Eben X-Centric Mk. II Ceramic

Af: AF: Kim Olsen - 25/6-2009

Dansk Bånd fra det nordjydske

Danske Raidho med deres Eben højttalerserie har længe været kendt for
deres anderledes design og bånd konstruktioner. Med helt nye keramiske enheder er der teknisk belæg for et gensyn.

Højttalerne  var passende pakket ind, tydeligvis ikke billige højttalere i engangsindpakning.  I dette prisleje er det er rimeligt med  kvalitetsfornemmelse før produktet begynder at spille.

De separat solgte, men tilhørende standerne skal igennem en desideret sindsoprivende samlingsprocess før højtalerne kan placeres.  Standerne er designet til at yde en afkobling, både i bund og top på højttalerne. Dette er ved samme princip som Ebens Cold Rays, dvs. en jernkugle er bindeleddet imellem to metalflader,  placeret i hjørnerne. Disse fungerer så som afkobling for højttaleren. Til prisen på 15.000 kroner burde de leveres færdigsamlet.

Selve højttalerkonstruktionen er udført i tyk MDF. I midten sidder  båndmodulet VTTF75 med de  to keramiske enheder til at håndtere bas og mellemtone i top og bund.. Porten er placeret bagtil, og gav ingen mislyde under testforløbet. Bas/mellemtone enhederne er 100mm i diameter (120mm med kantophæng). Internt er der kablet op med NordOst valhalla kabel.
 
Selve båndmodulet bliver produceret inhouse på 7’ år, og er i modsætning til de fleste andre båndkonstruktioner hæftet fast i begge sider såvelse som top og bund. Selve membranen er termisk plastfolie hvor lederne er pådampet, hvilket giver en samlet masse på 0,002 gram. Motorsystemet består af tre neodynium magneter, hvilket iflg. Eben giver et kraftigt, men også meget homogent magnetfelt. Selve enheden opnår en følsomhed på 93db v 1 watt, og gengiver  op over 100khz. Modulet er ventileret bagtil, og der benyttes en minimal mekanisk dæmpning.

Delefilteret  er et”tilnærmet synkronfilter” med simpel 1 ordens afskæring. Delefilterets konstruktion er inspireret af Steen Duelunds tanker. Nærmere ønskede Eben  ikke at komme ind på selve filteret, udover at oplyse at der benyttes komponenter fra bla. Mündorf.

Bas/mellemtone enheden er en 4” enhed med samme membran som i den dyre ayre serie. Selve enheden bliver til, i en efter producentens oplysninger, 60 timer lang plasmaproces hvor aluminium ændres til keramik. Selve denne membran er kun 60my tyk, og den færdige enhed består af en keramik/aluminium/keramik sandwich konstruktion. Eben begrunder valget af aluminium, frem for traditionel keramik, med den mere rationelle fremstillings process og lave fejlprocent.  Enheden ruller af ved 12khz så ved en deling på 3500hz skulle der ikke være fare for opbrydning. Motorsystemet er bygget op omkring 10 neodynium magneter. Enheden håndsamles på fabrikken, og har i sig selv en følsomhed på 89db v. 1 watt. Enheden er dog en ret nem belastning idet den kun lige dykker ned under 6 ohm iflg. Producentens oplysninger.

Rent fysisk så jeg gerne terminaler der kan tage en større  kaliber; jeg bryder mig ikke om at bruge bananstik af nød i stedet for af lyst. Kvaliteten af terminalerne kan der dog ikke siges noget negativt om, de virker robuste og er nemme at betjene med fingrene.

Pladen med diskantbåndet er pænt lavet i en art solid gummi, og går i et med kabinettet, men stadig lavet så smart at det nemt kan skiftes hvis der skulle ske uheld. Forhandleren oplyste at dette er en relativt hurtig operation der kan ske hos kunden selv. I tilfælde af større uheld som en selvfølge får lånehøjttalere mens ens egne repareres. De keramiske enheder er monteret med skruer på fronten således at der er nem adgang til dem. Terminalerne er fæstnet på en bagplade, der er skruet i med to skruer, således at man også ad denne vej har mulighed for at udskifte dele i tilfælde af uheld. På trods af lånemuligheden er det rart at se at man fra producentens side har gjort reparationsarbejde nemt og har tænkt i praktiske såvel som æstetiske baner.

