Earthquake MiniMe 12

Af: AF: Kim Olsen - 4/12-2009

Jordskælv i miniformat

Earthquake er måske et nyt mærke for de fleste hifientusiaster, men har i mange år været en stor spiller på car-fi markedet, såvel som det almindelige konsummarked i USA. I typisk amerikansk stil løses problemerne ved voldsom overdimensionering og egen innovation uden skæven til andres løsninger.

Earthquake byder på en lang række forskellige subwoofere i mange forskellige pris- og ydelsesklasser, og det testede produkt placerer sig ca. midt i rent prismæssigt.

MiniMe 12" er en kompaktsubwoofer i ordets bogstaveligste forstand. Kassen fylder kun lige lidt ud over kanterne på enheden, og er utroligt lille i forhold til at den er bestykket med 2x 12” enheder. Selve overfladen på det testede eksemplar var en sort pianolak med en imponerende overflade og dybde. Det er ikke en ”ægte” gammeldags pianolak men derimod en egenudviklet lak der er pålagt i 7 lag for at opnå den ønskede dybde og spejleffekt. Normalt er udseendet ikke noget jeg går så meget op i, men pianolakken er fuldt ud på niveau med hvad jeg har set på langt dyrere højtalere.

Forstærkeren der driver den ene af enhederne er en særlig type klasse D konstruktion som er udviklet inhouse af Earthquake selv som de kalder ”Evolved class D”. Dette er i sig selv usædvanligt da lagt de fleste subwooferfabrikanter køber et standardmodul fra en underleverandør. Forstærkeren yder 640 watt. Grundideen er at man har en switchrate på udgangstrinet der er optimeret til basgengivelse. Forstærkerdelen bliver drevet af en særlig strømforsyning med en switchhastighed der har et optimeret harmonisk sammenfald med switchhastigheden på udgangstrinnet hvilket skulle øge strømstyrke, effektivitet og baskontrol iflg. Earthquake.


                                                                           SLAPS passivenhed og tilslutninger

Enhederne består af en 12” aktiv enhed og en specialdesignet 12” passiv enhed, der er af Earthquakes egen SLAPS type. SLAPS er en forkortelse for Symmetrisk Ladet Audio Passiv System. Dette betyder at enheden belastes ens, og derfor opfører sig ens, uanset om den reagerer på positivt eller negativt tryk. Dette virker måske som en ubetydelig detalje, men er meget muligt årsagen til at konstruktionen leverer en præcis gengivelse med så højt output uden tendens til ”one note bass” som der traditionelt er forbundet med brugen af passive enheder.

Ideen er at man har fjernet alt der minder om motorsystem, og til gengæld har en meget bevægelig passiv enhed hvor kantophænget er optimeret for maksimal vandring og impulsrespons. Det der rent konstruktionsmæssigt adskiller Earthquakes passive enhed fra andre er at i stedet for at have en centreringsspider, så har den et dobbelt kantophæng der er symmetrisk opbygget, således at et kantophæng vender indad, og et  vender udaf, således at for- og bagside er ens.

Begge enheder er udstyret med hvad der synes som værende overdrevent store kantophæng, men ved fuld hammer kører begge enheder overraskende nok helt ud og strækker sig. Det er svært ikke at skrue op, bare for at kunne more sig over enhedernes ekstreme vandring.

Enhederne sidder modsat af hinanden, og det anbefales i den ret så detaljerede og til tider nørdede medfølgende manual at man placerer subwooferen på tværs ind i et hjørne for maksimalt output. I tilspilningsfasen blev der også eksperimenteret med forskellige andre positioner, og generelt er outputtet overraskende godt for en så lille subwoofer, selv hvis den står midt i rummet. Til brug ved stort SPL niveau anbefales det dog at man følger manualens anvisninger. Der medfølger frontstof til begge enheder. Selvom kassen er ekstremt anonym og ganske nysselig at se på, blev testen stort set udført uden frontstof på.


                                                             Den aktive enhed i et solidt og veldæmpet kabinet

Bagsiden giver hvad man kan forvente, tilslutning for både rca såvel som højttalerkabel ind og udgang. Der kan bruges såvel enkelt tilslutning (kan også bruges som LFE input) men blev ved testen brugt med stereoinput. Der kan justeres delefrekvens fra 50-160hz, skrues der helt op for delefrekvensen udkobles filteret og subwooferen gengiver til 2khz.

