Kabeltest 2011

Af: Kim Olsen - 5/12-2011

Så blev det tid til at teste kabler.

Kabler er og bliver en evig kilde til diskussion.

I stedet for at diskutere, gjorde vi noget ved det og tog en stikprøve i et bredt snit. Er der forskel, og er eventuelle forskelle pengene værd?

Testen var i sin oprindelige form noget mere omfattende, men desværre er ikke alle i den danske hifibranche villige til at stille op når det gælder en sammenlignende test. Der skal derfor lyde en klapsalve til de repræsenterede kabelmærker for overhovedet at turde stille op.

Testen blev udført med tilspilning og lytning på flere anlæg, og blev herefter a/b-testet ift. en kendt reference på det samme anlæg med brug af de samme musiknumre. Testindtrykkene er altså baseret på de samme stykker musik gengivet over forskellige anlæg, for at kunne give en ide om hvordan kablerne differentierer sig ift. hinanden.

Ikke alle numre er nævnt hver gang da det ellers vil være gentagelse på gentagelse.

Det største problem har faktisk været at opstøve information omkring hvad kablerne rent faktisk er lavet af, samt fremskaffe helt grundlæggende data. Nogle producenter er bedre til dette end andre, men generelt må der siges at være rigtigt meget storytelling og uhyre lidt objektiv information, når talen falder på kabler til brug i stereoanlægget

Kablerne står her i uprioriteret rækkefølge benævnt med producent, kabeltype, navn og pris:





Vipera signalkabel, Xanthina RCA,
1.390,- for 1 meter.

Kablet er lavet i iltfrit kobber, og isoleringen er en form for plastmateriale, som man kender det fra f.eks TMC. Stikkene er i en god og solid kvalitet, lavet med en belægning i 24k guld. Enkelt og virksomt.

Generelt kommer den helt dybe bas godt igennem, og bassen fremstår forholdsvist naturlig. Den lyder dog lidt for fyldig til at kunne kaldes helt ufarvet.

Med Rammsteins ”Los” opleves en god start/ stop transient på stortrommen, der er en god gengivelse af efterklang på lilletrommen, en acceptabel stemmegengivelse der dog kan virke lidt afdæmpet, samt mangler lidt autoritet i sin gengivelse og er knapt så velopløst i mellemtonen som på nogle af de andre kabler.

På Apocalypticas Path opleves en detaljeret bækken gengivelse, lidt mere flydende lydbillede med knap så stor separation. Fin instrumentgengivelse som f.eks. Supras Sword kabel.
Med Michael Jacksons ”Beat It” er gengivelsen noget slank, nærmest tynd i gengivelse, men guitaren fremstår dejligt rå i det. Lydbilledet flyder lidt ud.
Apocalypticas ”Worlds Collide”; tingene flyder lidt sammen, både i mellemtoneområdet og i lydbilledet generelt, bækkenet stikker en smule i ørene med en meget hård gengivelse, men virker samtidigt en smule afdæmpet og afrundet i toppen.

Elvis-nummeret ”Fever” kvitterer med en god dynamik i bunden, der er en velopløst mellemtone, stemmer fremstår en smule afrundet i de høje toner, men ellers er gengivelsen acceptabel uden at være imponerende.
Bo Stief Dream Machine’s ”Heart” giver en god rumgengivelse, men har til gengæld en lidt afdæmpet/mørk gengivelse.

Joja Wendt(”cis Moll Prelude”, ”Tanz der Zuckerfee” samt “Asturias”) har en fin markering og detaljering på tam'erne, det samme gør sig gældende med bassen som  er fin, men mangler nogle mere markerede skift på fingrenes bevægelser. Diskanten fremstår meget luftig, og med meget rum omkring især klaveret, der savnes dog en lidt mere tydelig definition af den enkelte tangent.
På Lumsk nummeret ”Trolltind” får man et perspektiv der er meget i øjenhøjde, sangeren er centralt placeret, men der mangler noget dynamik på lilletrommen såvel som på stortrommen. Rent tonalt er især blæserne ganske ok, men der mangler noget fylde og tyngde.




Viperas højttalerkabel, Xanthina.
1.890,- for 2x2 meter

Kablet er ekstremt diskret, det er sort, virker solidt bygget, der er tydelige markeringer på selve kablet, det låser samtidigt godt på terminalerne, men lugter dog en del af kinesisk fabrik, samt minder en del om Xindak kablerne idetoverfladen føles meget ens. Selve kablet er stift og en smule svært at arbejde med pga. vinklen på spadestikket, og det virker ærligt talt en kende klodset. Lederne er individuelt afskærmet, kablet er bygget af iltfrit kobber og stikkene er forgyldte. Det findes desværre kun med spadeterminering. Man må håbe at det også kommer i bananudgave. Grundet spadernes størrelse, som gør at de passer på de fleste terminaltyper, kan man samtidig rende ind i problemer med terminaler, som sidder meget tæt sammen.
Kablet spiller generelt en smule tilbagelænet i sin gengivelse og måtte gerne være mere aggressivt i sin tilgang til lyden. Der er et godt punch i mellemtonen, men prisen er, at man mangler noget opløsning, det virker som om at kablet korter tonerne lidt af. Der mangler desuden lidt hul igennem, på trods af at man til tider oplever en lidt skarp diskant.

