Velodyne SPL1200R

Af: AF: Kim Olsen - 19/10-2008

Sort trold i æske.

Subwoofere skal være mindre og mindre, de skal være fjernbetjent og så skal de helst kunne stå et sted der er gemt væk, men absolut ikke optimalt rent lydmæssigt. Velodyne har for længst set hvor moden bar hen, og har lavet små firkantede æsker i en pæn pianolak. Fjernbetjente og med automatisk opsætning. Og så må det gerne kunne spille højt. Velodynes billigste serie med automatiske korrektion hedder SPL, SmallPlaysLoud, og det er lige hvad den gør. Hifi-Musik fik den 12”-udgaven på besøg. Udpakningen gik smertefrit, den lille kasse er relativt let, men dog kompakt. Al udstyret der skal benyttes til opsætning følger med, og i det hele taget er der ikke meget besvær ved udpakningen af den firkantede kasse med de runde hjørner i pianolak. Subwooferen er behørigt beskyttet, og vægten og finish giver et virkeligt godt førstehåndsindtryk af den byggemæssige kvalitet. . Selve opsætningen og indstillingen gik nemt og hurtigt, målemikrofonen sættes til, og så er man klar, det hele sætter sig selv op automatisk, og så er det ellers bare at tilpasse niveauet med den tilhørende fjernbetjening. Mikrofonledningen er mere end rigeligt lang, og selve mikrofonen er en lille klump med en stabil fod. Den ser pæn og nysselig ud, og tilsluttes nemt. Man kan dog muligvis argumentere for at de sweeps der bliver kørt er umanerligt høje i niveau, men på den anden side er det nok naboens mindste bekymring med sådan en kasse i huset. 6 bånds equalizeren har jeg ikke så meget at sige til, om end det kunne være sjovt hvis man kunne kører fuldt manuelt setup som på DD serien, men det er så prisen som entusiasterne må betale for et fuldautomatisk setup. Fjernbetjeningen er desuden en af denne subwoofers store fordele. Det at kunne skrue op eller ned for subwooferen efter behov, humør og film, er en grundlæggende mulighed der ikke altid er praktisk når først man har fundet den optimale placering. Dog er især det at man kan slukke for det blå lys der skinner med novaintensitet en rigtig fin feature, samtidig med at det er praktisk i en sjældent set grad. Nu er det ikke første gang der er Velodyne inden for døren, men jeg undrer mig stadig over at det ikke er en industri standard, EQ, DSP eller ej, at man inkluderer en fjernbetjening til subwoofere. Det er nu en gang nemmere end at skulle rode rundt bag subwooferen i tide og utide. og bare for at nævne det endnu en gang, jeg elsker ubetinget at man kan slukke for lyset (alle hifi apparater burde have denne mulighed). I første omgang savnede jeg som før nævnt lidt de manuelle indstillinger som Velodynes DD serie har, men på den anden side, så opfattes subwooferens tilpasning og integration via auto EQ på ingen måde som værende mangelfuld. Placeringen er dog ikke ligegyldig selv om der er automatisk opsætning. Hvis man placerer subwooferen i midten af rummet vil man således på ingen måde få det optimale ud af opstillingen, træerne vokser nu en gang ikke ind i himlen uanset hvor god en DSP/EQ der er indbygget. Det er derfor vigtigt at man ikke kun forlader sig på auto opsætningsfunktionen, men også bruger sin sunde fornuft når man sætter systemet op. Med dette i mente er den nu rimelig nem at integrere i et setup og lytterum. Tænd for den Da subwoofere for nogle kun er noget der hører sig hjemmebiografen til, og for andre er en essentiel del af deres stereo system, er testen inddelt primært i en musik del og sekundært i en film del, således at man kan læse den del af testen man selv vil bruge en subwoofer til, eller begge hvis man er interesseret i at kende en samlet performance på begge niveauer. Musik Det startede godt ud med Pink Floyds The Wall. Her holder SPL1200R grundrytmen, stortrommen giver de nødvendige hug, og viser at den godt kan magte musikkens dynamik og detaljerne. Der