B&W 803D

Af: AF: Kim Olsen - 18/4-2010

Engelsk finesse og præcision.

B&W har været med i den tunge ende af højttalerproduktion i umindelige tider. B&W’s 800 serie har altid været den tungeste del af B&W’s program, kun overgået af en enkelt topmodel, Nautilus.
 
800 serien har løbende udviklet sig, og er i sin nuværende udgave for det meste udstyret med en del specielle kendetegn alt efter model. 803’eren befinder sig i midten af 800 serien, og  udstyret med diamantdiskant, kantløs mellemtone i kevlar og Roachel basenheder, men mangler det såkaldte Marlan hoved som de store modeller har.

 

Diamantdiskanten er valgt ud fra samme årsag som andre vælger beryllium og og titanium, ekstrem stivhed og lav vægt. Baggrunden skulle iflg. B&W være at man med en diamant kan opnå at diskanten fungerer som stempel i hele sit virkeområde, og at man derfor undgår opbrydninger. Opbrydninger skulle derfor først fremkomme ved omkring 70 khz, indtil da skulle dimantenheden være usædvanligt og tæt på 100% frekvenslinær. Der bruges dog industrielt fremstillede diamanter for at opnå ensartethed, så det går ikke ud over priserne i din lokale juveler at du køber et sæt B&W med diamantdiskant. Enheden sidder i sit eget forlængede kammer der bedst kan beskrives som en pipe der er foret indvendigt for at minimerer refleksionerne og æde lyden så den ikke kan nå tilbage til enheden og forurene lyden. Halen på pipen er beregnet til at overskydende lyd rejser ned igennem denne del af konstruktionen og væk fra den aktive enhed. Denne er fastgjort med en syntetisk gele for at maksimere afkoblingen fra kabinettet der indeholder mellemtone og basenheder. Diskanten er skåret af nedefter med et simpel første ordens delefilter (en enkelt kondensator der dæmper 6 db per oktav).

FST mellemtonen i kevlar og med kantløst ophæng har været et kendemærke hos B&W siden 1974, og materialet er iflg. B&W valgt ud fra den opbrydningskarakteristika  materialet besidder som iflg. B&W sikre optimale spredningskarakteristika.

I modsætning til de store modeller sidder mellemtonen ikke i et separat Marlan hoved, men har dog fået sit eget kammer identisk til det det ville have haft i en konstruktion med Marlan hoved. Enheden er på 6” som modsvarer de øvrige modeller i serien.
 
803D er udstyret med tre 7” basenheder der er baseret på brugen af Roachell skum. Roachell bliver brugt idet B&W mener at det er optimalt mht. lethed og stivhed, og benyttes ved at man har 8mm Roachell indkapslet i kulfiber på for- og bagside. B&W har i deres design af enheden og valg af materiale forsøgt at opnå en stempeleffekt således at man i teorien opnår hurtig velopløst bas der samtidigt er stenhård og præcis.
 
Delefilteret forsøges holdt så simpelt som muligt, er lavet som et førsteordens, og er udstyret med komponenter fra Mundorf og Mcap.
 
Kabinetterne til 803D produceres på Ludvigsens møbelfabrik som B&W overtog i 2003, og det er ikke uden et vist tilsnit af national stolthed at man kan konstaterer at kabinettet er særdeles solidt og lækkert.
Mellemtone og diskant enhed sidder i en tragtlignende konstruktion (en pipe)der skal søge at virke som ”et omvendt horn”. Selve kabinettet er lavet med B&W’s såkaldte Matrix opbygning, hvor tværgående træplader låser hinanden således at man opnår et meget resonansdødt kabinet ved at afstive kabinettet både vertikalt og horisontalt.

Testen blev udført med diskant grillen på diskantenheden, der var en absolut minimal forskel på gengivelsen med og uden grillen påmonteret, hvis den overhovedet var der, og den blev derfor bibeholdt, idet at manualen også tilråder dette.


