JBL LS 80

Af: Kim Olsen - 10/11-2011

Hornlyd til menneskepenge

LS 80 er den største i JBL’s relativt nye LS serie der forsøger at give menigmand råd til højttalere med den gamle JBL lyd og brug af kompressionsdrivere til diskant og mellemtone gengivelsen. LS 80 hører til den nye generation af LS højttalere.

Ideen er at tage teknologien fra topmodellen Everest og prestigeserien K2 og genskabe samme lyd, men med lidt mere omkostningsvenlige komponenter, således at man ikke længere skal betale op imod en halv million for et sæt højttalere. Med en pris på under 1/10, må det siges at denne del af JBL’s mission er lykkedes. Designet er dog meget traditionelt og kedeligt, end hvad der kendetegner f.eks. K2 serien.

Det testede eksemplar var i en mahognifinish som var rigtig flot, og på trods af at lakken spejler så meget at man med kritiske øjne se at fineren er i plastic, ændrer det ikke på den æstetiske fremtoning. Højttaleren fremstår flot og enkel, omend ret mørk.
Kabinettet på testeksemplaret er lakeret flere gange og poleret op i hånden, og overfladen fremtræder i en kvalitet som man bør forvente til på et sæt højttalere til 25.000 kr.
Højttaleren fås også i en sort udgave. Jeg dog må indrømme, at den ser noget kedelig ud.

Højttalerne kommer med kortslutningsbøjler, spikes og coasters, dvs. runde metalskiver som skåner hårde overfalder som f.eks. mit trægulv. Højttaleren er nogenlunde placeringsvenlig og manualen nem at gå til, om end lidt kortfattet, og fuldstændigt blottet for uddybning af teknologi, målinger eller lignende. Det er ærgerligt når man har lavet et omfattende pressekit, at man så ikke bare har kopieret bare mindre dele af det over i manualen, eller på anden måde fået det videreformidlet til forbrugeren.

Højttaleren blev testet med brug af to forstærkere, en til bas og en til mellemtone/diskant. Med en enkelt forstærker gør kortslutningsbøjlerne dog et ganske udmærket stykke arbejde. Der blev testet uden frontstof på. Det er relativt nemt af fjerne, men det kan dog høres når man afmonterer det, og det bør derfor ikke komme på medmindre man bare vil have baggrundsmusik. Højttaleren fremstår meget anonymt, efter min smag også for anonymt med frontstof på.

Opbygning

Øverst sidder hvad der først synes at være en supertweeter. Det er det dog ikke; det er en ¾”  polyesterfilm ringradiator diskant med neodymiummagnet (egentlig neodymium-jern-boron) med det mundrette navn 015M som har en såkaldt EOS waveguide, og som varetager diskantområdet, delt fra 8khz. Producenten oplyser at man har forsøgt at fremstille en meget let enhed der stort set ikke skal bevæge sig, og grundet magneten har en meget høj virkningsgrad, således at man undgår termisk kompression, da man ikke skal bruge mange watt for at drive enheden. Det medfølgende whitepaper er gennemsyret af JBL’s gamle kæphest, høj effektivitet og begrænsning af termisk kompression.

Kompressionsdriveren er en 176ND med en 2” titaniumsmembran, neodymium-jern-boron magnet og en kantviklet svingspole i aluminium.
Enheden sidder i sammensætning med et biradialhorn som ifølge JBL er konstrueret af et resonansdødt kompositmateriale, og skal fordre optimal spredning samt frekvensrespons.

Basenhederne er 8” i cellulosefiber, med en ramme i støbt aluminium, ligeledes med neodymium-jern-boron magnet. Konstruktionsprincippet er basrefleks, og skulle man være i tvivl kan man kigge bag ved højttaleren, basporten ligner mest af alt afgangsrøret på Batmobilen. 

Det hele er kædet sammen af et 3 ½ vejs delefilter der skal fordre en glidende overgang til kompressionsdriveren. Det har desværre ikke været muligt at skille højttaleren ad og verificere enheder eller delefilter uden adgang til specialværktøj.

Så skruer vi op…

Man kan ikke undgå at have forventninger til et produkt, der påstås at skulle have arvet nogle ting fra en model som JBL’s Everest, og fokus var da også helt klart på hornet, og lyden af det. Det første der springer i øjnene, eller rettere ørerne, når man lytter til gengivelsen af horn/blæsere, er en fyldig gengivelse, en god anslagskraft i lilletrommeanslag og en åben spillestil der kommer ud i lokalet.

Jeg var lidt ambivalent omkring ringradiatordiskanten; den så en smule billig ud og mindede mest om nogle af Infinitys gamle billige modeller. Jeg blev dog positivt overrasket. Ikke så meget over overgangen fra kompressionsenheden, hvilket jeg  havde forventet, men over den rene og gode gengivelse der var af især overtoner, særligt på klokkespil. Prisen taget i betragtning blev jeg glad for at man ikke havde valgt at spare, på trods af at enheden ligner noget fra JBL’s egen Control serie.

LS 80 giver et dybt og præcist defineret soundstage på AC/DC Hell’s Bells, hvor der desuden sniger sig noget luftighed ind på diskantgengivelsen. Herudover præsterer toppen en glimrende instrumentadskillelse og rumgengivelse omkring instrumenterne på Apocalypticas ”Worlds Collide”. På hele dette album såvel som på titelnummeret er det desuden overraskende nemt at høre på lilletrommens efteranslag om hvorvidt der er slået seiding til eller ej.

Den overordnede lyd fra højttalere har en meget svag mørk karakter, med en måske ikke slank, men så i hvert fald præcis bas, der dog stadigt formår at være fyldig de rigtige steder.

Diskantgengivelsen var mere sammenhængende end forventet.
Jeg var lidt urolig for om delingen imellem horn og diskant ville have en uheldig sideeffekt, men der blev ikke oplevet noget hul i lyden. Der var en utroligt god opløsning der gjorde at det er muligt at høre gengivelse af fingrene der glider hen ad gribebrættet på guitaren som var det det mest naturlige i verden at gengive netop dette både nuanceret og realistisk.

Når der bliver spillet op til dans med Arctic Monkeys og deres ”When the sun goes down”, kan man høre forsangeren ånde, der er en fyldig krop på stemmen, og stemmen er "til stede" i rummet, men det sker samtidigt med at man ikke ofrer det, at kunne høre plektret glide ned af den forvrængede baggårds guitar, og give grim garagerock lyd.

På samme måde er der en klar og tydelig stemmegengivelse på Pink Floyds ”The Wall” album.


LS 80 bliver ikke ligefrem markedsført eller spiller som en analytisk highend højttaler, men viser dog lejlighedsvis at den kan præstere at være afslørende. Har man skiver hvor centreringen af f.eks. en sanger kan variere fra nummer til nummer bliver det straks afsløret, på samme måde som hornet ikke holder tilbage når der kommer en indspilning med en grim forvrænget elguitar.  "Autentisk" er næppe det rette ord, men der er nu en gang ikke noget kønt over lyden, når den først har været igennem overdrive funktionen på en Marshall forstærker eller en Boss pedal.

På messer har jeg oplevet hvordan Harman Nordics salgsstab med stor succes spiller Elvis nummeret ”Fever,” men samme effekt kan opnås med Lisa Ekdahsl ”Sakta sakta” som får en helt tydelige og nærmest ekstrem adskillelse af instrument og stemmer.

Der er igen en fantastisk rumgengivelse og definition af det enkelte instrument samt en klar og tydelig sanggengivelse ud over det sædvanlige.

Hornets opløsning og rene gengivelse har dog den ulempe at halvdårlige optagelser med sangere der står for tæt på mikrofonen bliver lidt underlige at lytte til, mens andre numre får en næsten overdreven fordel. Marie Key Band er et eksempel på en sådan kunstner der nyder godt af den meget afslørende horngengivelse. Forsangeren der har givet navn til bandet som sådan, Marie Key, bliver gengivet med lige præcis den nasale tendens hun også har live, mens bandets leg med bækkener, guitar og kontrabas kommer til sin ret i resten af højttaleren.
Som forventet, baseret på egne oplevelser med K2 serien og Everest, så var hornet en åben og ekstremt dynamisk oplevelse.

Mellemtonen har en svag tendens til en lettere lys gengivelse, måske på grund af hornets meget direkte og ufarvede lyd der virker meget lineær rent frekvensmæssigt. Tonerne har en vane med at ”hænger ved”, eks. på Johnny Cash nummeret ”God is gonna cut you down”, hvor musikken kun langsomt fader ud. Den lettere lyse gengivelse resulterer i meget tydelige klap og man kan uproblematisk høre fingrene glide ned af strengene på guitaren hvor både grundtone og overtoner ringer ud langsomt, men harmonisk.

Er man glad for Dire Straits og deres ”Sultans of swing” så bliver man også glad for LS80. Mark Knopflers Fender guitar kommer til sin ret på en højttaler som denne. Der er en hurtig og stram bund og selv de små anslag på tammerne fremstår tydeligt, musikken kommer ud over stepperne, og selv når man egentlig synes fint om den opløsning bækkener og andet har, så tager man sig i bare at nyde musikken i stedet for at lytte kritisk og søge efter fejl og mangler.

På trods af at der kun er to 8” enheder til rådighed, så præsteres der en både stor, massiv og perspektivmæssig bred bas på f.eks. numre med Trentemøller. Dette følges op af samme indtryk fra stortromme-dominerede numre, og bassen er både nuanceret, dynamisk, og på trods af en lettere mørk lyd, så fremstår den rimeligt neutralt, med punch og kontant gengivelse.

Jeg var ret heldig med højttalerens kobling til mit rum, lidt for heldig måske, for ved dybe hug på eks. ”Wild garden” med Josefine Cronholm eller Apocalyptica var hele hytten ved at ryste sammen.

Samtidighed og timing i lyden, især i den dybe bas, giver en helt homogen og naturlig overgang til det øvrige frekvensområde. På Rammsteins ”Heirate mich” kommer LS 80's dynamik og evner i bunden til dens fulde ret, kombineret med den høje opløsning og de mange detaljer de er i stand til at gengive.

LS80 evner desuden at give en følelse af det at man får meget energi fra højttaleren som man kender det fra større hornkonstruktioner.

Harman Nordic der står for den overordnede markedsføring af JBL og Harman Kardon, markedsfører den med sin Harman HK990, og det er nok meget godt, for LS80 skal have noget at leve af for at kunne spille op, og i denne forbindelse må HK990 anses for at være et minimum.



Samlet set.

På trods af at LS 80 har plasticfinér, er made in China og ikke kan betegnes som neutral i lyden, så spiller de ”pisse fedt”. Selvom LS 80 hører til de billigere modeller jeg har testet, så er det de eneste jeg indtil videre gerne ville have beholdt.

Vejl pris: 24.000 kr for et sæt

Importør:
Harman Nordic
www.harmannordic.com

Link til nyhedskommentar:   http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=5490