SimAudio Moon I-1

Af: Af: Kim Olsen - 29/7-2008

Canadiske SimAudio leverer 2x50 watt integreret forstærker.

SimAudio har levet et meget stille liv i Danmark, kun ført hos TapeConnection og normalt i et prisleje hvor alternativerne hedder bil eller motorcykel. Moon Evolution serien er desværre mest kendt for sine høje priser, men i slutningen af sidste år kom man endelig med forstærker og cd afspiller i et noget mere humant prisleje. Moon I-1 er integreret forstærker på 2x50 watt. Den kommer med fjernbetjening, netkabel, og ikke mindst kabel til at aktivere det interne link der gør den i stand til at tænde/slukke samtidig med andre produkter som har samme funktion, hvilket i praksis pt. begrænser sig til Moon CD-1. Funktionen virker, men eftersom jeg aldrig slukker for mine apparater var funktionen ret ligegyldig for mig. Den tilhørende fjernbetjening er en fin standard fjernbetjening, den har dog niveau op/ned knappen ret dumt placeret, og jeg fandt gentagende gange min hånd i forkvaklede stillinger indtil jeg holdt mig til kun at betjene den manuelle volumen kontrol i form af en stor drejeknap i siden. Fronten er herudover udstyret med to andre lidt specielle features: En mute knap til højttalerterminalerne og en medieafspiller indgang. Fronten ser stilren, og en smule industriel ud i sit design, og vil næppe kunne finde nogle fjender. Om det er Bo Bedre eller ungdomsværelset vil den passe fint ind. Lysdioderne er dejligt afdæmpede. Faktisk er mit eneste klagepunkt i den daglige betjening at der kun er forforstærker udgang, og ingen mulighed for at bruge I-1 som ren effektforstærker. Det samlede lytteindtryk er dermed ikke baseret på separate oplevelser med forstærkeren som for-og effektforstærker, men som integreret forstærker og kort som ren forforstærker. Effektdelen kan leverer 9 ampere kontinuerligt og 15 i peaks, samt maksimalt 22 volt. Den leverer 50 watt per kanal i 8 ohm og 100 watt per kanal i 4 ohm. Dette er dog producentens opgivelser. De første 5 watt afgives i klasse a, men idet de til testen benyttede højttalere ikke synes effektive nok til at tilvejebringe et passende lytteniveau, mener jeg ikke at det vil være rimeligt at bringe en vurdering af dette. I-1 brochuren taler en del om dæmpningsfaktor og ”transformer regulation” (se vias.org), ting der er interessante at vide Moon har tænkt over, så er spørgsmålet blot om det også slår igennem i det endelige produkt. Lyden af I-1 Overordnet set må jeg betegne lyden som en smule mørk i toppen, dog uden at dette udstrækker sig til resten af frekvens området. Den giver en solid hifi gengivelse på godt og ondt, uden at man sidder tilbage med åben mund og polypper. Gengivelsen fra I-1 er naturligvis betinget af den begrænsede udgangseffekt. Det gik nogenlunde ved moderat niveau når der blev spillet på reference højttaleren. Ved Montanas SPI var den dog helt gal, bunden var blød, og mellemtonen fuldstændigt mudret og slatten. Omvendt var I-1 var en gedin succes på Lua’s Con Espressione. Generelt set var det, med en slidt hifi kliche, 50 solide watt der kom fra I-1, men udgangseffekten sætter helt naturligt en begrænsning for hvilke højttalere man kan matche I-1 med. Dette viser sig helt naturligt i bunden, hvor I-1 taber kraft og kontrol i når der skrues op for alvor. På trods af en ellers ganske fornuftig diskant gengivelse, så er der nu stadig et stykke op til ”toppen af poppen”, selvom der ikke er meget at komme efter prisen taget i betragtning. Det kommer typisk til udtryk på halvkompleks musik med elementer af klassisk, det kunne være Lumsk pladen Trolltind, hvor der er småkompression i toppen når man lytter godt efter, hvilket gør det svært at differentiere violin og el guitar i musikken. Samtidig gør det at diskanten kan mangle kant, og glider over i ”blød hat diskant”. Pink Floyd mangler simpelthen bid i og nerve i guitaren, ligesom man kan opleve at kompressionen spreder sig og konturerne i bassen udviskes. Sidstnævnte er dog hovedsageligt når forstærkeren presse udover dens ydeevne. Den grundlæggende diskant gengivelse er dog paradoksalt nok en smule hård og lidt kantet, det oplves især på blæsere, hvilket høres tydeligt på Rammsteins Te qiero Puta. I-1 spiller meget direkte. På Joss Stone, Holding out for a hero, hvor der er massiv bas, giver diskanten en følelse af mikrofonen er helt inde ved læberne, hvilket giver en lidt for markeret gengivelse af s lyde, hvilket ender med at lyde som et komprimeret bækken. Diskanten er med sin meget direkte lyd dog også meget velopløst i forhold til hvad man normalt forventer, og ydelsen er på trods af sine mangler hverken irriterende eller mangelfuld. I-1 formår at levere en rimelig homogen gengivelse. Dette udmærker sig især i mellemetoneområdet hvor man ikke finder en mærkbar overgang til diskant og bas, og der hverken er for lidt eller for meget nvieau. Når der spilles Trentemøller formår I-1 at levere en sprød mellemtone, dog med en buldrende bund der mangler kontrol. Dette synes ikke at være tilfældet ved meget lav lytteniveau , og tyder som nævnt i indledningen på at forstærkeren i den grad er kommet på en opgave der langt overgå dens evner. Dog synes netop