanaler end FM, er der tegn på at DAB kan gå hen og blive den massive succes der håbes på fra politisk side. At DAB allerede nu har godt fat i lytterne, understreges af at da Danmarks RAdio omkring nytåret lukkede DR Soft, medførte det så mange protester til DR at DR har åbnet kanalen igen. Idag står DR for 15 af de 16 kanaler, idet den sidste er tildelt 100FM, der nok er mest kendt for programmet Morgenhyrderne med Andrea Elisabeth Rudolph, Lasse Rimmer og Lars Hjortshøj.