Eera DL 0.5

Af: Af Kim Olsen - 9/6-2008

Minimalisme på fransk

Franske Eera differentierer sig fra konkurrenterne ved at implementere gyro-stabiliserede drev i deres afspillere, og lave noget af det mest diskrete hifi jeg længe har set. Sagt lidt groft, så sammensætter og tweaker de grundkomponenterne for at få deres eget produkt ud af det. Men denne relativt avancerede gyrostabilisering koster jo, så Hifi-Musik tog et kig på grundmodellen, der ikke indeholder gyrostabilisering, og således rent teknologisk ikke burde adskille sig væsentligt fra de fleste andre cd afspillere under 20.000. Selve afspilleren fremstår i sort med en tyk akrylplade på fronten, knapperne er i metal, og giver et modstandsløst klik. Jeg er lidt ambivalent omkring det, nogle finder det som værende ”billigt”, andre vil opfatte det som være noget der giver en god ejerfornemmelse og kvalitetspræg. Men kombinationen af de sølvgrå metal knapper og den sorte krop og akryl er faktisk meget pæn, Lyset i displayet er afdæmpet blåt, og passer fint ind i det øvrige design. Det er diskret og lidt minimalistisk. Alt efter afstanden til lytte positionen burde det dog måske være en smule større. Fjernbetjening er en lille sort sag, og gør ej heller meget væsen af sig. Jeg må dog sige at fjernbetjeningen er uundværlig, for selve afspilleren er ikke ligefrem spækket med funktioner. Fx findes pause knappen kun på fjernbetjeningen. Drevet er et Philips L1210. Herudover er bestykningen en 24-bit Delta Sigma konverter med 384x oversampling mens resten af konstruktionen i grove træk er Eera’s egen, inklusiv et logic board der iflg. Eera skulle reducere jitter til tæt på nul. Softwaren er omskrevet og optimeret til drevet. Det har dog ikke været muligt at lave en test med almindelig kontra omskrevet drev software. Der er en RCA og en optisk udgang. Rent mekanisk er jeg ikke helt tilfreds med selve drevet, det åbner og lukker lige en tand for langsomt til mig. Herudover er klikkene når man bruger knapperne på selve afspilleren, for høje og gennemtrængende. Jeg endte hurtigt med kun at bruge fjernbetjening, det andet gik mig simpelthen på nerverne. Selve outputtet fra afspilleren virker umiddelbart relativt højere end det har været på andet jeg har haft forbi, så husk at skrue godt ned når du skal til at bruge afspilleren. Press Play Da der skulle lyttes seriøst, blev et af de første numre ”When the suns goes down” med Artic Monkeys, og Eera’en gav et godt udtryk med en solid gang funky garage rock. Der var smæld på alle instrumenter, og larmen fremstod på en eller anden måde organiseret. Transient gengivelsen var overraskende god, og bassen stram og kontant. Ingen smalle steder her, Eera DL 0.5 viste allerede her at det ikke er en blød afspiller. Eera DL 0.5 viser en solid evne til at komme virkeligt godt ud af højttalerne på Marie Key Bands ”Kleptoman”, og viser her samtidig en god markering af de enkelte instrument placering og egenlyd uden at mudre dem sammen. Detaljerne på både mikro og makro niveau er ganske velbevarede. Diskanten har jeg et relativt ambivalent forhold til. Den har en tendens til at fremstå både hård og lukket, og samtidig meget direkte. På Apocalyptica’s Inquisition Symphony lagde jeg i ”Harmageddon”, rent musikalsk, først mærke til manglen på detaljer og opløsning. Især manglen på detaljer i bunden og diskanten der var iørefaldende. På Buena Vista Social Club udvises den diskant som horn blæsere kræver, og samtidg holdes rytmikken i stram snor uden at det hele løber løbsk. Guitaren får også en lettere fremhævning som de faktisk rettelig fortjener. All Seeing I ligger i en lidt anden kategori, og deres hit ”Walk like a Panther”, udviser en lettere påtrængende diskant, kombineret med en lidt hård, men kontant bas. Desværre mangler der noget fylde i mellemtonen hvor meget af nummeret energi og nuacering foregår. Selvom det er en lidt fersk indspilning så har bækkener en tendens til at blive hårde og savne opløsning. Overgangen fra diskant til mellemtonen er dog ikke optimal. Man står lidt med en følelse af at man mangler noget. Men, rent isoleret set