Gitteret til bas og mellemtone blev dog taget af, ligesom at højttaleren blev benyttet uden de medfølgende gummipropper. Lyden fra basenhederne med basporten stoppet var ganske vist en smule mere kontrolleret, men samtidigt gik detaljer og efterklang også tabt. Samtidigt er konstruktionen så vidt jeg kunne se mig ud af designet og beregnet til at fungerer som basrefleks konstruktion.
 
Manualen til B&W’s 800 serie er dog imponerende ringe, der er ingen dybdegående specifikationer, ingen information om hvad produktet indeholder, og ingen informationer omkring opbygning og materiale samt teknologivalg. Til 60k for et sæt bør der medfølge en udførlig manual, der ikke forsøger at dække 27 produkter på lige så mange forskellige sprog samtidigt. Det svarer lidt til at sælge en spritny BMW Z4 med fælge fra T Hansen, ”det er en om’er”.
 
 
Dans med diamanten
Højttalerne er ret tilgivende med placeringen, og på under 5 minutter var de indstillet med et ganske imponerende perspektiv i både bredde og dybde. Jeg var meget glad for den store spredning der gør toe-in af 803D så nem.
 
Det første der slår en når man har fået sat 803D til, den luftige, men også meget adskilte gengivelse som højttaleren formår at leverer. Luftigheden går gengivelsen meget naturlig, nogle vil måske endda gå så langt som til at bruge ordet organisk, og den adskilte gengivelse gør det muligt at dissekerer musikken hvis det er det man ønsker, såvel som at nyde det enkelte instrument hvis man hellere vil det. Det demonstreres tydeligt på Rammsteins ”Te qiera puta”, hvor der er en total adskillelse af det enkelte instrument og stemmer med rigeligt luft omkring, især i mellemtoneområdet, og på trods af kompleksiteten i musikken fremstår gengivelsen med en imponerende fylde og detaljeringsgrad.

 

Der er en god samtidighed på instrumenter, hvilket demonstreres på Kuhlaus Elverhøj Overture, hvor 803D samtidigt viser at den høre til den kategori af højttalere der formår at bevare tæt på den fulde dynamik ved lavt niveau.
 
Den store ulempe ved 803D er at den kræver noget benzin for at fungerer optimalt, eller sagt på dansk, der skal skrues mere op end hvad jeg normalt er vant til at for at man får det fulde udbytte af denne højttaler.
 
Efter den hjemmelavede multiple Rammstein test, hvor 803D gav flot gengivelse, endda uden synderlig kompression, blev der budt på en gedin gengivelse af bækner, der fremstår roligt i ildhavet af fræsende guitar og keyboard anslag, uden at miste sin tonalitet og klang da "Keine Lust" fik en ekstra omgang med volumenknappen godt i bund.
 
Perspektiv og placering i lydbilledet står klippefast, og det ændrer sig ikke med stigende niveau.
Panoreringseffekter meget overbevisende, være det sig Jimi Hendrix, System of a Down eller en større russisk komponist der afspilles.

 

Queens ”Killer Queen” giver et tydelig båndsus i starten og på klaveranslag, og er også det eneste nummer jeg oplevede hvor s- og t- blev en smule for skarpe og fremstod hævet over resten af lyden, det samme med nummeret ”Bicycle race”. Af en eller anden grund kan B&W ikke lide Freddy Mercury's stemme. Højttaleren i stand til at give en virkelig god bevarelse af efterklangen og overtonerne, hvilket kan opleves når man afspiller Buena Vista Social Club med albummet af samme navn.

 
I modsætning til Queen udvises en virkelig suveræn stemmegengivelse på Rammsteins ”Seeman”, rum, opløsning, stemmedefinering, og ikke mindst nuancering af stemmen er virkeligt god.
 
