Densen lancerer nu den nye B-175 integrerede forstærker, den kraftigste integrerede forstærker fra Densen nogensinde.
Densen lancerer nu den nye B-175 integrerede forstærker. B-175 er den kraftigste integrerede forstærker fra Densen nogensinde, men trods dette har den en yderst udtalt evne til at videreformidle detaljer og nuancer i musikken.
Fra det sekund man ser B-175, er det tydeligt at B-175 er noget specielt i Densen familien. Den har B-250 forforstærkerens forplade layout, og kombinerer det med den brutale stil fra B-350 med dens skjulte køleprofiler.
Dette er intet tilfælde, B-175 kombinerer nemlig teknologien fra Densens to nuværende topmodeller; B-250 forforstærkeren og B-350 monoblokken i eet kabinet. Naturligvis er der klippet nogle hjørner, for at kunne klemme 2 så avancerede produkter ned i eet produkt til den begrænsede pris som B-175 koster. Imidlertid –som altid hos Densen- er alle valg blevet taget udelukkende med lydmæssige hensyn. Ydelsen fra B-175 er derfor ekseptionel, og overskinner dens moderate pris.
B-175 leverer 2x175w i 8 ohm, og 2x250w i 4 ohm, og gør dette med en lethed og kontrol der må opleves. De store køleplader tillader en høj biasstrøm, og sikrer dermed at forstærkeren hovedsageligt kører i klasse A ved normale lytteniveauer.
Strømforsyningen er lavet med en kraftig ringkerne trafo, der er indstøbt for at minimere vibrationers indvirkning på hovedprintet. Ydermere har trafoen seperate udtag til alle kritiske dele af B-175. Som altid for en Densen forstærker, har B-175 special fremstillede kondensatorer i strømforsyningen, fremstillet specielt til Densen og optimeret til det konkrete produkt de sidder i. Intet mindre end 15 custommade kondensatorer er brugt i strømforsyningen i B-175. Yderligere er der for første gang nogensinde brugt Densens egne film kondensatorer i forstærkeren. Disse kondensatorer er resultatet af en større analyse af kondensatorers indvirkning og ydelse i kritiske dele af forstærkere. Som sådan er de skræddersyede til Densens forstærkere, og giver en ydelse der ikke findes tilsvarende hos andre audiophile kondensatorer.
Densen B-175 har intet mindre end 10 individuelle spændings reguleringer, mange implementeret som SMD regulatorer, hvorved de har kunnet placeres ekstremt tæt hver enkelt del af forstærkeren og dermed sikre et stabilt og ren strømforsyning til hver enkelt kritisk del af forstærkeren.
Det konkrete effektforstærker design baserer sig på Densens B-350 monoblok, som gennem en årrække har opnået fremragende test over hele verden, og idag bruges som reference af flere hifi magasiner. Her er der så lavet et par små justeringer for at tilpasse designet.
Signalet fra udgangsforstærkerne er ført fra de enkelte udgangskanaler til bagpladens højttalerbøsninger med et højttaler kabel som er special udviklet til Densen, og består af flere individuelle lederer der alle er høj kvalitets kobber der er sølvbelagt og teflon isoleret. Dette kabel så dagens lys da Densen designede deres DM-10 i 1992, og er nu i en ny forbedret udgave genfødt i B-175, hvor det sikrer en uovertruffen signal overførsel.
Forforstærkeren er baseret på Densens reference forforstærker: B-250. Som sådan, er det et rent klasse A design uden modkobling, med en avanceret mikroprocessor styret attenuator. Nu om dage, bruges digitale volumenkontroller ofte i forforstærkere. Imidlertid indeholder digitale volumenkontroller ofte over 500-600 komponenter i een chip, med alle de komplikationer det giver det kritiske audiosignal. Oven i det, har digitale volumenkontroller ofte en dårlig performance ved lave signalniveauer, hvor de oftest bruges i normale lyttesituationer, hvor de vil have statiske og tidsrelaterede forvrængningsformer, der resulterer i lyttetræthed og mangel på transparens og detaljer.
Densen har derfor aldrig benyttet digitale volumenkontroller, men istedet valgt selv at designe en ultrapræcis attenuator. Denne attenuator er implementeret med 0,1% Vishay metalfilmsmodstande, og giver en transparens og præcision der er uovertruffen. Denne attenuator kalibreres af brugeren gennem enten Gizmo fjernbetjeningen, eller ved tryk på knapper på forpladen. I begge tilfælde er det den indbyggede mikroprocessor der styrer relæ omskiftningen i attenuatoren, ligesom mikroprocessoren også styrer display, remote interface, indgangsvælger, og DenLink multirum systemet. Kalibreringen sker i ½ db trin, og sikrer derfor en uhørt stor opløsning, så lytteren kan vælge præcist det niveau vedkommende måtte ønske.
Yderligere kontrollerer mikroprocessoren B-175s mulighed for installation af et analogt surroundboard, som er et board der ekspanderer B-175s forforstærker til en ægte 7+1 analog surround forforstærker, hvilket sikrer en præcis og lige signalvej for brugere der ønsker at opgradere B-175 med en DVD med 5+1, eller en BluRay med 7+1 analog output i kombination med yderligere effektforstærkere der gør det muligt at køre 5+1 og 7+1 surround.
Audiophiler der ønsker at benytte B-175 med en grammofon, kan konvertere een af linje indgangene på B-175 til en MM eller MC indgang gennem køb af et dedikeret Riaa kort til B-175.
Lydmæssigt indeholder Densen B-175 det bedste fra Densen; hurtig engagerende lyd, blød detaljeret præsentation, dynamik og kontrol, og en letflydenhed og gennemsigtighed der simpelthen må opleves. Det præcise stereoperspektiv med livagtig dybde, vidde og højde og detaljeringsgraden, der er præcenteret på en måde, så det ikke tager opmærksomheden væk fra det det hele handler om: musikken ! Gør Densens B-175 til en helt unik integreret forstærker.
Pris: 55.000,-
Specifikationer:
Finish: Albino med chrom knapper, eller sort med enten chrom eller guld knapper
Udgangseffekt: 2x125W i 4 ohm/ 2x250W i 8 ohm.
Indgange: 4 Line incl 1 tape loop + 1 processor loop
Udgange: 1 stk pre-out til bi-amping og 1 sæt højttaler.
Opgraderingsmuligheder: Analogt surroundboard, multirum, DenLink intelligent kommunikation, MM og MC Riaa, SAXO elektronisk delefilter. Opgraderbar control software.
Levering: B-175 er produceret i Danmark af Densen Audio Technologies A/S, og produceres i en lean produktion specifikt til den enkelte kunde. Standard leveringstid er derfor 1 uge.
For Yderligere information, kontakt:
Hifi-Freaks
Randersvej 32
6700 Esbjerg
TLF: 72190045
Web: www.hififreaks.dk
Email: [email protected]