Alle i Danmark får nu chancen for at opleve Pioneers SUSANO SC-LX90 forstærker i deres lokalområde.
Nu giver vi alle i Danmark chancen for at opleve Pioneers SUSANO SC-LX90 forstærker i deres lokalområde.
Til hverdag kan du opleve SC-LX90 hos:
- KT Radio, Frederiksberg
- Sound To Vision, Viborg
Desuden starter vi nu en Tour. SC-LX90 starter i Nordjylland, og senere vil der komme flere steder på listen, efterhånden som de bliver 'booket' Du kan opleve SC-LX90 her:
Uge 4 Center Radio & TV Farsø
Uge 5 Lydspecialisten Aalborg
Uge 6 Lydspecialisten Århus
Uge 7 Lyd & Billede Specialisten Hjørring
Uge 8 Lyd & Billede Specialisten Frederikshavn
Uge 9 Expert Randers
Uge 10 Expert Aabybro
Uge 11 Sparshop Nørresundby
Hold eventuelt øje med hjemmesiden for at se de nyeste steder. http://www.pioneer.dk/dk/products/42/98/405/SC-LX90/index.html
Højt avanceret lyd gengivelse.
Vores mest kraftfulde og avancerede forstærker til dato: SC-LX90 gengiver med en højt opløst lydkvalitet som er et stående bifald værd. Det nye og unikke Direct Energy HD forstærkerkredsløb, udviklet sammen med ICEpower, gør at forstærkeren kan levere solid trækkraft der afgiver en total udgangseffekt på 1400W fordelt på 10 kanaler. Forstærkeren har hurtig reaktionsevne, og det er nødvendigt for at matche de avancerede optagelsesmuligheder som moderne musikstudier kan tilbyde, og dermed gengive respektfuldt hvad kunstneren og studie teknikerne i virkeligheden vil have at du skal høre. THD er helt nede på 0.5% ved fuld power, og bare 0.003% ved 1 Watt. Dæmpningsfaktoren er på 200 ved 8 ohm.
SC-LX90 er også unik i alle detaljer i konstruktionen, som er udført som en komplet adskillelse af forforstærker og effektforstærker inde i chassiset. Dette Adskilte Kraft Blok Design er den perfekte sammenkobling af optimalt designet forforstærker og effektforstærker. Med dekodning af de nyeste tabsfrie lydformater - Dolby TrueHD og DTS-HD Master Audio - kan forstærkeren give liv til lydsporet fra Blu-ray i ægte master kvalitet. DA konverterne er Wolfson WM8741GEDS med DSD understøttelse, og buffer/antialias filter er realiseret med Linear Technologys imponerende LT1358CS8 operationsforstærker, som har en slewrate på 600V/uS og en egenstøj på kun 8nv/√Hz. Med 6 HDMI indgange og 2 HDMI udgange er SC-LX90 designet til at understøtte alle lyd og billede oplevelser. Der benyttes en Marvell 88DE2710 processor til i/p konvertering og scaling. SC-LX90 er designet efter DLNAs (Digital Living Network Alliance) foreskrifter. Dette betyder at du kan integrere den ind i dit hjemme netværk og afspille mediefiler fra din PC i dit lytterum. Nyd direkte og letbetjent adgang til din musik, videoer og billeder. Uanset om de er lagret på din DLNA-server eller DLNA-PC eller om du bare vil bladre rundt i filerne på din USB- afspiller eller iPod.
Kalibrerings systemet MCACC har selvfølgelig automatisk justering af Niveau (i 0.5dB spring) , afstand ( i 1cm spring), Frekvens ( i 9 faste bånd), Standing Wave Control ( dipper de tre kraftigste resonanser med variabel frekvens, niveau og Q), og har også Pioneers Full Band Phase Control, der udligner fasedrejning og group-delay for alle højttalerne. En anden feature på SC-LX90 er den 5.1 tommer store LCD skærm på fronten som viser forskellige informationer i farver, således at du nemt kan navigere rundt i menuen uden nogen anden skærm. SC-LX90 bærer logoet for THX Ultra2 Plus certificering, og – sidst men ikke mindst – er forstærkerens samlede klang tunet ind i samarbejde med Air Studios i London, referencen for højkvalitets lyd gengivelse, uanset om det er i to eller flere kanaler.
Den vejledende udsalgspris på SC-LX90 er kr. 55.999,-
For yderligere information, kontakt:
Pioneer Danmark