Pianolakken er pæn og dyb, men det forventer man også når prisen runder de 50.000. Rent visuelt er kontrasten imellem de hvide enheder og det sorte kabinet ganske smigrende, og giver et skulpturelt indtryk. Der kan ikke herske megen tvivl om at disse højttalere er lavet til at stå i stuen hvor de kan beskues af alle.

Samtidig må standerne siges at fungerer virkeligt godt i det æstetiske samspil med højttalerne, og man har intuitivt fornemmelsen af at der ikke er tale om noget til 499.- i Bilka. Det er næppe ubevidst at man vælger at lave en konstruktion der i sin helhed, både stander og højttaler, udstråler eksklusivitet og et prisniveau hvor de fleste andre køber bil for pengene.

Lyden

Efter en lang og hård tilspilning blev det tid til seriøs lytning. Højttalerne ændrer ikke synderlig tonal karakter under tilspilningsperioden, men bliver dog langt mere åben og velartikuleret efter længere tids brug.

X-centric overrasker  både på  lydtryk og bas formåen. Muligvis er min oplevelse farvet af en forventning om en  mindre voluminøs gengivelse. Jeg følte på ingen måde at jeg gik glip af information i den lidt dybere ende af registret.

Der blev lukket op for en soundtrack klassiker, Bubbles med ”Bidibodi Bidibu” fra sountracket til filmen Super Troopers. Og der var tryk på. Faktisk temmelig meget mere end jeg havde forventet. På trods af sit pæne high-end ydre kunne der også spilles op til fest med et lydtryk der ikke kan tilrådes med børn og mindre dyrearter i nærheden.
Soundstage er stort, dybt og bredt, det er godt defineret uden dog at være overpræcis ned til sidste millimeter. Dette giver højttaleren en usædvanlig god evne til at forsvinde i lydbilledet.

Et sammenhængende lydbillede bidrager i høj grad til at man  får ”The high-end feel”. Selve perspektivet er meget centreret, og om spredningen af diskantmodulet har indflydelse skal være usagt, men  kigger man nærmere på rumklangsgengivelse, må den over et stort spektrum siges at være rigtigt god. På enkelte numre, som Lumsks ”Trolltind”, kan man dog føle at rumgengivelsen flyder for meget sammen når flere instrumenter kommer til, og der kommer et kunstigt og for stort/for meget rum til min smag.

Denne tilførelse af rumgengivelse føles på udvalgte numre som en tilføjelse der sker på beskostning af noget anslagskraft, den mangler ganske enkelt, og får bas samt stortromme til at flyde for meget sammen



X-centric giver en glimrende ren gengivelse af musikken, dog kan mindre prestigefyldte genrer som tehcno opleves for rent og unaturligt. Højtaleren stritter imod at gengive noget råt og beskidt. Det opleves bl.a. når der spilles   Infected Mushroom og Trentemøller,

Diskanten fremstår velopløst, detaljeret og homogen. Ingen  skingerhed eller kulde, Men man kan savne noget kant. Der er en lidt underlig form for egenlyd, der høres som en  tynd hinde over lyden. Ved  nærmere nærlytning fremstår denne hinde som værende en slags kompression, en  afrulning der filtrerer de skarpe kanter væk fra musikken.

På Pink Floyd’s ”The wall”, excelerer X-centric i de små nuancer, være det sig de små mellemtone transienter, diskantens bækken artikulering, eller guitarens hurtige frasseringer. Men på trods af at de mikrodynamiske detaljer er i orden, så manlger man dog lidt aggressivitet i toppen, især på elguitaren, og noget stordynamik på nummerene som helhed. Timingen er upåklagelig, og transientgengivelsen tilfredsstillende.

Der er en god samtidighed mellem diskantgengivelsen, mellemtone og den øvre bas, smukt eksemplificeret på Queens ”Killer Queen”hvor alt er på sin plads og intet stikker af. Integrationen mellem højtalerens enheder er generelt set ganske vellykket og man oplever en homogen gengivelse uden over exponering ved alle musikarter. Dog kan disse kvaliteter ved nogen numre opleves som en let overpolering af lyden.