blev herefter disket op med Michael Jackson skiven ”History”, og der blev kvitteret på ”Bad” med et godt drive og en tyk bund. Man kunne måske påpege at der manglede et vist niveau af detaljeringsgrad, men lige i dette tilfælde var det af mindre betydning for musikkens grundrytme. SPL1200R har på de enkelte toner en rimeligt hurtig start, og kun marginalt forsinkede stop transienter. Man sidder dog subjektivt med en følelse af at transienterne bliver stoppet en halv tand for hurtigt. Næste skud blev affyret af Rage Against the Machine med ”Take the power back”, og her kommer egenbegrænsningen desværre ret klart til udtryk, der mangler simpelthen at blive lukket op for godteposen med dynamik og brutalitet, jeg vil føle at jeg er til rockkoncert, og ikke at jeg er gået forkert og er tvangsindlagt til Linje 3. Men på ”Burn” startes stortrommeanslagene godt, men det er som om at alt den efterfølgende lyd lidt mangler, den mangler at åbne helt op for dynamikken og de nedre frekvenser der giver drive på hvad der må betegnes som referenceniveau. Inden da var subwooferen blev varmet op med The Cardigans albummet ”Gran Turismo”. Efter en længere tilspilningsperiode kunne det konstateres at subwooferen ikke lider af tilspilningsvanskeligheder, men enten lider af egen begrænsningsproblemer, eller skal spilles til i en længere periode end de halvanden måned testen stod på. På Karens ”I nat er vi”, formår SPL1200R at frembringe et stempel effekt der ellers har været svær at opnå, men markeringerne på gulv tammer fader lidt ud og mister detaljer og tydelighed i anslagene. Mit indtryk er generelt at SPL1200R skal holdes inden for sine egne grænser, og ikke udsættes for alt for krævende og kompleks musik hvis man vil føle at den giver fuld valuta for pengene. Spilles der fx Arctic Monkey, så opleves det som at der bliver smurt lidt tyk på, hvilket går ud over detaljerne. Penslen er så at sige en kende for tyk, og selvom det giver et godt helhedsindtryk, så mangler detaljer, transienter og dynamikken når der nærlyttes. Rent frekvensmæssigt går det ganske udmærket indtil 20 hz.. Hvor der tabes en del niveau, og SPL1200R er næsten død ved 15 hz, der er dog stadig stadigt et minimalt men ikke særligt brugbart output. Det skal dog siges at specifikationerne er sat til 22 - 120 Hz +/- 3 dB, og det er derfor ganske forventeligt at der er meget lidt output under 20 hz. Rent helhedsmæssigt gør SPL1200R det acceptabelt, men det er dog lidt svært at acceptere en subwoofer i det prisleje der giver op når der løbes tør for dynamisk headroom. Den giver desværre hørbart op når der spilles for højt eller signalet er for komplekst. Dette er på trods af at man føler en indbygget begrænsning der netop burde forhindre at subwooferen begynder at arbejde ud over hvad den faktisk er i stand til. Lytterummet der benyttes er ca. 20 kvm, men det virker også som det maksimale SPL1200R kan håndtere. I den forbindelse virker størrelsen på enheden som det absolut mindste man bør investere i. Hvis man har et større rum virker det umiddelbart naturligt at man bør bruge flere subwoofere eller alternativt modellen over med et større membranareal, men som udgangspunkt er SPL1200R utvivlsomt ganske god til mindre rum og stuer, og den indbyggede EQ gør den ganske placeringsvenlig. På trods af lidt mangler i dynamikken og detaljerne er impulsvilligheden ganske udmærket, især når prisen tages i betragtning. Film Som filmsubwoofer er SPL1200R gives der en god og passende bund til eks Harry potter, og andre former for halv-action film. Men den må dog give fortabt ved rendyrket action som Ringenes herre. Er man tilfreds med mindre end det ultimative, er SPL1200R dog uden tvivl en ganske udmærket subwoofer til rendyrket filmbrug. Til at eksemplificerer bruges Star Wars filmen ”Revenge of the Sith”, da den giver Velodyne noget at arbejde for, og når hele vejen rundt om hvad en subwoofer bør kunne til filmbrug. Subwooferen følger godt med og giver en god dyb rumlen, men mangler noget i det øvre basområde, og mangler ikke mindst de helt dybe drøn og den sidste hastighed og dynamik ved eksplosioner. Den klarer det dog alt i alt udmærket uden at imponere. Når man affyrer ”emergency boosters” 17 minutteres penge inde i filmen, ja så kommer den indbyggede begrænsning virkelig frem; det dybe drøje hug mangler. Det samme gør sig gældende med de buldrende lavafloder senere i filmen hvor den dybe rumlen skam er der, men uden at give det sidste niveau af transienter som man forventer af en boblende lavaflod. Dog har SPL1200R har dog ingen problemer med at starte og stoppe når filmens hovedperson, Anakin Skywalker, myrder forsvarsløse børn halvanden time inde i filmen. Den ene gang det mislykkedes for Velodynes begrænsningskredsløb at slå til, var i transformationsscenen imod slutningen af filmen Star Wars, Revenge of the Sith, hvor hjerteslagene i en af de afsluttende scener sender subwooferen ud i et sådant overdrev, at slagene gengives med hvad jeg anser for at være den korrekte dybde og niveau, men hvor alle detaljer og den forventede præcision forsvinder i bulder og brag. Men det var ganske underholdende. Scenen udmærker sig i øvrigt ved at indeholde meget begrænset dialog/mellemtone ud over ordene ”Lord Vader”? ”Yes Master”, og derved giver den en enestående mulighed for at fokusere på en enkelt faktor, nemlig subwooferen. Går vi videre med musikdvd’er, bør man nævne Hotel California med Eagles. Her lykkes det dog ganske godt at få de høje dybe hug, men man hører desværre tydeligt at der er problemer med at få enheden til at stoppe igen. Så det bliver… Under hele testsessionen lagde jeg mærke til at subwooferen har tendens til at begrænse sig selv, så snart der skal komme et virkeligt dybt eller spl-mæssigt højt drøn.Det virker som om at transienten komprimeres væk, drønet kommer, men ikke med den brutale intensitet man forventer. Det er som om at der begrænses for tidligt for det kraftige kantophæng kommer aldrig rigtigt ud og danse. Bevares det bevæger sig, men strækkes aldrig derud hvor man kunne forvente at subwooferen rent optisk er i stand til at operere mekanisk uden tilnærmelsesvis at nærme sig sin egen grænse. Det kan dog lykkes, men er næppe hensigtsmæssigt. SPL1200R klarer sig alt i alt udmærket, også i forhold til hvad man forventer til prisen, men heller ikke mere. Det er detaljerne, dynamik på den absolutte skala og hurtighed der mangler, En high end musik sub er det ikke. Hvis man denne sub skal bruges til sit yderste skal rummet ikke være for stort, for enhedens størrelse og forstærkerens begrænsningskredsløb virker rent subjektivt som en hæmsko ved større udladninger. Til gengæld vil den nok kunne opfylde de flestes krav til en film subwoofer. Den er hvad den hedder, Small Plays Loud. SPL-1200R Specifikationer:
Enhed:: 12” forward firing
Forstærker: 2000 watts Dynamisk, 1000 watt kontinuert, klasse D
High Pass filter: 80Hz (6 dB/octave)
Low Pass filter: 40Hz-120Hz
Frekvensrespons: 22-120Hz(+/-3 dB)
Harmonisk forvrængning: <5%
Ingange: Line og højttaler input
udgange: Linie niveau.
Magnetisk afskærmet: Ja
Dimensioner: (H/B/D): (37 x 36 x 41 cm)
Princip: Lukket kabinet, front monteret enhed
Variabel fase kontrol
DSP
6 bånds EQ
Volumen kontrol
Fjernbetjening
Vægt: 24 Kg Pris: Kr. 13.995,- For yderligere information, kontakt: Vassagohifi Klostervej 23K 5000 Odense C Tlf.: 66 14 14 27 Web: www.vassagohifi.com Mail: rail@pc.dk Udstyr benyttet ved testen:
Pre: Crown M28
Effekt: Crown Studio Reference II/ CE4000 / CTS3000
CD afspiller/transport: Cayin Cd-252
DAC: Creative X-fi Elite Pro I/O Konsol
Lydkort: Creative X-fi Elite Pro
Højttalere: JBL LSR 6332
Subwoofer: 21” DIY