mellemtone området at være relativt upåvirket af den effektmængde forstærkeren afkræves, hvilket næppe kan siges om top og bund. På Rammsteins ”Keine Lust”, kommer forstærkeren dog til kort, musikken når at blive for kompleks, lilletrommeanslagene forsvinder nærmest i omkvædet for så at dukke op igen i de noget mere stille vers. Det er ikke ok, ej heller selvom højttalerne udgør en væsentlig værre belastning end man må forvente de vil hos de fleste købere. Mellemtonen er ikke mangelfuld, men det er de små detaljer, de ekstra ting, der ikke er med, og som dermed gør det lidt svært at blive rigtigt imponeret. Spiller man Hank Marvin mangler der noget luft luft omkring guitaren, og der mangler noget markering af anslagene på instrumentet. På Hank Marvins ”Guitar Player” lykkedes det til gengæld at give en fin trommegengivelse, men det mudrer lidt rigeligt i bunden. På AC/DC’s ”Back in Black” mangler den fylde og slagkraft på lilletrommeanslagene som giver realismen, men til gengæld er dynamikken og transienterne til stede, og ikke mindst rummet omkring lilletrommen kommer fuldt ud med. Hvis man absolut vil, så kan man sagtens finde fejl ved normalt lytteniveau, på enkelte indspilninger, som eks. Rammsteins ”Los”, høres det tydeligt at gengivelsen i mellemtonen opnår et niveau af forvrængning. Basgengivelsen må den nok påpeges som værende I-1’s store akilleshæl. Der leverer en noget ulden præstation i bunden på Karens ”I nat er vi”, på trods af en meget enkel basgang, men har man hang til mere bassvag musikform, så vil man naturligvis opleve en anden grad af mangelnde kontrol. Apocalyptica’s Cult er en dræber, også i denne sammenhæng. På ”In memoriam” ryger paukeren næsten helt ud af lydbilledet, og på ”Hyperventilation” vise I-1 for første gang sine begrænsninger da den ikke magter at holde kompressionen fra livet, og forstærkeren nærmest dør. På trods af at der mangler kontrol og nuancering i bassen, så vil man dog mest opleve dette hvis man insisterer på at køre forstærkeren på maksimal ydeevne konstant. Umiddelbart skal der faktisk en del til at få I-1 til at lyde direkte presset, men med kompleksmusik og et vis niveau af spl kan det da lade sig gøre. Det er dog noget man bevidst skal søge. Til hverdagsbrug er I-1 faktisk en fin lille forstærker, men når man begynder at nærlytte kan man godt høre at dette er den billigste forstærker producenten har på programmet. Hører man Michael Jackson, så mangler man den dynamik og den opløsning man normalt forventer. Dermed ikke sagt at I-1 er grovkornet, for det er den på ingen måde, men den mangler alt det man betaler 100.000 ekstra for når man på ny bliver lokket på afveje af sin hifipusher. I-1 lever den rigtige timing, der er flot og rimeligt præcist soundstage og perspektiv, uden at det bliver ekstravagant, pågående og fjerne forkus fra musikken. Hvis jeg absolt skal fremhæve en mangel må det være dybden og højden af perspektivet, det synes en smule snævert. I-1 kan benyttes som ren forforstærker, og den er faktisk udmærket, der er fint hul igennem, men den mangler noget krop i mellemtonen og giver desværre en smule kompression og hårdhed i toppen. Der er ligeledes en indgang til bærbar musikafspillere såsom Ipod, men da jeg nægter at eje sådan en, er kvaliteten af denne ikke afprøvet. Min bedømmelse kan måske synes en smule hård, men man må huske at tingene både kan ses i et absolut perspektiv, og i forhold til prisklasse/konkurrenter. Hvis man mener, at et produkt kun skal bedømmes ud fra sidstnævnte, så kan man mere eller mindre skippe det hele og direkte til konklusionen. Dommen For en sjælden gangs skyld har jeg lidt svært ved at bestemme mig. Jeg kunne konkluderer ud fra hvad mine oplevelser har været, men man må holde sig for øje at forstærkeren fra starten har haft meget svære odds med at trække den sædvanlige reference højttaler såvel som Montanas SPI. I den modsatte ende spillede den fantastisk sammen med Luas Con Espressione, og formåede virkeligt at trække denne til UG med kryds og slange. Sandt at sige har jeg faktisk haft det ret sjovt med I-1, både pga betjeningskomforten, men også fordi at den netop står så godt til den letdrevne Lua. I-1 er ikke en highend forstærker, der fremgår også af prisen, og den lyder da heller ikke herefter, men i sidste ende er den faktisk ganske fornuftig i både lyd og præstation. Specifikationer:
Input: RCA
Effekt: 2x50watt i 8 ohm stereo, 2x100 watt i 4 ohm
S/N Ratio: 101 db
Dimensioner: 43x76x324mm
Vægt: 10 kg
Dæmpningsfaktor: >200
Frekvensrespons: 10 Hz - 110 KHz (+/-3 dB)
Udgangsimpedans: 0.04 ohm
Maximum Output Voltage: 22 Volts
Slew Rate 20V/µs
Maximum Current - Peak: 15 ampere
Maximum Current - kontinuerligt: 9 ampere
IMD: < 0.05%
THD: (20Hz - 20kHz @ 1 watt) < 0.015%
THD: (20Hz - 20kHz @ 50 watts) < 0.02% Pris: kr. 12.999 Udstyr benyttet ved testen:
Pre: Crown M28
Effekt: Crown Studio Reference II/ CE4000 / CTS3000 / XLS 602
CD afspiller/transport: Cayin Cd-252
DAC: Creative X-fi Elite Pro I/O Konsol
Lydkort: Creative X-fi Elite Pro
Højttalere: JBL LSR 6332
Subwoofer: 21” DIY
Kabler: TMC og Audioquest Forhandler: Tapeconnection Web: www.tapeconnection.dk Mail: mail@tapeconnection.dk