Rammstein’s ”Los” bliver komprimeret lidt i nedre mellemtone, her måtte gerne være lidt mere smæk på nedre mellemtone, og den dybe del af Till Lindemanns stemme er afrundet og nærmest pæn. Der er en god gengivelse af bækken, lydbilledet er fint centreret og gengivelse af udringning på bækken og lilletrommen er god. Guitaren kunne godt være en smule mere veldefineret og åben i mellemtonen.
Apocalypticas ”Path” giver en dybdebas der komprimeres lidt, og den nedre mellemtone har tendens til udefinerbarhed. Ellers en acceptabel gengivelse.

Michael Jacksons ”Beat It”, har en meget slank basgengivelse, men kompenseres af en meget præcis placering af instrumenter, og stemmerne fremstår næsten en smule afslappet, en smule afrundet i kanten. Der savnes en smule mere dynamik i mellemtone og en mere rå guitargengivelse kunne ønskes, da den er for afrundet og pæn, nærmest glat særligt i diskanten. Der er omvendt en mere smule mere varme i stemmegengivelsen end jeg er vant til.

På Apocalypticas ”Worlds Collide” er gengivelsen en smule lukket i toppen, der er ikke samme luftighed som hos NordOst. Nummeret gengives ellers rigtig godt, og udmærker sig især ved et stort soundstage med højt til loftet og en meget stor bredde.
På Elvis-nummeret ”Fever” er der på de enkelte trommerundgange et godt hug i bunden, men ellers mangler der i bassen en smule detaljer og opløsning. Der er en acceptabel dynamisk gengivelse af trommerne, og et centreret og meget stort, rummeligt lydbillede.
Bo Stief Dream Machine ”Heart” har en god efterklangs- og overtonegengivelse på guitaren, tingene gengives rimeligt naturligt og der er en god udklingning generelt.

Spiller man Joja Wendt, får man en fint sammenhængende gengivelse, især lilletrommen når ikke at drukne blandt de andre lyde. Det virker som om publikums klappen er en smule mere fremhævet end normalt.
Lumsk ”Trolltind” giver en klar gengivelse af kvindestemme, der er dog et lettere hæv vertikalt i lydbilledet. Selvom gengivelsen er udmærket, fornemmer man en form for mørk dæmper der er lagt på blæseinstrumenter. Der spores et lettere hæv i øvre mellemtone, og korsangeren er langt mere fremtrædende end normalt.



Dynaudio højttalerkabel, Ocos Pro
4600,- for 2x3 meter.

Kablet fremstår i en god kvalitet, både selve lederne såvel som kappen udover lederne er betrukket med en massiv gummisubstans. Dette gør dog også at kablet er lidt stift at arbejde med.
Kablet er udstyret med Guds gave til hififolket: ekspansionsbananstik, og selvom udførslen på Ocos kablet er i noget billigt plastic, så fungerer det fremragende. Herudover er fingerskruerne, selvom de er i plastic, let tilgængelige, og virker gedigne.
Selve kablet er lavet i kobber, og den indre og ydre leder er isoleret internt med en gummimembran. Markedsføringsmaterialet går meget op i at impedansen i kablet er lineær ved alle frekvenser, men det synes ikke muligt at finde oplysninger om de tekniske specifikatitoner andet end en graf, hvoraf man kan udlede at impedansen er imellem 5-8 ohm. Skal man tro Markedsføringsmaterialet burde disse udsving i ompedansen ikke være mulige, ligesom der ikke er anført nærmere omkring grafens tilblivelse, herunder hvilken kabellængde de angivne målinger refererer til. I pressemeddelelsen står der dog ”tæt på 8 ohm” og dette markedsføres som det første kabel i verden med en karakteristisk lav impedans.
Normalt kommenteres der ikke på markedsføringen, men udover at samtlige at de andre kabler i testen der findes data på har en langt lavere modstand, så er alle også sendt på markedet før Ocos kablet.

Kablet gør det egentlig ok, og det er ganske udmærket i de fleste sammenhænge, men..
Kablet har en meget naturlig fylde i bassen, måske en tand for fyldig for nogle, for fyldigheden gør at alle stortrommeanslag lyder ens, der mangler simpelthen differentiering i den dybe del af registret.

Det gør at f.eks. Rammsteins ”Los” mangler at blive defineret noget bedre i bunden, og det er ikke så smart, når stortrommen udgør en forholdsvis stor del af nummerets musikalske udtryk.
Herudover mangler noget efterklang på celloen på Apocalypticas” Path”. Det er som om mellemtonen simpelthen ikke får lov til at ringe helt ud, men bliver skåret af for tidligt. På ” Worlds collide” er det samme oplevelse med anslagene på lilletrommen, men til gengæld gør stortrommen god figur på transientgengivelsen.

Michael Jacksons ” Beat It” gengives med fin opløsning og dynamik i diskant og mellemtone uden at være pralende, men bastonerne flyder for sammen, og man føler at der mangler en skarp begyndelse og afslutning, transienterne mangler simpelthen markering og gengivelsen er lidt mere fed og tilbagelænet end jeg foretrækker. Til gengæld er der ikke noget at komme efter når det kommer til den generelle dynamik og ikke mindst den anslagsenergi man føler der er i nummeret.

