Tannoy Glenair 10

Af: Af: Troels Hansen - 18/2-2008

En spilleglade Dual concentric-højttaler, håndsamlet i England af erfarne håndværkere, med et herligt rytmisk fokus.

Tannoy er en af dinosaurerne indenfor hifi industrien. De har været med i rigtigt mange år og har flere legendariske konstruktioner på samvittigheden tilbage i 1960’erne og 70’erne. Specielt huskes Tannoys Gold monitors, som af mange vurderes til at være virksomheden bedste højttalere. De er dog i modsætning til dinosaurerne langt fra uddøde. Tannoy har den filosofi at lyden skal udspringe af det samme punkt for at være mest realistisk. På den måde opnås den bedste sammenhæng og det bliver muligt at lave en højttaler med et meget præcist stereoperspektiv. Derfor har Tannoy udviklet et koncept der hedder Dual concentric design der går ud på at man har en diskantenhed i midten af en stor bas/mellemtone enhed. Herved opnår man en stor enhed der kan dække stort set hele det hørbare spektrum fra 40Hz til 20KHz hvor lyden udspringer fra et centralt punkt. Tannoy har til Glenair serien lavet to versioner en 10” og en 15” som skal løfte Tannoy op i toppen af mid-end segmentet med et par relativt små og indretningsvenlige højttalere, set i forhold til nogle at de enorme kasser man tidligere har lavet. I materialet gøres der meget ud afat de passer ind i moderne boligindretning og specielt understreges det at de fungerer godt i mindre rum. Et faktum som er vigtigt på hjemmemarkedet i England hvor folk typisk har mindre plads end herhjemme. Udover disse laves der forskellige topmodeller af eksotisk karakter, der alle er større end Glenair serien. Her ser vi på Glenair 10 som er indstigningsmodellen i Glenair serien. De koster Kr. 31.999,- pr. par. Jeg har haft Tannoy Glenair 10 sat op i ca. 3 uger. De var spillet til ved modtagelsen. Fysisk beskrivelse. Tannoy kan med rette være stolte af finishen på disse højttalere. Den er faktisk ret perfekt. Jeg kan ikke mindes jeg har set en anden højttaler med så god afsluttet og gennemført finish. Lige fra den matte lakering, fineren, de medfølgende spikes, frontstoffets fæstning og terminalerne bagerst. Det oser af gammeldags gennemført kvalitet. De står 1 meter høje godt 36 cm i bredden og lidt mindre i dybden med skrå sider i en trapezform set fra oven med den bredeste side fremme mod lytteren. De skrå sider bevirker at de ser væsentligt mindre ud fra lyttepositionen end de rent faktisk er, og har en positiv effekt mod stående bølger i kabinettet der skaber uønskede resonanser. På bagsiden i top og bund sidder hver sin port til basrefleksystemet samt i bunden, de mest cool udseende terminaler arrangeret i en cirkel med jord øverst i midten og plus og minus i biwiring konfiguration rundt nedenfor. Kabinettet der er bygget af langsomt voksene birketræs krydsfiner er bygget med kraftige interne afstivninger og dæmpet kraftigt for at modvirke resonanser. Teknisk beskrivelse. Med sin ene Dual Concentric enhed på 10” på fronten er det en relativt enkel sag at beskrive Glenair. Dual Concentric conceptet er udviklet af Tannoy og består basalt set i at man placere en diskantenhed i midten af en bas/mellemtone enhed. God ide, svært at udføre. Tannoy har perfektioneret denne øvelse i deres prestige serie igennem rigtigt mange år. Ved at placere enhederne på den samme akse, udstyre diskanten med en lille wave-guide og tilpasse i delefilter-topologien opnår man at lyden opstår fra et enkelt punkt. Det er hele argumentationen for teknologien at opnå at lyder stråler ud fra et enkelt punkt, både bas og diskant. Dette gør det muligt for højttalerparret at skabet et fuldendt stereo perspektiv for lytteren. Diskantenheden benytter en titaniummembran og er med resonanskammer og waveguide for at tilpasse enhedens output så det passer til delefrekvensen. Basenheden er med en papir/fiber membran der er dæmpet for at undgå opbrydninger og resonanser. I stedet for en gummi eller skumbølge er membranen foldet et par gange ved kanten og det gør det så ud for ophæng. Delefiltret er hardwired og udstyret med kondensatorer fra hovland og andre kvalitetskomponenter. Der er mulighed for bi-wiring og derudover er højttalerne udstyret med tilslutning til jord. Det skal ifølge Tannoy reducere ulemperne ved HF-indstråling og min test siger det virker, mellemtonen bliver mere klar af at tilslutte jord på begge højttalere. Man benytter et andet-ordens filter til low-pass og et første-ordens high-pass filter. Lyttesektionen. Det tog noget tid at vende sig til spillestilen fra Glenair 10. Den ligger noget fra det jeg er vant til. Når man smider fordommene er det dog tydeligt at Tannoy har nogle indlysende kvaliteter indbygget i Glenair 10. For det første er det meget spilleglade højttalere med et herligt rytmisk fokus. Jeg plejer at sige at højttalere skal kunne spille alle typer musik, det kan Glenair 10 også, men de befinder sig klart bedst med rock, blues og popmusik. Man lægger mærke til rytmiske og melodiske figurer og Glenair 10 leder opmærksomheden væk fra begrænsninger i