Der er mulighed for manuel såvel som auto tænd og sluk, under testen stod subwooferen konstant tændt med autofunktionen slået fra. Mulighederne for indstilling af fase byder meget enkelt på 0 eller 180 (modfase).


                                                        Evolved klasse D Forstærker med switchmodestrømforsyning

Der er 4 solide gummifødder i bunden der skulle kunne holde op til 20 år. Da jeg har et meget glat parketguld oplevede jeg dog at subwooferen flyttede sig fysisk ved store udladninger. Den rykker sig simpelthen en 15 grader/1-1,5 cm hvert gang der kommer et dybt hug.
Var det mit eget produkt ville jeg nok overveje at montere stykker af gulvtæppe omvendt på gummifødderne for at kunne undgå at den rent fysisk flytter sig.

Frekvensresponsen er opgivet til at kunne gå ned til 18hz ved fuldt niveau (108db med roomgain), og med enkelt toner såvel som frekvens-sweeps synes der ikke at være nogle afvigelser fra det producenten har opgivet, hvilket faktisk overraskede mig en del.

Skiller man subwooferen ad opdager man en solid og ikke mindst tyk konstruktion, godt dæmpet og med en enhed der virkede velproportioneret med ventileret polstykke og en overraskende stor magnet. Selve enhedens chassis så ligeledes ganske velproportioneret og stærkt ud, og det kunne umiddelbart ligne at man har taget en eksisterende diy enhed og baseret subwooferen på. Ledningerne fra enheden til forstærkeren fremstår tillidsvækkende og er en del tykkere end hvad jeg ellers har observeret i subwoofere i prisklassen.

Skiller man subwooferen ad, viser det sig at både forstærker samt de to enheder er meget nemme at komme til i tilfælde af service. Jeg kørte subwooferen ekstremt hårdt og kynisk i 3 måneder uden problemer. Earthquake Danmark udviste en vis arrogance mht. subwooferens ydelse og holdbarhed, så jeg kan ikke helt fraskrive mig at have forsøgt at sprænge den / brænde den af i trods.

 
                                                                            Bagsiden af en SLAPS enhed

Jordskælvet begynder

Der blev lagt forsigtigt ud med amerikansk musik når det er mest påtrængende og ukultiveret, Bloodhound Gang. Med sine hurtige lyrik, rytme og blanding af hiphop beats og ægte stortromme fik især deres første album ”One fierce beercoaster” lov til at leverer materialet til høj, hurtig og enkel basrytmik. Kvaliteten af indspilningen er ikke imponerende, men MiniMe formåede at leverer varen kontinuerligt uden at løbe tør for slagkraft eller dø en ubehagelig kompressionsdød.

Så var indspilningskvaliteten straks bedre på Dire Straits og deres ”Sultans of Swing” opsamlingsalbum. Udover at være fabelagtig musik, er kvaliteten af HDCD skiven også helt i orden. Titelnummeret har en fangende, impulskrævende og dynamisk trommerundgang som MiniMe gengav uden at kny, og uden at detaljeringen af anslagene eller den øvrige basgang led skade. Opløsningen og de dynamiske egenskaber i gengivelsen var der i det hele taget ikke så meget at komme efter på denne plade.


                                                                        Den aktive enhed i fokus

Både techno (D Devils med ”6th gate”) såvel som mere kuriøs hiphop (M.I.A. med Paperplanes) og endda hjemlig rapmusik fra L.O.C.’s ”Frk. Escobar” blev brugt til at gennemtæve den lille sorte kasse, men på trods af tunge, dybe og hurtige beats var der ikke noget efterslæb fra MiniMe der lystigt bankede løs, og nægtede at dø uanset hvor meget den blev mishandlet og presset.

Impulsresponsen og ikke mindst forstærkerens evne til at stoppe enheden igen var ganske solid, om der blev spillet Dr. Dre, 50 Cent eller Chemical Brothers. I den senere tid er jeg begyndt at genopdage George Thoregood, og hans humoristiske ”I drink alone” fik lov at brøle ud igennem anlægget en hel del gange i testperioden. Det tunge konstante beat blev fint gengivet på trods af at det med sin dynamik og opløsning stiller store krav til subwooferen i sin helhed. Bassen fremstår stenhård, og alligevel nuanceret og med rum og nuancering på den akustiske bas. På samme måde oplever man ved mere bastunge kunstnere, eks. Rammstein, at der ikke er efterdønninger i den øvre del af bassen som man ellers ofte kan opleve ved konsumsubwoofere.