er jeg faktisk ret glad for Eera’ens mellemtone egenskaber. Når der fyres op for Rammsteins ”Benzin” kan man flot høre kraften der ligger i lilletrommeanslagene, virkelige en gedigen gengivelse. Man kan høre lyden af pedalen mod stortrommens skind, dog fortsætter diskantens lukkethed ned i den øvre mellemtone. Fx kan det høres på Safri Duos Play it Alive. Anslagene er der, men der mangler den fylde som trommerne normalt har fra den øvre mellemtone. Videre med Apocalyptica og deres ”Inquesition Symphony”. Her findes en god markering af strengeanslagene, de enkelte instrument er adskilt på et acceptabelt niveau. Dynamikken slet ikke så ringe. På Lumsk’ Trolltind der der dybe, kontante, fysiske anslag fra lilletrommen, ligesom når der spilles Michael Jackson. Her afgives alt ret kontant, der er "smæk på" om man så må sige. Bassen er Eera’ens helt store styrke, den gengives med en virkeligt god præcison, den er hurtig og ultra stram, samtidig med at den formår at bibeholde detaljerne og dynamikken, helt klart en basgengivelse i den bedre ende set ud fra en absolut reference. Tilbage på Apocalypticas ”Harmageddon” er der virkelig god dynamik, og Eera formår også at tilvejebringe de mange mindre subtile detaljer der nemt bliver væk i denne meget massive lyd. Samtidig sænkes perspektivet vertikalt en 40 centimeters penge ned mod gulvet i forhold til hvad jeg er vant til. Perspektivet er samtidig meget centreret, smukt illustreret når Tom Jones fyrer den af på ”Thunderball” fra lydsporet til James Bond filmen af samme navn. Samtidig evner Eera'en at have et både bredt og samtidig fast perspektiv uden at det går ud over den centrale placering af stemmen, eller at man går på kompromis med rumgengivelsen omkring stemmen eller det enkelte instrument på eks. Grupo Ida Y vuelta's ”La Vieja”. Generelt demonstreres der et rigtig godt rum omkring det enkelte instrument, selv når man går over i den mere rockede genre. Er man mere til ukompliceret pop, som eks. Sixpence non the Richer, og deres ”Here she goes”, så vil man finde en fin harmonisk sammenhæng, og klangmæssigt et overraskende neutralt guitarspil. Der forekommer en ganske fin separation af instrumenterne uden at det dog når op på hvad der vist på nudansk kaldes highend niveau. På ”Kiss me” i akustisk udgave med samme gruppe får Eera’en de fleste detaljer med, inkl. de hifi obligatoriske pust i mikrofonen, og viser ligesom Tom Jones et fint men meget centreret perspektiv, og på trods af en god rytmisk gengivelse viser nummeret desværre også at Sixpence non the Richer mere er et studie end et liveband. Den lidt hårde diskant kombineret med en virkelig stram bas giver en hård og kontant spillestil, den kan dog blødes op ved bevidst at bruge kabler der har en ønsket klang, men det er på sin vis synd, for Eera’en skiller sig ud fra det meste andet ved netop ikke at tilbyde en behagelig og afslappet spillestil. Michael Jacksons ”Cant stop til you get enough” demonstrerer også tydeligt den måde denne maskine spiller på, for bassen er super stram og kontrolleret, den sidste fylde og opløsning mangler dog i mellemtonen og diskanten er en smule hård, for ikke at sige pågående, på trods af en god rytmisk gengivelse. Som separat drev er Eera’en ganske fin, den performer her væsentligt bedre og uden de fejl den på egen hånd præstere. Eera’en kunne således nemt være en god start, og så senere udbygges med separat DAC. Dommen Eera'en har på trods af sine mangler, en ganske underholdende lyd, det er måske ikke en reference afspiller, men den koster heller ikke derefter. På et generelt plan er der dog intet i vejen med hverken opløsning, detaljer eller dynamik i denne afspiller. Pris: 15.495,00,- For yderligere information, kontakt: Vassagohifi Klostervej 23K 5000 Odense C Tlf.: 66 14 14 27 Web: www.vassagohifi.com Mail: rail@pc.dk Udstyr benyttet ved testen:
Pre: Crown M28
Effekt: Crown Studio Reference II/ CE4000 / CTS3000
CD afspiller/transport: Cayin Cd-252
DAC: Creative X-fi Elite Pro I/O Konsol
Lydkort: Creative X-fi Elite Pro
Højttalere: JBL LSR 6332
Subwoofer: 21” DIY
Kabler: TMC og Audioquest