Der mangler også lidt niveau i den øvre bas, hvilket gør overgangen til mellemtonen lidt svær, der er en smule hængekøjetendens om man vil, og det bliver ikke bedre af at tonerne en gang imellem kan flyde ud imellem den nedre mellemtone og øvre/mellembas. Den helt dybe bas savner dog ikke niveau. Der er herudover en svagt nasal tendens på nogle sangerinder som eks. Amy Whinehouse og Lisa Ekdahl, men dette kan måske være et resultat af at der mangler lidt niveau i mellemtonen, hvorfor diskanten så opleves kraftigere. På samme måde opleves det lejlighedsvist at høje klavertoner efterringer i for lang tid.

Generelt må Ocos dog siges at have en god opløsning i mellemtonen og meget præcis definition af de enkelte instrumenter, ligesom de enkelte delelementer, eks. en lilletromme, står adskilt uden at være isoleret i lydbilledet .
Diskanten giver en fin frasering af stemmer og gengivelse af violin, men måtte gerne have lidt mere kant på Lumsk nummeret ”Trolltind” hvor også blæsergengivelsen faktisk er ganske fin.

Ocos præsterer et soundstage som er rimeligt dybt, men ikke så bredt eller højt som på de fleste andre kabler. Det vertikale perspektiv er dog hævet lidt ift. vandret, dvs. at lyden kommer lidt ovenfra i stedet for ligeud for lyttepositionen.
Der er en tør og stram gengivelse af Elvis-nummeret ”Fever”, og her kan man høre den energi og den ellers relativt autentiske gengivelse af mandestemmer som man får med Ocos.
Gengivelsen af en akustisk guitar med metalstrenge på Bo Stief Dream Machines ” Heart” hørte ligeledes til en af de bedre, med en forholdsvis god rummelighed og metalklang.



NordOst signakabel, Frey
8795,- for 1 meter

Frey er lavet i iltfrit kobber belagt med sølv, og lederne indvendigt såvel som udenpå er isoleret med en gennemsigtig plastikkappe af FEP og monteret med WBT nextgen stik. I stedet for rød og sort, har man valgt at farvekode kablet med sort og lilla. Det lyder måske lidt underligt, men rent farvemæssigt står det godt til den sølvfarve som selve kablet har, idet FEP kappen er gennemsigtig. Kablet sidder godt til og virker tillidsvækkende i sin opbygning, men der er åbenlyst også gjort en del for at det skal se godt ud.

Rammsteins ”Los” giver et tilbagetrukket lydbillede. Gengivelsen af stortrommen er meget dynamisk, ligeledes lilletrommegengivelse, og både anslaget og efterklangen fremstår gennemført. Herudover er mellemtonen i det hele taget meget velopløst og dynamisk.
Apocalypticas” Path” præsenterer en gengivelse hvor instrumenterne er meget adskilt, lydbilledet er meget tilbagelænet, omend fortsat meget dynamisk og velopløst, og det er meget nemt at identificere det enkelte instrument lydmæssigt og placeringsmæssigt. Hertil kommer en stor luftighed i gengivelsen, eller en fri gengivelse, om man vil.

Michael Jacksons ”Beat It” er der ikke så meget at sige til, den er velopløst, meget stram og dynamisk, præcis som den skal være.
Apocalypticas ”Worlds Collide” gengives homogent og helstøbt,  flot velopløst og dynamisk, men uden at det går ud over bunden hvor der er ”hug på”. På samme måde er der hul igennem og smæk på mellemtonen. I det hele taget en meget autentisk oplevelse.
”Fever” med Elvis byder på en ekstremt dynamisk bas, helt op i mellemtonen, og der er en detaljerigdom som man desværre ikke oplever på alle kabler. Enhver lille detalje i mellemtone såvel som diskant bliver taget med. Start- og stoptransienter er rigtig godt markeret, det er præcist og korrekt uden at blive for meget. Igen, en meget troværdig gengivelse.

Bo Stief Dream Machines ” Heart” byder på et centreret lydbillede, der er en glidende overgang imellem instrumenter og lyde, og tingene  flyder naturligt ud af højttalerne, på samme måde som når man er til en god koncert. Der er en god overtonereproduktion, og nummeret som helhed er meget homogent fremstillet, med hul igennem og dynamik.



NordOst højttalerkabel, Frey
26.795 for 2x3 meter

Kablet er lavet med forsølvet iltfrikobber og  banana Z-plugs. Lederne er arrangeret i en flad form som NordOst gennem mange år har gjort til sit varemærke for at kunne differentiere sig, og det giver faktisk rent praktisk nogle fordele i forhold til de traditionelle runde kabler. Som med signalkablet er der isoleret med en FEP kappe, og farverne lilla og sort går igen. Kablet fylder dog også en del grundet dets design. Det virker som om, at man med fuldt overlæg har sikret sig at man ikke kan undgå at lægge mærke til kablet. Kablet kommer som standard som biwire kabel, og det giver en fin ”ejerfornemmelse”.

Overordnet set er det et kabel der spiller meget klart, nærmest klinisk korrekt. Det er virkelig velopløst som det høres på anslagene på Joja Wendts Cis Moll Prelude fra hans ”Mit 88 tasten um Die Welt Live”: nummeret  fremstår umiddelbart som lyst, men er ved nærmere bekendtskab mere et udtryk for en meget korrekt tilgang. Hvis det var en højttaler og ikke et kabel ville man kalde det for en monitor, hvilket et meget centreret perspektiv også bidrager til.