indspilninger og hen til melodi og tempo. Dette skyldes ikke mindst en god ren mellemtone gengivelse med flot opløsning og evne til at vise instrumenters og stemmers teksturer. Basgengivelsen er lidt fremhævet frem for neutral med fokus i mellembassen med et godt punch som rammer lige i mellemgulvet. Alt i alt faktorer der beriger de fleste typer moderne musik. Den er dog ikke ultra tør og rækker heller ikke ned i de dybeste oktaver, men den bidrager til en rytmisk veloplagt gengivelse. Diskanten er der men gør ikke meget væsen af sig og den øverste top virker nærmest dæmpet. Den er ikke specielt velopløst og det gør at højttalerne virker noget afskåret opad til. Det giver en venlig gengivelse der er ufølsom for hvislen og skærende diskant fra dårlige indspilninger. Det tager også noget af luften rundt om instrumenterne og gør at rummet på gode optagelser undertrykkes så det spiller en mindre rolle. Tannoys Dual concentric system skal sikre et præcist lydbillede og det virker. Glenair 10 præsterer et meget nøjagtigt billede af mixet med god afstand mellem de udøvende og et bredt stereoperspektiv der strækker sig ud på begge sider af højttalerne og meget dybt ind bag højttalerne. Præcisionen og evnen til at udpege de enkelte udøvende er overraskende god og højttalernes diskantgengivelse fremhæver fornemmelsen af sort baggrund bag de udøvende musikere. En plade der fremhæver disse kvaliteter på bedste måde er Madonnas seneste udspil Confessions on a dancefloor. Her kommer mixet til live og alle effekter og instrumenter fremstår meget vitale. Man sidder kun stille ganske kort tid for hvis musikken ellers falder i ens smag er det umuligt at sidde stille. Højttalerne nærmest tigger en om at danse eller mindst tappe foden til rytmerne. Den ene skive tager den næste og specielt navne som Dire Straits, Bruce Springsteen, Queen og Sting passer utroligt godt til Glenair 10. Højttalerne klarer sig også rimeligt med metal og viser den energi der er i musikken. Her mangler de dog lidt af trykket i den lave ende, på trods af deres evne til at spille bragende højt med god kontrol. På Ramsteins album Reise Reise hvor nummeret Dalai Lama nærmest er en historie fortælling rives man virkeligt med og effekten af korets kalden sidst i nummeret er fantastisk. Tannoys Glenair 10 er meget effektive og kan spille meget højt. De er opgivet til 92db/1m og det virker nærmest som mere. Man skal være varsom med volumenknappen med disse højttalere. De klarede sig rimeligt med en Denon surround receiver på 90w selvom bunden bliver lidt mere rund i kanten end med audia’ens klasse A magt og store reserver. De virker ret let drevne og jeg kan godt forstille mig at passer fint sammen med rørgrej, ikke til 7w trioder, men måske 20-40w gode watt. Direkte sammenlignet med JMRs Offrande virker Glenair 10 noget begrænset i frekvens både nedad og opefter. Der er mere bas og punch i Glenair 10 og lydbilledet er meget præcist, men mangler rum information set i forhold til Offrandes. Selvom prisen indikerer mulighed for direkte sammenligning repræsenterer de to konstruktioner helt forskellige konstruktionsmæssige præferencer og indstilling til musikgengivelse. Konklusion. Der er mange bud på højttalere i denne prisklasse og konkurrencen er hård. Tannoy leverer et helt anderledes bud både med hensyn til konstruktionen og de lydmæssige kvaliteter end konkurrenterne. Glenair 10 spiller meget livligt og på trods af deres mangler synes jeg de er et interessant bud når lydbillede, melodi og rytme er vigtige parametre. De er ikke denne anmelders drøm, selvom det har været spændende at have dem på besøg. Jeg har prøvet at finde kvaliteterne frem og må indrømme at de overrasker når man får dem lidt ind under huden. Derfor kan det være forkert at dømme dem efter et kort lyt. Det er højttalere man skal prøve hjemme så man kan mærke hvad der sker når de kommer under huden på en. Omgivelser ved anmeldelsen: Et veldæmpet rum på 4,75m x 6m, det blev spillet på tværs med 2,3m mellem højttalerne og samme afstand til lytte positionen med 0,3m til bagvægen og mere end 1,2 m til sidevægene. Test-udstyr:








Tuner: CD-afspiller og forforstærker: Pladespiller: Effektforstærker: Kabler:

Sony SA5ES Musical Fidelity CD-PRE 24 modificeret af Chris Johnson fra hedengangne Sonic Frontiers. Dynavector D10x5 på Maplenoll luftleje plov med Clearaudio RIAA Audia Flight 100 Audio Metalurgy, VdH og Göertz

Musik: Udover P2 og P3 er det lyttet til en massse forskellige skiver. Nedenfor har jeg nævnt nogle af dem som gentagne gange er kommet på mens jeg har haft dem hjemme. Jazz:






Diana Krall – Live in Paris Marie Bergman – Fruit SP Just Frost – Live in CPH

Klassisk:




Beethoven – Piano sonater m. Artur Schnabel

Rock/Blues:







Madonna – Confessions on a dancefloor Keb’ Mo’ – The Door, Peace: Back by popular demand Dire Straits – On every street Paul Simon – Graceland

For yderligere information, kontakt: SUN AUDIO Reberbansgade 14 9000 Aalborg Tlf.: 98 16 94 22 Web: www.sunaudio.dk Mail: info@sunaudio.dk