Mellemtonen fremstår  efter min mening en smule for glat, der mangler den sidste hårde kant  musikken kan indeholde. Det er med hifi ord en ”flot” gengivelse, hvor den hårde kants fravær brilliere som den mest i ørefaldende faktor, hvis der absolut skal siges noget kritisk om mellemtonen.

Når Metallica spiller er højttalerne  i stand til at yde en god illusion af trommerne og giver samtidig godt med bid i guitaren, men med  en anelse  for meget rum på stemmerne. Den nedre mellemtone/øvre bas fremstår med et hæv, hvillket giver en slam-effekt i bassen, som fremhæver den grundlæggende rytmestruktur i musikken.

Marie Key Band med nummeret ”Kleptoman”: En  pæn og velopløst gengivelse med masser af detaljer og nuanceringer. Man fornemmer ganske godt det nærvær Marie Key Band kan give live. Højtalerens gode manerer spiller lidt ind og får guitarstrengene til at lyde som nylon og ikke metal.. På samme måde mangler den intensitet, brutalitet og ”grimhed” der er i gengivelsen. Sangerindens sædvanelige nasale hæshed er også blevet mere pæn.

På Dire Straits' ”Sultans of Swing” præsterer X-centric en fin tromme rundgang, og der er  intet efterhæng eller noget der halter efter som man ellers kan høre på nogle systemer.

Basgengivelsen er acceptabel. Bassen går dybt nok til at man med lidt god vilje kan kalde X-centric for en fulllrange højttaler, forstået på den måde, at man med X-centric ikke er  tvunget til at supplere sit system med en subwoofer.

Gengivelsen er fornuftig i sin opløsning og  detaljeringsgrad, men stadig med rum til forbedringer. Ved gengivelse af dybbas så går det ud over artikuleringen. Den forsøger måske at gå lidt dybere end de fysiske omstændigheder vil tillade. Man kan rent fysisk høre højttalerens membraner vandre ved større udladninger i den dybe ende, fx i GusGus-nummeret ”Starlovers”

En af mine absolut mest positive oplevelser med X-centric var underligt nok på en gammel og faleret Led Zeppelin-indspilning: ”Since ive been loving you”. Her fremstår et meget klart defineret rum, og bækkengengivelsen er meget levende. På trods af optagelsens mangler fremstår hele nummeret meget levende på Eben’s X-centric.

Af nyere indspilninger var Amy Whinehouse særdeles markant med hendes plade Back to Black. Bunden bliver lidt  ukontrolleret og ulden.

Diskanten kan ved højre lydtryk opleves som om den forvrænger rent mekanisk, der fremkommer en smånasal kasselyd. Dette er nok en manifestation af at jeg nærmede mig højtalerens grænser. Prokoviev, Dance of the Knights: for pæn gengivelse, god output i bunden, men alt for poleret diskant. Det lyder som om der holdes et stykke stof eller andet ind foran. Messingblæsere skal gjalde, ikke pakkes pænt ind, og en violin skal skære ind i sjælen, ikke bare være til stede.

Samlet indtryk

Det  store sprøgsmål for den potentielle køber vil nok være prisen og om diskantens egenlyd er et plus eller minus. Autencitet eller easy listening? Det er intet problem at lytte i mange timer uden den mindste lytte træthed, men kræver man intens nærhed med musikkens uforvaskede sjæl, så er X-centric lidt mere anstandsdame end elskerinde.


Pris: 56.500
Stander: 15.000

Specifikationer:
• Frekvens: 50 Hz – 50 KHz (+/- 3 db)
• Følsomhed: 90 db (2,83 V/1 m.)
• Impedance: 5 Ohm
• Delefrekvens: 3500 Hz
• Størrelse: 500 x 180 x 350 mm (H x B x D)
• Vægt: 25 Kg.

Forhandler:
Flex Audio
Næsby Vænge 6
5270 Odense N
Tlf: 26249197
Web: www.flexaudio.dk
Email: info@flexaudio.dk

Udstyr benyttet:
• Pre: Crown M28
• Effekt: Crown Studio Reference II/ CE4000 / CTS3000
• Integreret: Rogue Audio Cronus
• CD afspiller/transport: Cayin Cd-252
• DAC: Creative X-fi Elite Pro I/O Konsol
• Lydkort: Creative X-fi Elite Pro
• Højttalere: JBL LSR 6332 / JBL Control One
• Subwoofer: 21” DIY