På Rammsteins ”Los” er der en klar og tydelig mellemtonegengivelse uden antydning  af mudder eller fnidder, der er en  klar udringning på lilletrommeskinnet som ikke forsvinder i det øvrige lydbillede, og der er en præcis gengivelse af den nedre mellemtone på både guitar og trommer.
Apocalypticas ”Path” synes dog at pille lidt ved glansbilledet: Her synes der at være en let fremhævet del i det øvre frekvensområde, det gør at det opleves som om at der nærmest ud af ingenting fremstår små mikrodetaljer i diskanten og den øvre mellemtone.
”Beat It” med Michael Jackson byder på en slank gengivelse. Her mangler lidt fylde i lyden, men der er til gengæld virkeligt godt smæk på mellemtonen.

Apocalypticas ”Worlds Collide” har en rigtig god opløsning og dynamik. Her er dog en fornemmelse af at den øvre mellemtone er en smule tilbagetrukket, men samtidigt der er godt med dybdebas.
Elvis-nummeret ”Fever” byder på en god og fast gengivelse af trommer, dog er der en smule for meget fokus på s'erne.
Bo Stief Dream Machine’s ” Heart” gengives med velopløst diskant, der er en nuanceret strengegengivelse og en dyb, fast bund med et  bredt og opdelt stereoperspektiv samt en stadigt centreret og god gengivelse, med en diskant der er lettere tør og luftig. Hurtige start- og stoptransienter er der også som man kunne ønske og forvente.

Joja Wendt giver en mellemtone der er en anelse mere subtil end jeg kan lide, der er en god definition af de enkelte instrumenter, og overtoner på klaverets høje oktaver en er en anelse mere fremhævede end normalt.
Lumsk ”Trolltind” giver overraskende nok en behagelig og blød gengivelse af kvindestemme, der er endnu en gang smæk på mellemtonen, og der er stadigt et minimalt hæv i den øvre mellemtone. Guitarens  grimme hvin bliver gengivet uden pynt.



Audiovector Højttalerkabel, Zero Compression Avantgarde
12.400 for 2x 3,15m

Kablet er med en asymmetrisk flydende skærm og stikkene krympet på, fremstillet i kobber/messing med guldbelægning. Der er en skilleboks på i aluminium, selve kablet er i iltfrit kobber. Der er en ydre kappe af stof, og kablerne leveres i en overdådig boks, der mest ligner noget der burde være store cubanske cigarer i. På trods af, at kablet i det hele taget virker tillidsvækkende og som et sundt, solidt produkt, taler markedsføringen mest om asymmetrisk konfiguration og flydende asymmetrisk skærm, men uden på nogen måde at fortælle hvad der præcist menes med det rent konstruktionsmæssigt eller hvad det kunne have af indvirkning på lyden. Der er dog opgivet grundlæggende elektriske parametre.
Det, der gør sig mest bemærket når man begynder at lytte til Audiovectos Zero Compression kabel, er den gode definition af bunden. Udover en fast og dynamisk bund, så er det især niveauet af mikrodetaljer der gør sig særligt bemærket. 

Rammsteins ”Los” giver en god, dyb og naturlig gengivelse af Till Lindemanns stemme, der er en god efterklang på trommeskind, et godt drive på både trommer og guitar, såvel som en meget dyb bas, og efterklang/ ekko på guitar er godt gengivet. Mellemtonen byder på en stenhård lilletromme (ligesom stortrommen), mens der er et centreret perspektiv med sangeren pænt placeret, en smule tilbage men dog stadig lige midt i lydbilledet.
Apocalypticas ”Path” har ligeledes en solid og detaljerig gengivelse, især betoninger af trommerne er tydelige, og de drukner aldrig i den ellers meget markante ba,s der er på nummeret.

Michael Jacksons ”Beat It” giver en af de bedst timede gengivelser af tromme og bas jeg længe har oplevet. Samtidigt er resten af frekvensområdet meget nuanceret gengivet, på trods af at der virkeligt er smæk på trommer og masser af drive på det underliggende beat.
Apocalypticas” worlds collide” fremstår meget velopløst. Her er virkeligt hul igennem på bas og mellemtone, der er en velopløst og meget differentieret bas med smæk på, og alle instrumenter ”timer” korrekt og ankommer samtidigt til lytteren.Der er en glidende overgang igennem hele frekvensspektret, og  god mikrodetaljegengivelse på øvre mellemtone. Hvis man skal insistere på at finde noget negativt, må det være at der bliver malet med en bredere pensel når man snakker lydbillede end f.eks Frey kablet fra NordOst.

Elvis’ ”Fever” kommer for alvor til live med en god rumgengivelse omkring instrumenter og fingre der knipser, grundrytmen er virkeligt godt gengivet, og nummeret ”swinger” om man vil, hvilket kan oversættes til at tingene timer korrekt, både mht. lydbillede, instrumenter og den frekvensmæssige gengivelse som er meget sammenhængende.
Bo Stief Dream Machine ”Heart” giver en utroligt velopløst og præcis gengivelse af guitaren, den har fylde og krop der fremstår helt naturlig, og er samtidigt meget dynamisk, med god gengivelse af de høje såvel som dybe toner, og er gennemgående en meget korrekt gengivelse.

