Anmeldelse af Cambridge DacMagic

Af: Kristoffer Abildgaard - 7/2-2009

Test af den nyeste DAC fra engelske Cambridge

Cambridge udsendte i 90erne en DAC ved navn Dac 3. Den blev en ret stor succes for firmaet, og mange anmelder anså den som et ”bargain”. Efter introduktionen af DVDen og SACD mente man ikke rigtig, der var brug for eksterne Dacs mere. Dette ændrede sig dog i kraft med, at musik på computeren lige så stille rykkede over på stueanlægget og diverse ”streaming” løsninger såsom Squeezebox og Sonos blev mere og mere populære. På den måde blev der igen brug for en ekstern konverter til digital lyd, og derfor udsendte Cambridge igen en DAC sent sidste år.

Solid konstruktion
DacMagic er pakket ind i en nydelig  metalkasse. Den giver et solidt indtryk med ingen tydelige skruer. Fronten prydes af en powerknap samt to knapper til at vælge henholdsvis indgang og fase / filter. Ved begge knapper er der tre ret kraftige blå LED, der indikerer, hvad der er valgt. Til sidst er der en række af blå LEDer, der viser, hvilken sample rate det indkommende signal har, og om signalet er i fase eller ej. De blå LED lamper er ret kraftige og kan dermed virke som en distraktion, når man lytter til musik. Dette løses dog nemt med et stykke tape, eller man kan vælge at stille DAC’en et sted, hvor man ikke kan se den. Bagsiden har et imponerende sæt af ind - og udgange. Disse består af en almindelig phono-udgang, en balanceret XLR udgang (jeg ved dog ikke, om DAC’en er ”ægte” balanceret, da jeg ikke kunne få låget af) og to digitale udgange i form af coxial og toslink. Til sidst er der også en USB-indgang. Her skal det dog bemærkes, at USB-indgangen ”kun” kan modtage et signal på 16 bit/44.1 khz, og man kan derved ikke fuldt udnytte DAC’en mulighed for 24 bit/192 khz med USB. Strømforsyningen er en ekstern sort ”klods” med et måske lidt for kort kabel. Desuden sidder stikket til strømmen fast på samme klods. Dette kan være et problem, hvis man ikke har så meget plads i sin strømskinne. En smart ting er, at der medfølger en fod i sort blødt plastik, som gør, at DAC’en kan stå oprejst, hvis man skulle ønske det. Dette gør, at næsten lige meget hvor lidt plads, der er tilbage i reolen, er det muligt at finde plads til DAC’en.  Den testede udgave var i sølv, men den fås også i sort.

De tekniske data viser at DacMagic er opbygget med Dual Wolfson WM8740 24bit DAC og et digital filter fra Texas Instruments med DSP og upsampling til 24bit 192kHz. 

Referenceudstyret
I denne test har referencen været min egen Audio Alchemy XDE med DTI (jitter reduktion) og PS2 strømforsyning alt sammen bygget sammen i et kabinet. Den er købt brugt af brugeren ”Groove”, og han har lavet følgende modifikationer på den.

Strømforsyning med separat trafo til digital og analog sektion
Digital udgang deaktiveret
Kun coax digitalt input
Auto-mute ved manglende lock tilføjet
Nyt loopfilter på receiver
Analog deemp og filtre bypassed
Analog AC-koblet single ended buffer bypassed
DC-koblet Klasse A output buffer tilføjet

Drevet er en Classic No. O1b. med et Philips 12.10 mk. 2 drev. Det er sat sammen med et Van Den Hul D300MKII digital kabel. DAC’en er sat til min forstærker med et sæt TMC white på 0.5 m.
DAC’en blev sat til med VDH digital kablet og TMC white. Jeg kørte i hele testperioden med digital indgang 1 og den almindelige phono-udgang.

Lyden af et stramt og bredt lydbillede
Noget af det første, jeg lagde mærke til, var, at lydbilledet var ekstremt bredt. I forhold til referencen var lydbilledet en del bredere.  Denne tendens gik igen i højden af lydbilledet. Der var ”højt til loftet” i forhold til referencen. Udover dette bliver man præsenteret for rigtig mange detaljer. Med ”Amused to death” af Rogers Waters i afspilleren klarer DAC’en sig rigtig godt. På nummeret ”The Bravery of Being out of Range” hører og ikke mindst mærker man trommerne i starten ret solidt. Bassen er meget fast, og der er aldrig tendens til slap buldrebas. Det brede lydbillede kommer virkelig til sin ret på denne plade, især i de sange, der lyder, som om de er optaget live. Det lyder som om, at man faktisk står foran en kæmpe scene. ”Amused to death” er jo også berømt for sin surround lignende q-sound. Dette formår Dacmagic også at fremstille ret overbevisende og især nummeret ”Too much rope”, hvor der kommer en vogn med bjælder ind, virker meget overbevisende. Efter Roger Waters blev Tina Dickows seneste EP boks smidt i afspilleren. Igen lagde man mærke til de mange detaljer, og man kunne nemt høre anslagene på Tina Dickows guitar. I forhold til referencen savnede jeg lidt fylde i  hendes stemme. Den stod lidt mere spinkel i lydbilledet. På samme måde manglede guitaren en anelse fylde og varme. Til gengæld var det meget tydeligt at høre ’optagerummet’ omkring Tina Dickow. Næste skive i afspilleren var Nine Inch Nails med ”The fragile”. Igen nød NIN godt af det detaljeret lydbillede. Jeg savnede dog en lille smule ”råhed” og ”beskidt” lyd på guitaren i forhold til referencen. Her synes jeg også for første gang, at det var som om, at bassen ”holdte” lidt igen i forhold til referencen. Der var ikke den samme grad af ”hul igennem” som via AA’en. Dette var et træk, som gik igen på nogle mine andre plader. Man kunne sige, at Cambridge DAC’en måske har en lille tendens til at være lidt ”gentleman-agtig”. På den anden side får man en ekstrem ren og detaljeret lyd, der aldrig ender i buldrebas , skarp diskant eller andre unoder. På grund af disse ting lider DAC’en heller ikke af lyttetræthed på nogle måde. Jeg savnede dog i længden lidt varme, tempo og spilleglæde, men i et andet set-up er det slet ikke sikkert, dette vil være et problem. Har man et lidt lyst klingende anlæg kan det godt være, at man skal overveje en anden DAC i stedet. Forstået på den måde at denne dac ikke vil tilføjer varme til lyden. Samtidig synes jeg, at instrumenter lød lidt mere virkelige på min AA, og dette hænger lidt sammen med, at jeg savnede lidt fylde i mellemtonen på Cambridgen.