Evnen til at stoppe og starter enheden hurtigt gør at det er muligt at få en nuanceret og velopløst bas. På mere kompleks musik som eks, Apocalyptica opleves bassen som både dynamisk og detaljeret, og subwooferens evne til at give en god og hurtig transient gengivelse kommer virkelig til sin ret, og giver indtryk af en meget præcis gengivelse der ikke bukker ned på impulsresponsen heller.


                                                                              Bagside og den aktive enhed

Den rent fysiske fornemmelse opnås både hos Destinys Child med deres ”Jumpin jumpin” hvor man fysisk mærker når enheden starter og stopper sin bevægelse. Den passive enhed kan man ligeledes få strukket helt ud med Johnsons debutplade, ”Det passer”, hvor især numrene ”Nasty” og ”kig forbi” presse enhederne så hårdt ud at man bliver bekymret for om selve den passive enhed bliver skudt ud af kabinettet. Samme fænomen går igen ved filmbrug, eksempelvis ca. 36 minutter inde i Transporter 3 hvor der bydes på et pænt output. Filmen er måske ikke det store hit, men det er lydeffekterne.

Små subwoofere har ofte problemer i den helt dybe ende. Dog demonstreres der en glimrende illusion af dyb tør kontrabas på Lisa Ekdahls ”Du var inte där for mig”, på samme måde som MineMe P12 formår at give en illusion af stortrommer på Pink Floyds ”The Wall” ganske glimrende.

Store subwoofere kan omvendt mangle noget hurtighed i den øvre del af det frekvensområde der skal gengives, og det kan være svært at bruge en subwoofer i sit stereosystem da mange modeller på markedet mangler evnen til at følge opefter rent frekvensmæssigt. MineMe P12 demonstrerer dog på numre som Camille Jones, ”The Creeps” at den faktisk formår at følge med helt op i mellemtoneområdet på ganske fornuftig vis.

På trods af sin evne til at spille både højt, rent og dybt på samme tid, så er der grænser for hvad to 12” kan udrette. Man kan kun som Doctor Evil med et lille smil på læben tænke på en MiniMe med minimum 18” enheder. Begrænsningen i MiniMe ligger i min verden i størrelsen på dens enheder. 





                                                                        MiniMe 12" med frontstof

                                                                 

Konklusion:

MiniMe 12" er en flot, kompakt, highperformance subwoofer der giver smæk for skillingerne, både ift. til prisen såvel som på en absolut skala. Den understøtter lavfrekvent gengivelse, og beholder sin dynamik også ved meget lavt lytteniveau, og medmindre at man har et stort lytterum eller som jeg ikke kan acceptere mindre end en 21” hornladet subwoofer, så vil den opfylde de krav langt de fleste har til en subwoofer.




Jeg har dog lavet et lille regnestykke på den mængde luft der flyttes idet at jeg blev lidt imponeret over hvor meget output der kan leveres:

D= 12”*2,54 = 30,48 cm
R= d/2 = 30,48/ 2 = 15,24 cm
A= r*r*Phi = 15,24*15,54*22/7 = 729,95 cm2
Volumen = A * Xmax = 729,95* (2,5*2,54) =  4635,1825 cm3 = 4,6 Liter.

Men da der er en passiv enhed med i spillet der kan bevæge sig lige så meget, skal vi fordoble det volumen der bliver flyttet, altså 2* 4635,1825cm3, eller 9270,365cm3 = 9,27 Liter.

Sammenlignet med min egen reference subwoofer, omend ikke har så lang vandring, og ikke indberegnet effekten afhornladningen:

D = 21”*2,54= 53,34 cm
R = d/2 =53,34/2 = 26,67 cm
A= r*r* Phi = 26,67*26,67*22/7 = 2235,4794 cm2
Volumen= A*Xmax = 2235,474 *3,6 = 8047,7064 cm3 = 8 Liter.
 
Selvom MiniMe ikke kan give det same stortromme-hug som min 21” på 700 liter, så kan den i realiteten flytte mere luft og dermed leverer et højere output i de dybe frekvenser.
 

MiniMe 12":

Pris: 8375,-
 

Importør:
Earthquake Danmark
Tlf: 2043 8007
Web: www.earthquakedanmark.dk
Mail: simon@earthquakesound.dk