Joja Wendts  ”Tanz der Sukkerfee” giver en  god 3D illusion af især trommesættet, der er en imponerende forskel og differentiering af især bækkengengivelse i både klang og niveau, mens klaver og bas er til stede i en meget naturlig backing funktion, hvilket giver en god akustisk fornemmelse.
Lumsk”Trolltind” har en virkeligt fremragende stemmegengivelse, stemmedetaljer er meget fermtrædende ved f.eks. vejrtrækning, og der er en stram og præcis gengivelse af trommer, mens blæsere fremstår med naturlig dynamik, opløsning  og umiddelbarhed, samtidig med at der er en fin differentiering og nem identifikation af både violin, kor og hammondorgel, der ellers er blandet ind i hinanden .



Xindak signalkabel, AC-03
899,- for 1 meter

Xindaks entrylevel signalkabel er lavet i kobber med en plastkappe udover og med stik i et ikke kendt metal. Stikkene virker og låser ret godt, og prisen taget i betragtning kommer det ligesom Vipera kablerne i en meget pæn og diskret æske. Det er meget sparsomt med oplysninger omkring kablet, for at sige det pænt.

På Rammsteins ”Los” byder AC-03 på et bredt lydbilledemed meget fokus på sangerens vejrtrækning. det sker dog på bekostning af lidt manglende fylde i den nedre del af stemmen.  Der er en ganske  god efterklang på lilletrommen.
Apocalypticas ”Path” har en ægte Wall of Sound, det er en bred og massiv væg der møder en når nummeret spilles, hvilket nok vil dele vandene.
Michael Jacksons ”Beat It” har et højt, dybt og bredt lydbillede, der er et godt drive, men der mangler noget definition i bunden, og generelt savnes en mere åben lyd, også selvom det er entrylevel segmentet, vi befinder os i

Apocalyptica, ”Worlds Collide” har derimod et lettere udflydende lydbillede, der er en acceptabel dynamik på, men tingene flyder for meget sammen i mellemtoneområdet og der mangler starttransienter i bassen, de er der dog fint i mellemtone og diskant.
Joja Wendt byder på nogle gode trommerundgange med godt anslag, og en detaljeret top, der er en meget luftig og detaljerig øvre bas/kontrabas, dog er klaverovertoner en smule afrundet og gør ikke det store væsen  af sig.



Xindak højttalerkabel, FS Gold SE Reference
22.999,- for 2x2,5m
 
Kablet er, selv efter hifistandarder, udstyret ganske eksklusivt. Det kommer i en lædertaske og er lagt på en silkelignende bund, og der medfølger specialdesignede gulvafkoblinger i træ hvis man har et gulvtæppe eller andet der kan give risiko for statisk elektricitet. Kabler er efter signede udviklet af Xindaks bestyrelsesformand og chefinginør, og er efter sigende baseret på et af de tre patenter, han har for anvendelse af guld/sølv folie. Kablet er lavet i en guld/sølv legerings folie sandwhichkonstruktion, og beskrivelsen heraffylder en hel lille folder. Der er brugt WBT ekspansionsbananstik, og iflg. markedsføringsmaterialet, så er alle kablerne signeret, nummereret og testet af denne chefingeniør, inden det forlader fabrikken.
Kablet er ret stift i enderne, skrueekspansionen virker perfekt, og som de øvrige kabler i testen med denne løsning gør det alt monteringsarbejdet meget nemt. Stod det til mig var det industristandard.

Rammsteins ”Los” giver en tydelig og troværdig stortrommegengivelse, der er samtidig en naturlig stemme at høre med masser af fylde og dybde i stemmen såvel som i lydbilledet. Hertil kommer en god  bækken gennemgang, og lilletrommegengivelsen en af de bedste i testen.
Apocalypticas ”Path” er dynamisk, velopløst og nuanceret gengivet. Der er et bredt lydbillede, og bjælder fremstår mere klart end gengivet via de andre kabler i testen. Der er en god og velopløst mellemtone, den enkelte cello er veldefineret og velopløst med plads omkring sig. Der kunne dog godt være en smule mere hug på stortrommen.
Michael Jacksons ”Beat It” fremstår veldefineret og med en meget nuanceret bas, der er en god rå guitar der, ligesom mellemtone området i sin helhed, gengives meget dynamisk.

Elvis’ ”Fever” gengives godt og velopløst, bassen er dynamisk og præcis, og gengivelsen af fingrene der knipser er velopløst og en af de bedste i testen.
Bo Stief Dream Machine med ”Heart” giver en  god dybdebas, der er en meget naturlig fremstilling af guitar som fremstår meget korrekt. Guitaren fylder en del i lydbilledet, men står til gengæld rimeligt dybt, og ret præcist defineret. De lidt skæve toner hænger fint ved og giver en god efterklang og udklingning af de enkelte toner.



