Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

HiFifreaks overtager distributionen af STAX

HiFifreaks overtager endnu et agentur i Danmark.

Stax er et af verdens ældste hifi firmaer. Virksomheden blev grundlagt i 1938 og lavede i en årrække mikrofoner og tonearme, indtil man i 1960 introducerede den første elektrostatiske hovedtelefon: SR-1. Nærmest siden da, har Stax været verdens førende producent af kvalitetshovedtelefoner. Gennem årene har Stax lanceret en række produkter, der har sat standarderne i high end branchen. Stax kalder selv deres hovedtelefoner for ”Earspeakers”, altså øre-højttalere, for at tydeliggøre at her er altså tale om noget helt andet, end en traditionel hovedtelefon.
 
Audioscan introducerede i sin tid Stax på det danske marked, og nogle af folkene bag HiFifreaks havde Stax hovedtelefoner og forstærkere i starten af firserne, så da de indledende forhandlinger med Stax begyndte, gik det mest op i at tale om klassikerne. De klassikere er gennem årene forfinede løbende af Stax, og idag har Stax et lille eksklusivt sortiment af hovedtelefoner i den absolut ypperste klasse.
 
HiFifreaks vil introducere hele Stax´ sortiment, og da HiFifreaks jo sælger direkte til dig, uden fordyrende mellemled, betyder det betragtelige prisnedsættelser.

Stax’s absolutte topmodel; SR-007mkII falder således fra 20999 kr. til 15995 kr. for hovedtelefonen alene. Da Stax’ hovedtelefoner er af elektrostattypen, skal der en driverenhed til, før de kan spille. Den perfekte makker til Stax SR-007 hovedtelefonen er rørdriver enheden: Stax SRM-007tII der falder fra 20499 kr. til 15995 kr. HiFifreaks tilbyder imidlertid en pakkepris på SR-007mkII og SRM-007tII, idet de kan købes samlet til en pris af 27995 kr mod tidligere 39499 kr. Det er selvfølgelig mange penge, men her taler vi også om en hovedtelefonkombination der uden tvivl er verdens bedste. En Stax-medarbejder beskrev den i forbindelse med HiFifreaks' besøg hos Stax i Japan: ”gengivelsen er så luftig, at det er som at lytte til skyerne”.

SR-007mkII driveren er på alle måder ultimativ; en kombination af ekstremt præcis ingeniør kunst, og ekstrem præcis håndarbejde. Den ultralette membran, special tilvirket pc-occ kabel, ægte lammeskind på ørepuderne, en ekstrem frekvensgang fra 6 Hz til 41.000 Hz. Ergonomisk tilpasset hovedbøjle og mekanisk funktion der sikrer lang tids lytning uden irriterende fysiske påvirkninger fra hovedtelefonen. Men vigtigst af alt; en lydkvalitet der sætter nye grænser for hvad der tidligere har været anset for opnåeligt fra hovedtelefoner.
 
Hovedtelefondriveren SRM-007tII, er en rørbestykket hovedtelefondriver i den ultimative klasse. SRM-007tII har 3 indgange; en balanceret XLR, og to singlendede RCA. Der kan frit vælges mellem de enkelte indgange på forsiden af SRM-007tII, ligesom volumen naturligvis kan justeres, og der kan tilsluttes 2 hovedtelefoner. De 3 indgange muliggør tilslutning direkte til signalkilder med 2 ens udgange; f.eks Densen CD afspillere; således at CD afspilleren sender direkte til både forforstærker, og til Stax SRM-007tII. Men man kan selvfølgelig også vælge en mere traditionel tilslutning til en forforstærker udgang på sin for- eller integrerede forstærker. Slutteligt har SRM-007tII også mulighed for at tilslutning mellem signalkilde og forstærker, Således går signalet simpelthen direkte gennem SRM-007tII og videre til forstærkeren, men fanges samtidig af SRM-007tII og sendes til hovedtelefonen.

HiFifreaks får også pakken SRS-4040II på lager. Denne består af SR-404 Signature hovedtelefonen og SRM-006tII driveren. SRM-006t driveren var i mange år Stax’ topmodel af drivere indtil SRM-007 kom. I den forbindelse blev SRM-006t opdateret, og blev til SRM-006tII.  Hvor SRM-007tII er lavet med 4 rør i drivertrinnet, har SRM-006tII ”kun” 2 rør, og lydmæssigt er SRM-007tII selvfølgelig en tak bedre end SRM-006tII, som dog stadig er en ekstremt god driver. Men derudover har SRM-006tII de samme features som SRM-007tII. SRM-404 Signature hovedtelefonen som følger med sættet, er nyeste version, og har blandt andet en membran med en tykkelse af kun 1,35 mikron! Dette er med til at give en gengivelse med dynamik, præcision, åbenhed, letflydenhed og detaljer på et niveau der skal opleves. Som pakke kostede SRS-4040II tidligere 16499 kr men HiFifreaks’ direkte til dig pris er 10995 kr.

Sættet SRS-2050II med SR-202 hovedtelefonen, og SRM-252II driveren er tilsvarende faldet fra 6499,- til 4695,- For disse penge får man en kompromisløs hovedtelefon, med en frekvensgang næsten som de store modeller; 7Hz til 41.000KHz, og en forvrængning på kun 0,01% hvilket er væsentligt mindre end den forvrængning man f. eks har fra en højttaler, der typisk ligger mellem 5 og 15 % Sammen med SRM-252II driveren sikrer det en gengivelse med dynamik, detaljer, præcision, letflydenhed og en neutralitet som bare skal opleves.

Den første chance for at opleve Stax hos HiFifreaks bliver lørdag den 21. februar kl. 12, hvor en gruppe brugere fra HiFi4All afholder headfi møde, hvor det samtidigt vil blive mulighed for at opleve de fleste af Stax produkter, da mødet finder sted hos Densen/HiFifreaks i Esbjerg. Dem der måtte have lyst til at deltage i headfi meet, kan læse om det og tilmelde sig til det her: http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=71879&TPN=1.

Yderligere information:

Hififreaks
Tel: 7219-0045
Web: www.hififreaks.dk
Randersvej 32
6700 Esbjerg


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: