Efterår med pladespillere og tilbehør

Af: Af: Kristian Vilmann med kreative indspark af Thomas Jensen - 9/2-2008

Bedst som sommeren begyndte at vise sig brugbar henne i august, fandt vi på at kigge lidt nærmere på nogle pladespillere. Den egentlige grund er, at Thomas mangler en pladespiller, der kan matche den opgraderede Transporter fra Slimdevices. For min del bilder jeg mig ind at vide en smule om, hvordan man sætter pladespillere sammen. Det udviklede sig til en større sammenligning, og undervejs fik også testet en lille RIAA fra Firestone Audio.

Vi startede hos Thomas med at få liv i en Avid Volvere Sequel med en Dynavector 507 arm og en eller anden udefinerbar VdH pick up. Det virkede ikke..... Ingen rumfornemmelse - dynamik som en dårlig CD-afspiller. I frustration flåede vi en Dynavector 20x af den nærmeste pladespiller, og prøvede med den i stedet. Desværre blev det ikke ret meget bedre. Konklusionen på den første aften blev, at den der Dynavector arm nok er lidt svær at sætte ordentligt op. Måske vi skulle prøve med en arm, der er mere ligetil. High End Sound fandt straks en Origin Live Encounter frem. Den burde være nem at arbejde med. Næsten Rega-agtig. I mellemtiden havde vi forlagt residensen til min kælder. Den er lidt bedre udstyret mht. værktøj og dimser. Fx. har jeg en monteringskit fra Origin Live med indbygget VTA-justering liggende. Den blev monteret 223 mm fra centertappen og så i med Encounter. På med 20x'eren og efter lidt justering var vi klar. Desværre fik vi ikke den AHA-oplevelse vi havde håbet. I direkte sammenligning med min DYI-spille har jeg helt klart langt bedre dynamisk formåen, mere klar udklingning af stemmer og piano og langt bedre rumfornemmelse. Vi tjekkede selvfølgelig justering af arm og pick up, men lige lidt hjalp det. Vi parkerede Avid'en og gav os til at lege med RIAA'er i stedet. Dino og Vitale Thomas har lånt en Trichord Dino RIAA af en god ven. Den har fået fantastiske prædikater på sig de sidste par år. Vi syntes, det kunne være sjovt at sammenligne den direkte med den indbyggede RIAA i min Croft Vitale, der i visse henseender bliver regnet for at høre til blandt de bedre. Min pick up er en Dynavector 10x5. Jeg lider som regel ikke af mangel på rumfornemmelse eller dynamik, omend Vitalen ikke leverer det bredeste lydbillede i verden. Dino'en giver lidt bredere perspektiv, men jeg må indrømme, at det ikke interesserer mig. Der, hvor jeg virkelig godt kan lide Dino'en, er dens måde at lade toner klinge ud. Neil Youngs stemme på Unplugged kommer virkelig til sin ret her. Og Tom Waits' piano på Christmas Card From a Hooker in Minneapolis klinger bedre med Dino'en. Vi stoppede dagens leg og gik lidt i tænkeboks med hensyn til Avid'en. Rød Tuborg Jeg impulskøbte en Grado Platinum Reference som pick up til min reservepladespiller - en Thorens TD125 MKII. Den har en lidt pudsig ældre arm: Sonus Formula IV. Vi koblede Dino'en til denne kombination, og her kommer den virkelig til sin ret. Dino er virkelig god til at hive liv ud af Grado'en. Der er ikke noget galt, når jeg spiller over Vitale, men det er ligesom om, der er mere af det hele, når jeg sætter Dino ind i kæden. Men Thorens/Sonus/Grado-kombien kan næppe siges at være en neutral musikformidler. Thomas og jeg har et udtryk for det, den gør: Rød Tuborg. Som i gamle dage meget sent på aftenen på La Fontaine i Købehavn. Rød Tuborg på bordet, for meget røg i lokalet og en eller anden jamsession, der tæver standarder igennem. Meget charmerende. Grado'en og Sonus'en er dog ikke helt gode venner. Resonansfrekvensen ligger lidt højt. Jeg havde ellers regnet på det...... Sonus-armen ryger nok til salg. Den er sjov at lege med, men det er på tide at prøve noget andet. Som sidebemærkning skal jeg huske, at jeg har den største lyst til at flå det flydende ophæng ud af TD125'eren. Det er en vanvittig langtrukken affære at justere sådan en spillemaskine, og jeg tror ikke, det flydende ophæng gør nogen som helst gavn, når man som jeg er udstyret med et flisebelagt gulv. Jeg forestiller mig at erstatte fjedrene med noget bitumen, og så placere 125'eren på Foculpods på en birkeplade. Under denne plade kan der så være en form for spikes til justering af vater. Amazon to the rescue Thomas snakkede videre med High End Sound, og Gert endte med at komme forbi med en Amazon Model 1, der passer til Encounter. Og så lige et nogle pick up'er til en samlet værdi af mindst 30.000 kr. Tre stykker fra Shelter og en Van den Hul. Vi satte det hele op hos Thomas og gav os til at lytte. Model 1 er en skæg pladespiller. Akryl-tallerken og leje (mon ikke det er fra Scheu?) og en plint bestående af to stykker blankt sort akryl og 8 stk Foculpods som dæmpning mellem dem. Motoren har sin egen base, også sort akryl, og er dermed ikke i direkte forbindelse med plinten. Alt sammen meget simpelt - og det virker. Hos Thomas viste Amazonen sig at kunne noget. Det er slet ikke nogen dårlig pladespiller. Med Encounter arm og en Shelter 9000 pick up kom der virkelig fornuftig lyd ud af den. Men lynhurtigt måtte vi have noget at refere til. Dynavector 20x røg tilbage på den VPI Scout, hvor den var lånt fra, og Scout'en blev sat til, og der blev lyttet igen. Scout'en er en udmærket pladespiller, men i sammenligning med Amazonen er specielt bunden voldsom og buldrene. Gulvet spillede i den grad med, hvilket vi ikke oplevede med Amazon. Exit Scout og Amazon på plads igen. Mere Amazon og en ulykke For at have referencen på plads flyttede vi Amazonen til min kælder for at sammenligne med den hjemmebyggede pladespiller. Desværre fylder Amazonen så meget, at jeg måtte flytte den hjemmebyggede til en anden plads. Det er der ingen problemer i - jeg har flyttet den mange gange. Men tidligere på dagen havde jeg flyttet armen lidt ned og derefter tilbage, og i den forbindelse ikke fået sat den i samme vinkel som tidligere. Det viste sig at være fatalt. Da jeg skulle sætte snor mellem motor og pladetallerken, ramte jeg 10x5'en med hånden. Nålen knækkede, og jeg fandt nogle bandeord frem, jeg ikke vidste, jeg kunne... Jeg sundede mig lidt og satte Grado pick up'en på i stedet for 10x5'eren. Sammen med Dino er det ikke nogen helt dårlig kombination. Meget charmerende. Den giver virkelig lyst til at høre jazz. Specielt altsaxofoner lyder rigtig fedt. Der mangler lidt spræl i forhold til 10x5'eren, men Grado'en er selt ikke nogen dårlig pick up. Den skal jeg nok blive glad for. Jeg satte Amazonen til. Det var efterhånden blevet noget sent, så jeg tog bare Dino'en som MC RIAA. Mit umiddelbare indtryk var ikke lige så positivt som hos Thomas to dage tidligere. En rigtig HIFI-spille, med masser af detaljer og fokus på rum omkring de enkelte instrumeneter. Til gengæld var musikken noget så uengageret. Det er jo fint at få bekræftet sine fordomme - MC duer ikke til at spille musik på. Osv........... Jeg spillede videre på Grado'en og gik i seng kl 04.00 A match made in heaven Næste aften dukkede Thomas op med sin forforstærker under armen. En Belles 28 A. Vi gav os til at lytte på pladespillerne, som jeg havde efterladt dem. Og vi var relativt enige om, at den hjemmebyggede med Grado spillede mere musik end Amazonen. Belles 28 A er smart. Den har to indgange til pladespillere. Een til MM og en til MC, så vi kunne uden problemer have begge pladespillere koblet på samtidig. Belles erstattede Vitale, og så skete der noget. Amazonen kunne lige pludselig spille musik. Rum og detaljer fra tidligere var der endnu, men nu stod musikken frem og var levende og vedkommende. Så meget for fordommene.... Den hjemmebyggede tiggede om mere jazz, og vi skiftede fra den ene pladespiller til den anden. Vi fik hørt Dave Brubeck Quartets 25 års jubilæumskoncert ret mange gange den aften. Jeg var selvfølgelig stadig noget ærgerlig over at have smadret min pick up, så jeg hev Grado'en af og satte min gamle K1'er fra Lydbutikken på i stedet. Bare for at gøre noget. Lørdag aften skaffer man ikke bare en 10x5'er i tilspillet tilstand. For de 500 kr man giver for K1, får man virkelig meget musik, men når man kommer direkte fra en kombination som Shelter 9000 og Belles 28 A, kan man ikke undgå at sidde med en lidt tom følelse. Dybden i lydbilledet skrumper betragteligt. Marc Lanegan's stemme på Bubblegum var før farlig og pågående. Med K1 er den ikke nær så defineret. Vi skiftede lidt rundt mellem RIAA'erne, men endte med at holde fast i Belles. Vi ville også lige prøve den udefinerbare van den Hul igen, men det viste sig at den slet ikke kan monteres i Nottingham-armen. I kasserne fra High End Sound lå der endnu en van den Hul: DDTII - Special. Vi satte den på den hjemmebyggede spille og direkte i MC-indgangen i Belles forstærkeren. Og så var aftenens hit fundet. Klarhed og attack. Dybde og bredde i lydbilledet. Detaljer og masser af musik. Efter et par timer lignede det stadig A match made in heaven. Et par dage efter var det stadig meget godt at lytte til. Dog kan man roligt udnævne det til at være et rigtigt egoist-setup. Sweetspot var ikke nær så bredt, som jeg er vant til. Firestone Audio "Korora" RIAA phono Det blev september, sommeren forsvandt og vi fik andet at tænke på. Thomas begravede sig i kræftforskningens gåder. Jeg holdt rund fødselsdag for venner og familie, tog på konference i USA og arbejdede generelt for meget. I brancheannoncerne dukkede der hen over sommeren en skæg lille RIAA op. Iflg. forhandleren skulle den være væsentlig bedre, end udsalgsprisen på ca. 1500 kr umiddelbart indikerer. Ganske passende ledsages annoncen af nogle få links til ganske begejstrede brugeres reaktioner. Da vi havde i forvejen gang i pladespillerne, syntes vi, det kunne være sjovt at høre den. Redaktør Olsen fik en aftale i stand med importøren, og vi ventede spændt. Beskrivelse Korora er en lille metal kasse med blå front. 5x8x11 cm. I den lille kasse er blevet plads til både selve RIAA'en og et 24 volt genopladeligt batteri. Manualen er mildt sagt ikke imponerende, så jeg måtte en tur forbi Google for at finde et par hints om strømforsyning. Ikke overraskende anbefales det at spille, uden opladeren forbundet. Til gengæld er det ikke nemt at finde ud af, hvor længe man bør lade batteriet. Et indlæg på en obskur liste et sted i verden angav dog, at 24 timers opladning er nok til mange aftners lytning. Det lader til at holde meget godt stik. På printpladen - inde i kassen - findes dipswitche til indstilling i forhold til pick up. Og der er mange muligheder - Rigtig dejlig feature, men hvorfor skal man splitte kassen ad for det? For øvrigt er der på bagsiden en fin advarsel om ikke at skille kassen ad. Et absolut ønske til version 2 må være at få adgang til disse switches uden at skulle skrue frontpladen af. Efter endt opladning røg en af yndlingspladerne på pladetallerkenen, og vi konstaterede, hvad vi jo egentlig godt vidste i forvejen: Den skal spilles til. Lytteindtryk Efter et par uger var det tid igen. Det første indtryk var klart positivt. Nok lidt mere HIFI-agtig end RIAA'en i min Croft Vitale. Ikke så underligt egentlig. Vi valgte dog i stedet at sammenligne med den fine Dino fra Trichord Research. Første kommentar efter vi skiftede fra Dino til Korora var: Der er da ikke så stor forskel. Umiddelbart lyder Kororaen ganske tiltalende med homogeniteten bevaret. Vi konstaterede dog hurtigt, at Korora'en er en del strammere i bunden i forhold til Dino'en. På Bass & Trouble's Deep kan man pludselig høre anslagene på bassen meget tydeligt, hvilket ikke klæder den slags reggae alt for godt, hvorimod det på enkel bluesrock giver en fornemmelse af god drive og energi. Generelt er lydbilledet bredt. Instrumenter og stemmer forbliver dog et sted bag højttalerne, og udklingningen på Tom Waits' stemme og piano er hørt en del bedre, ligesom Mark Lanegan's stemme på When Your Number Isn't Up kommer ikke helt fri af instrumenterne. Klangmæssigt er Korora'en ganske udmærket. Lydbilledet er sammenhængende uden afstikkere. Man kan roligt placere Korora i afdeling for apparater med lys klang. Om det er for spidst må være en personlig afvejning, men det passer fint med den stramme bund. Akustiske instrumenter og stemmer går fint igennem, der er masser af detaljer. Dog bliver Radioavis-introen fra Biktok Røgsystem's Dukkemand en lidt ulden affære. Det er ikke så nemt at forstå, hvad der bliver sagt. På enkle rocknumre fungerer Korora fint, men bliver musikken mere kompleks, bliver lydbilledet straks fladere. Heldigvis forsvinder musikken ikke, og Buddy Guy's Damn Right I Got The Blues kommer fint gennem med masser af drive. I direkte sammenligning med Dino'en er det tydeligt, hvor Korora'en mangler noget. Separationen mellem instrumenterne og rummelighed omkring stemmer er slet ikke på niveau med Dino'en. Men prisen jo heller ikke på niveau med Dino. Konklusion Til 1500 kr er Korora er en ganske fin RIAA. I et decideret HIFI-setup vil den nok falde igennem på grund af adskillelsen mellem instrumenterne og den noget svage udklingning, men som den første RIAA eller i setup nummer to, der "bare" skal spille musik, vil den formodentlig bringe lykke. For musik kommer der ud af den. Fandt Thomas en pladespiller? Ja. Og nej. Den hjemmebyggede pladespiller viste sig at være fuldt på højde med et par af sine fuldt kommercielle fætre. Vi skal have strikket en pladespiller sammen til Thomas. Formodentlig i vid udstrækning med DIY-dele fra Gert og High End Sound. Lige nu går tiden mest med at høre musik, da der ikke lige er et velopvarmet snedkerværksted inden for en rækkevidde, så projektet er sat på hold indtil forår og sommer. Tak Især til Gert fra High End Sound. Uden anden grund end at vi var nysgerrige og at Thomas måske kunne finde på at anskaffe sig en tonearm, kom han forbi med udstyr for langt over 50.000 kr, som vi bare kunne benytte. Også tak til for tålmodigheden til Rasmus fra Headaudio. Musik: Vi har hørt en masse musik undervejs. Vi vendte tilbage til disse igen og igen:


Bass & Trouble: Mister Ruler
Bikstok Røgsystem: Dukkemand
Tom Waits: Christmas Card From A Hooker In Minneapolis
Led Zeppelin: Whole Lotta Love
Buddy Guy: Black Night
Mark Lanegan: When Your Number Isn't Up



mail@headaudio.dk Web: www.headaudio.dk