Xindak højttalerkabel, FS 1
2299,- for 2x3 meter

FS 1 kablet er lavet efter samme sandwich principper som FS Gold, men med iltfrit kobber som leder. Kappen er lavet af et plastmateriale, og som på den dyre model er kablet fladfalset og med store metalsamlinger, hvor kablet splittes i en rød og sort leder. Der er ikke kompressionsbananer som ved den store model, til gengæld er de forgyldte bananstik super nemme at arbejde med, og isoleringen fylder meget lidt ekstra, hvilket betyder at kablet har nemt ved at komme til hvor der ikke er den store plads ved højttalerterminalerne. Kablet er ret stift, men det er dejligt at der for en gang skyld ikke er alt muligt gejl der sidder på stikkene eller lige i nærheden, så monteringen går nemt.

Rammsteins ”Los” byder på en god gengivelse af guitaranslagene, der er en udmærket efterklang på lilletrommen og bækken er klart og tydeligt gengivet. Der kan opleves en pæn markering af stortromme, samt en massiv og fyldig bas.
Apocalypticas” Path” måtte godt være lidt mere velopløst i mellemtonen, der er dog god dynamik i bækken og diskant, om end der ved lydbilledet mangler lidt i mellemtonen. 
Michael Jacksons ”BeatIt” mangler noget dynamik i nedre mellemtone. Til gengælder det dog den store stemmegengivelse, der er fundet frem,  hvor stemmerne virkeligt kommer ud af højttaleren. Jeg savner det sidste drive fra den nedre mellemtone.

Apocalypticas ”Worlds Collide” flyder en smule sammen i mellemtonen i lydbilledet. Det virker som at se ind ad et vindue mht. lydbilledet. Rent tonalt er gengivelsen dog acceptabel, med fine mellemtonedetaljer og generelt en veldefineret mellemtone. Herudover er der en virkeligt god stortromme samt anslag på lilletromme. Elvis’ ”Fever” har en god rumklang, men det virker som om at rummet der spilles/synges i er mindre end med de andre kabler. Fingrene der knipser virker som om de er lidt mere tilbage i lydbilledet rent placeringsmæssigt samt en anelse dæmpet i niveau. Der er en god kontrabas, et stort detaljeniveau, og selv mikrodetaljer er godt gengivet.

Bo Stief Dream Machine ”Heart” har nogle fine mikrodetaljer og overtonegengivelse/svingninger på guitaren, der bliver gengivet høje toner uden at det bliver skarpt, men hvor det samtidigt virker meget korrekt og velopløst.
Joja Wendts klaver gengives fint, særligt de høje oktaver. Det høres tydeligt at trommeslageren bruger seidling til lilletrommen.
Lumsk ”Trolltind” har en flydende blæsergengivelse, der er en meget tydelig gengivelse af bækken i  stykket, guitaren er måske lidt for pæn, og der er en ok opløsning uden at det imponerer. Bassen er massiv og fyldig, men dog præcis.



Yter højttalerkabel, Speaker Cable
9800,- for 2x 3 meter

Y’ter er italiensk og kommer i en pæn indpakning med en enkel, forholdsvis informativ folder. Producenten er mest kendt for sit arbejde med topmodeller hos Sonus Faber og skaberen, Massimiliano Favella, kalder sig selv for metallurg. Han har produceret et kabel i en sølv/palladium legering kaldet Argentum. Der er desværre ingen målinger eller observationer, og på trods af at det hele umiddelbart virker fornuftigt, så virker det ikke særligt naturvidenskabeligt at bruge ord som ”harmoni” ”speciel legering” og ”metallets melodi”. Der er heller ikke oplysninger om induktans, modstand osv. som ved de fleste af de øvrige kabler. Det er ærgerligt, for det piller lidt af glansen af et ellers pænt, plastikkappeindbundet kabel der både virker og ser ud til at være af den mere eksklusive slags. Herudover virker det heller ikke særligt videnskabeligt eller sterilt i tilgangen at kablerne er håndsamlet. Min eneste anke imod den fysiske udførsel, der ellers er god, er de plastik rør der omgiver kablerne henimod terminering. De sidder simpelthen for tæt på selve stikkene, og kan gøre det svært at komme til alt efter hvilken forstærker/højttaler man har. Selve stikkene sidder desuden meget stramt i terminalerne. Resten af kablet er nærmest en slags tykt snørebånd, der er samlet med hvad der synes at være aluminiumskabler på samme måde som Audiovector kablet. Det er pænt, og virker samtidigt som identifikation på lederen.
Påmonteret er kablerne pæne, anonyme og meget diskrete, noget af det mindst prætentiøse der længe er set med betegnelsen ”high end”.

Rammsteins ”Los” giver en af testens bedste gengivelser af guitaren på nummeret, den er åben, dynamisk, men har også lidt mere niveau end de øvrige instrumenter. Der er en tydelig picking på guitaren (mellem anslag imellem akkord anslagene), der er markante lilletrommeanslag, men den øvre bas forekommer en smule komprimeret ift. den glimrende mellemtonegengivelse. Diskanten er fin, velopløst og følger i det hele taget med mellemtonen rent kvalitetsmæssigt.
Apocalypticas Path har en god adskillelse af de mange diskanttunge instrumenter og lyde: Der er en god fylde, måske endda lidt for meget fylde i bassen. Mellemtonegengivelsen er velopløst, dynamisk og transientvillig.
Michael Jacksons ”Beat It” har rimeligt smæk på, lydbilledet bevæger sig meget uden for højttaleren og er ret stort, og der er meget markerede start- og stoptransienter. Bassen fremstår hurtig, omend elbassen er lidt mere fyldig end man er vant til fra de andre kabler i testen.