I testperioden fik jeg også mulighed for at eksperimentere lidt med de forskellige filtre og fasen. I lang de fleste tilfælde foretræk jeg det første filter. På filter nr. 2 var det lidt som om, at der manglede lidt top.  Den sidste indstilling vender fasen 180 grader, og det lyder meget, som når jeg gør dette på min egen AA. Det er svært at forklare, men det lyder som om, man taber dynamik, og stemmer lyder lidt mere mumlende. Til sidst skal det måske også bemærkes, at Cambridge DAC’en kan være lidt kræsen. Er en plade indspillet ringe, så får man det. Er den indspillet godt, kan det til gengæld lyde omend rigtig godt - især prisen taget i betragtning.

Second opinion
Jeg fik også mulighed for at lytte til DAC’en i et andet set-up. Her fik jeg også hørt den på de balancerede udgange. Mit indtryk var, at den lød meget mere frigjort via xlr. Det var dog som om, at det stadig holdte lidt igen, men det var ikke så udpræget, som jeg oplevede via phono-udgangene. Samtidig var der mere varme og fylde i lydbilledet, men det tror jeg nu mere har noget at gøre med, at dette setup generelt er ret varmt i lyden. Ejeren af dette setup har også selv et par ord at sige om DAC'en.

”Baggrund: Jeg stod og skulle bruge en DAC til at løfte lyden fra mit Sonos system. Jeg har ikke den store erfaring med eksterne DAC’s, så det var noget nyt for mig, da jeg skulle stifte bekendtskab med denne DAC-magic. Folk omkring mig roste og anbefalede netop denne DAC, som værende et super køb. Desuden har jeg også lyttet en del til Cambridge Azur 740C og 840C, som er rigtig gode CD-afspillere, derfor valgte jeg netop denne.
 
Systemet: Jeg har rippet alle mine CD’er i FLAC og smidt dem over på en ekstern HD. Det hele kontrolleres via en iPod Touch og Sonos. Jeg kører digitalt (Elektrisk, VDH First Ultimate MKII) ud fra Sonos over i DAC-magic og videre balanceret (VDH Waterfall) op i min Classé CAP2100. Min CD-afspiller er en Rega Apollo og højttalerne er et sæt B&W 804S.
 
Lyden: Jeg kan starte med at konstatere, at DAC-magic er en meget bedre DAC end den, der sidder i Sonos ZP90, men det havde jeg selvfølgelig også forventet! Men wow, det er godt med en god DAC her, nu har jeg desværre ikke prøvet andre, men det er godt. Alt fra Sonos bliver bedre: FLAC-musikken, internet radio og Rhapsody, alle tre elementer kan nu opleves på et godt Hi-Fi niveau. Lyden er dog en smule præget af at det er som om der bliver holdt lidt igen. I sammenligning med min Apollo, så er der noget der mangler i diskant/mellemtone området, det er som om der er lagt låg på. Jeg mangler altså noget åbenhed før jeg virkelig skal blæses omkuld. Jeg er fuldt ud tilfreds, da det netop skal spille mange forskellige ting og siden det primært kommer til at fungere som baggrundsmusik, når jeg benytter mig af denne løsning. Som primær kilde har jeg jo min Apollo og min Rega P7 med Exact.
Jeg prøvede dog også lige at sammenligne DAC’en i Apollo med DAC-magic. Og her er det straks noget andet. Lyden er nu åben og distinkt, lidt strammere (måske tyndere) i bassen på DAC-magic og en anelse mere ”s” lyde på de høje toner end på min Apollo. Konklusionen på den ovennævnte lukkethed er dermed, at det må være den digitale udgang eller FLAC-formatet, der holder igen. DAC-magic er lydmæssigt på højde med DAC’en i min Apollo og de minder faktisk en del om hinanden de to englændere. "

Som det måske fremgår, så passede cambridge DAC'en bedre ind i dette system end i mit eget. Derfor kan det kun anbefaldes at prøve DAC'en i sit eget setup. 

Konklusion

Cambridge har lavet en DAC, som vil kunne løfte lyden for rigtig mange mennesker f.eks hvis man lytter tll musik fra computeren. Til en pris på små 2.000; kr er det i hvert fald svært at påpege nogle graverende fejl. Det skulle da lige være, at lyden nogle gange godt kan forekomme lidt, som om den holder lidt igen og med knap så meget hul igennem som referencen. Dette er som sagt mindre udtalt via den ballancerede udgang. Er man ude efter en stram og meget detaljeret lyd med et enormt bredt lydbillede, som ikke er lyttetrættende, skal man helt sikkert give denne nye digitale box fra Cambridge et lyt.

Her til sidst vil jeg gerne sige tak for lån til Hi Fi Klubben. 

Forhandler:
Hi Fi Klubben
Web: www.hifiklubben.dk