”Slående ny styling, dynamisk og teknisk avanceret” – Det er den ny Scirocco, ifølge Volkswagen. Og med det avancerede High End lydsystem tilføjer Dynaudio også imponerede lyd.
Volkswagen arbejder sammen med en ægte lydspecialist for at skabe verdensklasse lydsystemer i deres biler, nemlig Dynaudio fra Skanderborg. I over 30 år har man hos Dynaudio koncentreret sig om at lave højttalere der kan gengive lyd så autentisk og naturtro som overhovedet muligt. Denne fokusering har gjort Dynaudio til en enestående specialist på området. Hvor næsten alle andre højttalerproducenter i verden køber deres højttalerenheder hos underleverandører, producerer og udvikler man dem helt selv hos Dynaudio. Dette betyder, at der i dag er 350 mennesker ansat hos Dynaudio i Skanderborg.
Dynaudio er ikke blot anerkendt i hele verden for højttalere i fantastisk kvalitet, både til HiFi og hjemmebioen, men som også er reference hos 1000 vis af studier rundt omkring i verden, hvor mange verdenskendte navne indspiller deres musik.. Fx anvender BBC og DR-BYEN Dynaudio højttalere.
Siden 2002 har Dynaudio udviklet lydsystemer til VW og i dag kan de fleste af deres biler bestilles med Dynaudio Premium Sound System (ekstra udstyr). Nu kan VW Scirocco også fås med Dynaudio Premium Sound System.
Men når Dynaudio udvikler et lydsystem til en ny model genbruger de ikke bare højttalerenheder fra en anden model. Dynaudio har den nye model til rådighed længe før den kommer på markedet så der kan måles på den testes i den. Der bliver udviklet nye enheder så de passer perfekt til netop den model de skal side i. Intet er overladt til tilfældighederne. Dette betyder, at man opnår en fantastisk lydoplevelse i kraft af systemet er fuldstændigt integreret i interiøret.
Opbygning
En 8 kanals / 300 watts forstærker med 8 Dynaudio højttalere, kombineret med det kompakte interiør giver en intens musikalsk oplevelse. To soft dome diskanter og to bas/mellemtone-enheder i fordørene er integreret i deres ideelle akustiske position, hvilket resulterer i et imponerende lydbillede. I bagdørene er der ligeledes monteret to ekstra diskanter og bas/mellemtone-enheder for at give en optimal gengivelse i alle bilens sidepladser. Takket være avanceret teknologi og højttalerenheder der hver har en hel forstærkerkanal til disposition, kan Dynaudio systemet gengive helt optimalt ved selv høje lydtryk og dynamiske optagelser.
Specifikationer:
Antal højttalere 8
Forstærkereffekt 300 watt
System 2 x 2 vejs aktivt
Pris i DK 18.258 kr
Authentic Fidelity
Som alle andre Dynaudio højttalere er Premium Sound Systemet udviklet med Dynaudio’s unikke lydfilosofi for øje: Authentic Fidelity – Autentisk lydgengivelse. Men hvad er autentisk lydgengivelse? Hvordan definerer man det?
Stort set alle højttalerproducenter sætter deres eget fingeraftryk på lyden, når den først har været igennem deres højttaler. Lyden bliver simpelthen farvet i en bestemt retning. Nogle producenter kan lide en romantisk lyd, andre en analytisk og nogle amerikansk lyd. Så da Dynaudio startede for 30 år siden tænkte man: Hvad er den rigtige lyd? Og den rigtige lyd må være ingen lyd. Altså Dynaudio’s filosofi er ikke at påvirke lyden overhovedet. Altså ingen egenlyd fra højttaleren selv, men udelukkende musik! Det betyder, at en Dynaudio højttaler ikke har nogen præferencer, når det kommer til musik. Den er fremragende til både heavy metal, klassisk og jazz.
Dynaudio’s vision er ganske enkelt at komme så tæt på sjælen og den energi kunstneren har lagt i musikken som muligt. Altså hverken at trække fra eller lægge til musikken, som er indspillet. Men for at opnå den perfekte højttaler til al slags musik, må man have en højttaler med så få kompromisser som overhovedet muligt. Og dette kan kun lade sig gøre ved at producere så mange af komponenterne in-house som muligt. Dette er den eneste måde, man kan opnå en så høj kvalitet, præcision og holdbarhed, som Dynaudio ønsker. Dynaudio er i dag den højttalerproducent, der fremstiller mest in-house.
Med alt dette har Dynaudio opnået en lydgengivelse, som bare er ”rigtig” når man hører den: Authentic Fidelity.Tekniske data:
Dynaudio i studier over hele verden…
Dynaudio har siden år 2000 solgt mere end 80.000 studiehøjttalere (Dynaudio Acoustics). De bliver valgt fordi det er de højttalere der gengiver musikken med mindst egenlyd og fuldstændigt autentisk. Der står Dynaudio højttalere i over 10.000 studier på verdensplan. Faktisk svarer det til at ca. 30-40% af den musik du har i din samling er enten indspillet, mixet eller masteret på Dynaudio Acoustics højttalere. Dette giver Dynaudio en unik viden om hvordan lyden opstår i studiet og dermed også endnu bedre forudsætninger for at vide, hvordan den skal genopstå hjemme i din stue eller i din bil. Fuldstændigt som var du selv i studiet.
DR-BYEN og BBC er bl.a. udstyret med Dynaudio Acoustics højttalere.
Musik der bliver indspillet i studier hvor der er Dynaudio Acoustics højttalere:
Eric Clapton, Dire Straits, Coldplay, U2, Robbie Williams, David Bowie, George Michael, Tom Jones med mange flere.
Film der er blevet mixet i studier hvor der er Dynaudio Acoustics højttalere:
Matrix, The Lord of the Rings, 007 – Casino Royal, Chicago, Pirate of the Caribbean, Moulin Rouge med mange flere.
Dolby Labs. brugte ligeledes også Dynaudio Focus højttalere til introduktionen af de nye Dolby HD formater for verdenspressen.
Andre Dynaudio produkter
Dynaudio er i dag en af verdens største high end højttalerproducenter og laver flere forskellige højttalere:
Dynaudio fås også i de fleste Volvo modeller
Dynaudio Home Systems højttalere til HiFi bro kan ses på www.dynaudio.dk
Dynaudio professionelle monitorer til studier kan ses på www.dynaudioacoustics.com
Dynaudio bilhøjttalere til eftermontering i alle biler kan købes hos www.carsound.dk
For billeder af VW Scirocco kontakt venligst VW direkte.
Dynaudio A/S
Sverigesvej 15
8660 Skanderborg
Danmark
Tlf. (+45) 86 52 34 11
E-mail: [email protected]
For mere information se:
www.dynaudio.dk