Apocalypticas ”Harmageddon” fremstår ligeledes tilfredsstillende gengivet, celloerne står klart med adskilt, god dynamik og detaljeret gengivelse, dog
uden at instrumenterne har den fylde de skal have.
 
Der er en funky og god grundrytme på soundtracket til Pulp Fiction,
her kommer mellemtone og diskant virkelig til deres ret og viser deres evne til flot sammenspil imellem de to elementer, og man lægger ikke mærke til den manglende dynamik i bunden da den kun sjældent er til stede.
 
På Apocalypticas ”Somewhere around nothing” havde jeg forventet at kompleksiteten ville få bugt med mellemtonen, men lilletrommeanslagene overraskede mig positivt med deres anslagskraft, hurtighed, attack og transientstart og stop. Skulle man eje et sæt skal man heller ikke
snyde sig selv for at prøve netop denne gruppes udgave af Griegs ”Dværgedans” på sine 803D.

Nummeret ”Grace” fra albummet Worlds Collide, gav et virkeligt positivt indtryk af opløsningen og evnen til at gengive detaljeret i især mellemtoneområdet, man kan direkte høre efterklangen af trommeskindet der spiller med ris slået fra, noget der ellers ikke er mange højttalere der formår at gøre ordentligt.
 
Bassen er derimod en lidt mere blandet affære. På Cake’s ”Comissioning a symphony in C” står alt perfekt, der er en rigtigt god gengivelse af elbas og stortrommen præsterer også giver en god markering af anslagene, men der er ingen krop og fylde på stortrommen, der er kun en tam lyd hvor en stortrommeudladning skulle have været, samme gør sig gældende hvis der spilles Rage against the Machine, hvor stortrommen desværre drukner i kompression.
 
På bassvage numre som Lisa Ekdahls ”Met kroppen mot jorden” fremstår alt i perfekt harmoni og synkront, opløsning detaljering og dynamik.
Man savner dog lidt nogle flere detaljer fra bassen.
På sådanne numre sidder man på intet tidspunkt og umiddelbart savner noget, og de får 803D til at fremstå som en gennemført højttaler.

På basstærke numre kan 803D dog sagtens præstere hvad man opfatter som en massiv bas, men med en udmærket forskel på instrumenter, hvis man vil adskille bassen kan man med fordel høre Karens ”Ballarina”, uden at man miste overblikket, dog er der kun tale om basbeat og ikke forskellige bashåndterende instrumenter.
 
Rammsteins ”Sehnsucht” giver en stenhård bas, men stadig en rolig gengivelse med en stille baggrund. Samspillet med mellemtonen gør at keyboard akkorderne kommer som tryllet ud af ingenting.
Det gør dog også at bas og mellemtone/dikant står i stærkt kontrast til hinanden, da bassen på ingen måde er lige så nuanceret og dynamisk som resten.
 
Når der er kantophæng nok til det, så kan det være svært at forstå hvorfor at enehderne ikke bevæger sig særligt meget, hvilket kommer til udtryk på eks. Marie Kaey Band, hvor der mangler definition og nuancering i bunden af kontrabassen samt en underlig fornemmelse af fravær af de helt dybe toner på musik der indeholder orgel, vel oppe i det frekvensområde hvor B&W selv specificerer at 803D burde kunne være med.
 
Spredning af bassen både vertikal og horisontalt er ikke specielt god, mens mellemtone og diskant omvendt har en rigtig god og bred spredning.
 
 
 
Resultatet:
 
B&W 803D er en udmærket, man fristes endda til at sige ganske god højttaler, der formår utroligt meget med sin diskant og mellemtonegengivelse, det er bare ærgerligt at man skal betale 60.000 uden at få lige så meget kvalitet i bassen.
 
 
 
 
 

Pris:  60.000

Forhandler og importør:
Hifiklubben
Åboulevard 56-58
2200 København N
www.hifiklubben.dk
Tlf: 70140515

 
 
  Link til anmeldelseskommentar: http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=5279