Apocalypticas  ”Worlds collide” er meget dynamisk, men lider dog af en lettere fremhævet mellemtone. Dette fremhæver især lilletrommen, men det samme kan dog siges om diskant, og da de begge to har en god opløsning, så er det på sin egen, lidt aparte facon alligevel sammenhængende med mellemtonen. Der er en god gengivelse med detaljer på tromme uden zeidling. Der kan dog høres en let kompression på stortrommegengivelsen.
Elvis’ ”Fever” har en rigtigt god stemmegengivelse, hver en lille lyd fra mandens mund, om det så blot er læberne der rører ved hinanden kan høres. Der er et meget dybt lydbillede, og trommerne kommer meget præcist samtidigt med den øvrige lyd. Det timer, om man vil. 

Bo Stief Dream Machine ”Heart” byder på et meget bredt lydbillede, der er en meget god gengivelse af mikrodynamiske detaljer, og en god ekkogengivelse som også giver en gengivelse med stor fokus på optagerummet.Joja Wendt’s klassiske verdens rundtur, ”Mit 88 Tasten…” formår at lade Y’ter kablerne give gode start/stop transientgengivelser, der er en velopløst mellemtone med smæk på. Noget af den dybeste bas mumler dog lidt og bliver tyk og antyder kun, hvor der skal markeres hårdt.
Lumsk ”Trolltind” har en smule spids/lys gengivelse af klaver og stemmer. Der er en slank gengivelse af blæsere, og den øvre mellemtone virker en smule fremhævet. Den er dog meget detaljeret og velopløst, men samtidigt glat/afrundet at høre på.



Supra højttalerkabel, Sword Bifilar Litz
6000,- for 2x3m

Kablet er udført i kobber med en isblå plastickappe henover. Der er to separate snoninger i kablet, en indvendigt med 12 ledere i en retning, og en ydre med 12 ledere snoet i den modsatte retning. Hver leder er individuelt isoleret. Ideen er at dette udligner enhver form for magnetisk felt der ellers måtte opstå. Der er en pæn manual med tegninger af ideen bag de modsatte snoninger, specifikationer, og det hele bliver ligesom signalkabel udgaven leveret i en pæn lille kuffert.
Kablet er forsynet med en påskruningsterminal, således at man kan skifte imellem f.eks. spade og bananterminering. Enkelt, praktisk og ret genialt. Den ”isblå” plastikkappe er pæn, men ser ret billig ud. Da der ikke er 117 farver og diverse aluminiumsbokse rundt om kablet, fremstår kabelt dog ret neutralt, og det er meget nemt at arbejde med.

Rammsteins ”Los” har en massiv men dynamisk bas, der er en nærværende stemmegengivelse, god bækken gengivelse ligeså, og rent detaljemæssigt man kan høre når vejret trækkes og når der hives i  guitarstrengene. Samtidig er der en klar og tydelig markering på lilletrommeanslag, der fremstår meget velopløste.

Apocalypticas ”Path” har en fin adskillelse af instrument- og fyldbas, der er en god rumgengivelse omkring instrumenterne ved mellemtonen, en luftig diskant hvor det enkelte instrument og dets overtoner tydeligt kan høres.
Michael Jacksons ”Beat It” har en fin bas, men man lægger faktisk ikke mærke til den, hvilket vel reelt er en kvalitet i sig selv. Mellemtone og  diskant fremstår med stor meget taletydelighed, og Michael Jackson er ”in your face” med masser af drive, også i mellemtonen fra både guitar og rytmeboks.
Apocalypticas  ”Worlds collide” er veldefineret og pæn, men der er ikke samme hul igennem som ved Audiovectors Zero kabel. Gengivelsen er dog stadigt dynamisk, velopløst og med gode markeringer af start- og stoptransienter. Der er en god trommemarkering, især øvre mellemtone kan ved anslag på lilletromme høres som værende velopløst, og bækkengengivelsen står helt roligt i et inferno af cello.
Elvis’ ”Fever” er lidt mere slank og tilbagelænet end på de øvrige gengivelser, men med markante tromme- transienter, det er et lidt svævende lydbillede som står væsentligt mere tilbagelænet end ellers.

Bo Stief Dream Machine ”Heart” giver en meget ren gengivelse og gengivelsen fremstår meget naturlig. Der er en god gengivelse af ekkoeffekten på nummeret.
Joja Wendt får en fyldig og næsten varm bas, der er veldefineret med masser af detaljer Lydbilledet er forholdsvist bredt uden afstikkere i højden, og generelt en meget tilfredsstillende diskant gengivelse, omend der gerne måtte have været den sidste smule attack i toppen og lidt mere kant på anslagene på de høje oktaver på klaveret.
Lumsk ”Trolltind” har et meget svævende lydbillede som er lidt mere svævende og vertikalt hævet end på de andre kabler, der er en fin udklingning på klokke og guitar.



Supra signalkabel, Sword ISL
4299,- for 1m

Kablet er bygget op med samme blå plastikkappe og samme type trææske som højttalerudgaven med manual og dokumentation, og er lavet med individuelt isolerede ledere. Der er monteret en træklods for at holde sammen på kablet og vise retningen for at tilslutte skærmen korrekt. 

