CSO afholder i samarbejde med Bigture en demoaften med Sim2 projektorer. Arrangementet forgår torsdag d. 2. oktober kl. 16.00 – 20.00. Det vil primært være Sim2 C3X 1080, men det vil også være muligt at opleve både Domino 80e og Domino 10.
Til de kvalitetsbevidste kunder afholder CSO i samarbejde med Bigture en demoaften med Sim2 projektorer. Demonstrationen vil primært omhandle Sim2 C3X 1080, men det vil også være muligt at opleve både Domino 80e og Domino 10. Arrangementet forgår torsdag d. 2. oktober kl. 16.00 – 20.00. Sim2 C3X 1080: C3X 1080 er en fuldblods 3 chip 1080p DLP® projektor, der gør det muligt at få et ’Full HD 1080p/24’ billede på linje med det der bruges i digitale biografer. C3X 1080 byder på et væld af digitale og analoge videoindgange, samt styring- og softwareopgradering via både seriel RS232 og USB port. SIM2 C3X 1080 er udstyret med et nyudviklet CMS system (color management system) der giver kontrol over vigtige billedparameter og dermed optimal mulighed for at ramme den ønskede billedstandard. Til dem der ønsker det ypperste i deres hjemmebiograf, er C3X 1080 udstyret med en ’screen-control’, der gør det muligt fra projektoren, at styre den sorte afmaskning af lærredet samt motoriseret anamorphisk linse automatisk.