Rammsteins ”Los”giver en dyb stemme med rullende r'ere som man kender det fra Rammsteins live koncerter, der er hul igennem på en velopløst guitar, mellemtonengengivelsen er nuanceret nok til, at  man kan høre at lilletrommen ikke bliver ramt ens hver gang.
Apocalypticas ”Path” har et bredt og massivt lydbillede, instrumenter er dog stadigt skarpt opdelte. Den enkelte cello fremtræder nærmest fysisk i den måde det opdeles på, og der er en stor mikrodetaljerigdom.
Michael Jacksons ”Beat It” bliver gengivet neutralt, men meget dynamisk, og virkeligt med smæk på i mellemtonen.
Apocalypticas ”Worlds Collide” giver hul igennem og smæk på, bassen er dyb og meget stram ,og der er en meget tydelig gengivelse af instrumenter og rum. Optagelsen fremstår usædvanligt dynamisk, især i bunden.

Elvis’ ”Fever” er meget detaljeret omkring læber/hvislen/vejrtrækning, og der er en utroligt dynamisk gengivelse af bassen. I det hele taget er der meget hul igennem, også på de små ting som   knipsene og trommer, og man får en meget velopløst og detaljeret, samt en meget præcis og dyb kontrabas. Der er en meget naturlig stemmegengivelse, nogle ville måske endda kalde den organisk.
Bo Stief Dream Machine ”Heart” har med Sword kablet præsteret den gengivelse med mest hul igennem og den dybeste basgengivelse. Her er virkeligt smæk på og hul igennem på guitargengivelsen, der er et meget centraliseret perspektiv, men samtidigt en meget luftig adskillelse i toppen. Differentiering af strenge er god, og det kan nærmest høres hvor lyde fysisk kommer fra på guitaren… selvom det er "snyd", da nummeret jo er optaget i et studie. Der er en fin og meget udflydende  overtonegengivelse der klinger fint og harmonisk ud.

Joja Wendt præsterer et meget tydeligt lydbillede, der er en særdeles velopløst diskant, og mellemtonen er ligeledes med hul igennem og meget detaljeret i sin gengivelse.
Lumsk ”Trolltind” har en god rumgengivelse på klaveret, sangeren fremstår central og med en naturlig fylde og meget tydelig gengivelse af vokal. Der bydes på en rigtig god blæsergengivelse hvor man kan høre variationerne i det tryk, musikeren blæser med.



Herudover fik jeg stillet en Supra strømskinne til rådighed. Der var absolut ingen effekt på mine effektforstærkere, men disse er dog også konstrueret anderledes end hvad der normalt bruges til Hifi. Både med forforstærker og CD kunne der dog opleves ændringer i positioneringen af lydbilledet, og på cd-afspilleren kom der mere ro i gengivelsen. Men det der måske kunne være afgørende er den beskyttelsesfunktion imod overspænding, der angiveligt kan beskytte imod både fejlstrøm fra uheldige håndværkere såvel som lynnedslag. Herudover kommer, at hvis man benytter Supras strømkabler, så er alting superenkelt og meget praktisk at skifte om på og tage ud af strømskinnen. Den smule nemmere man har ved at rode med strømkablerne ift. en strømskinne til 100 kroner fra Harald Nyborg, tror jeg faktisk at de fleste vil være ganske villige at betale for. Rent personligt må jeg dog indrømme at ideen om overspændingsbeskyttelse er det, der vejer tungest hvis der skulle investeres i en dedikeret hifi strømskinne.

Og hvad vælger man så…
Jeg har egentlig være overrasket over at bundniveauet i testen var relativt højt. Den sidste ydelse og hul igennem kommer med en ret stor prislap, som jeg tror vil være bedre brugt andre steder i de fleste systemer. Omvendt, så er det jo typisk også den sidste procent ydelse man ofte har stirret sig blind på, og jeg er selv hoppet i fælden flere gange og har købt kabler for beløb der måske med fordel kunne have været brugt andre steder. Hvad signalkabler angår, ville jeg til enhver tid vælge Supras Sword. Det var klart testens bedste, om end Frey kablet fra NordOst på nogle områder havde en mere stram gengivelse.

Højttalerkablerne er straks en anden sag. Den fornuftige løsning ville være Supras Sword, det er relativt billigt og yder virkeligt godt, men NordOsts Frey højttalerkabel var lige en tand bedre. Personligt ville jeg vælge Audiovectors Zero kabel, det passer bedst til mig mht. gengivelse, udførsel og pris. Men jeg må indrømme at jeg har fået nyvunden respekt for både testens dyreste deltager, NordOst, såvel som de billige kabler fra Xindak.

Yter, Dynaudio Ocos og Vipera kablerne var ikke decideret elendige, de var desværre bare ikke lige så markante som de øvrige testdeltagere.
Det er utroligt så dyrt et par meter kobber skal være, og selvom der er meget store individuelle forskelle, så viser denne meget korte og uvidenskabelige test at det desværre godt kan betale sig at købe de dyre kabler, men omvendt vil jeg så sige at bundniveauet som før nævnt er så højt at kabler under alle omstændigheder bør være det sidste man opgraderer i sit system.