Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Den gode, den onde og den grusomme

Nerds.dk tester iPhone højttalere med hifi ambitioner

Markedet for iPod-højttalere er mildest talt uoverskueligt og fyldt med store forskelle. Vi har tilladt os at antage, at der er en hvis sammenhæng mellem pris og kvalitet, og har derfor valgt kun at teste dedikerede ”Hifi iPod”-højttalere. De er lige så forskellige som de producenter, der fremstiller dem. Der blev testet med alle indgange i to forskellige arbejdsværelse-miljøer, samt tre forskellige stuemiljøer. Det samlede indtryk er vægtet ligeligt mellem iPhone 4, analogt input og USB input direkte fra computer. Det testede er højttalerens egenlyd med fabriksindstillinger. Der er ikke benyttet EQ, hverken fra computer eller via regulering af eks. basniveau som er muligt via den indbyggede regulering i Iphonen.



”Den gode”
er klassens pæne dreng, Bang & Olufsens Beosound 8. Den testede udgave er i hvid, med en lilla kontrastfarve. Designet er moderne, omend lidt mere spraglet end hvad man ellers ser fra B&O. Om det er Mickey Mouse, der har lagt øre til, eller om man har kigget på lidt for mange videoer med Dolly Parton skal være usagt. Det ligner mest af alt toppene fra to trafikkegler, der er bundet sammen, og understøttet af to små ben bagtil.

Designet er noget, der kan diskuteres. Personligt synes jeg, at det er pænt forfra og med den rigtige farve højttalerstof (det kan skiftes, forholdsvist nemt), men set bagfra eller fra siden, ja så vinder det ingen designpriser hos mig. Det er ikke noget jeg ville give som gave eller bare i det hele taget købe, uden at have taget husets øvrige beboere med på råd.

På ”broen” imellem enhederne finder man, udover selve dockingstationen, strømstik og phonotilslutninger, dog gemt bag et bagpanel. Broen imellem de to sider af højttaleren indeholder også en drejeknapslignende genstand, der nemt og intuitivt betjener den tilsluttede iPhone/iPod/iPad. Systemet er lavet som en lukket konstruktion, og det synes svært at se, at det designmæssigt ville kunne lade sig gøre på anden måde. Der kan herudover tilsluttes med analog phono tilslutning samt USB, hvilket er en virkelig god feature. Derudover bydes der på apples egen standard for overførsel, Airport Express  - altså hvis man køber den opgraderede version, Beoplay A8 til 8500,-... Der er herudover mulighed for at benytte "Room Adaptation Switch", hvor man skifter imellem væg eller fritstående placering, ved hjælp af "Adaptive Bass Linearisation". Jeg skal indrømme, at det ikke gjorde den store forskel. Manualen dækker det mest basale. Men især med prisen i baghovedet, så burde den være væsentligt mere grundig. Der er heller ikke meget ekstra information på B&Os hjemmeside i forhold til konkurrenterne.

Hver "kegle" har en 5" basmellemtone-enhed og en 3/4" diskant. Der er en 70 klasse d forstærker til bassen og en 35 watt, formodentlig, klasse A/B forstærker til diskanten.
Fjernbetjeningen er reelt en håndholdt udgave af betjeningshjulet i midten af docken, og har på samme måde fem knapper. På bagsiden af fjernbetjeningen findes en tværgående udposning, der er trekantet, som gør, at fjernbetjeningen ligger perfekt i hånden, når fjernbetjeningen bruges. Klart testens bedste.
I ægte B&O stil kan man naturligvis få en app, der passer til, og som omdanner docken, sammen med en iPod/iPhone/iPa, til et nedskaleret mediecenter med bla. vækkeursfunktion. Det er smukt at beskue, rart at bruge og først og fremmest nemt.



På den lidt mere kritiske side, så er Beosound 8 lavet i noget billigt kineserplast, og enhederne ligner noget til 5 kroner hos den lokale marskandiser. Der er ikke meget kvalitet i selve konstruktionen.
Og her kommer vi så til det essentielle – lyden - der kan beskrives ultrakort. Lyden er diplomatisk sagt, tynd i det.  Kun med super optimal placering får man nogenlunde hæderlig bas, den følges dog op af en lys mellemtone og en diskant der minder om kabinettet, billig plast. Det er hvad jeg forventer af et sådan apparat, men ikke til en vejledende pris på 7700,- (sat ned til 6600 kr. ved anmeldelsens publisering) i B&Os egen webbutik. Opløsningen er sådan nogenlunde, ikke imponerende, men til at overleve.

Bevares, til dagligdags brug er det fint, og netop interface/brugen af Beosound 8 er ret genialt udført, men lyden falder fuldstændigt igennem ved alt der bare minder om reel lytning. Det er desværre et solidt 00 herfra, og tager man prisen i betragtning kommer den nye karakterskala til sin ret, da det ender med et -3. Det er simpelthen ikke i orden at lave et produkt, der både er væsentligt ringere, og væsentligt dyrere end konkurrenterne.

Men: Det er jo B&O, og da denne anmeldelse fik læst korrektur, havde B&O allerede solgt 50.000 stk.

 


"Den onde"
er B&Ws Zeppelin Air. En zeppelin-formet højttaler, der grundet sin størrelse nu mere ligner en amerikansk fodbold på steroider. Men ingen tvivl om, at den mere ligner et projektil med et militært formål end en iPhone dock. Designet er industrielt og enkelt, og kan passe ind i de fleste stuer, såvel som børne- eller teenageværelset. Det er ganske neutralt og jeg havde ingen gæster i testperioden, der ikke kunne lide den. Indgangene er en naturlig del af bagsiden, og selve holderen til iPod/iPhone virker også som en naturlig ting i designet. Der er også netværksstik, der var nødvendigt ved tilslutning til trådløst netværk, AUX phono indgang, samt en optisk indgang og en USB indgang. Den fås kun i sort, men det gør nu ikke så meget i min optik. Der er herudover tilslutning via Apples Airplay. Kabinettet er lavet i solid plast, men den vejer ganske godt til, og virke rent bygningsmæssigt væsentligt mere tillidsvækkende end Beosound 8.

B&Ws manual er jeg lidt ambivalent omkring, for den er egentlig mere reklame end manual, men stadigt klasser over hvad B&O præsterede. Her er B&Ws hjemmeside dog noget mere venlig stemt med hensyn til oplysninger, og man går også mere i dybden med opbygning. Der er en god og grundig gennemgang af brugen, og opsætningsguiden er nem og ligetil, også hvad angår netværksopsætning. Opsætningen på Mac netværk var dog en del mere besværligt end først antaget. En bekendt havde lagt komplet Apple setup og netværk til, og det var en del mere besværligt end manualen synes, og krævede lidt fodarbejde. Såvidt forstået er der dog tale om noget en simpel software opdatering fra enten Apple eller B&W kan løse, og det ser ud til at der også er en opdatering på Hifiklubbens hjemmeside efter at denne tekst er skrevet. Zeppelin Air er udstyret med en 24 bit DAC, DSP og er reelt et 2.1 system med en 5"bas i midten.B&W kalder det selv en subwoofer, men det er ærligt talt at presse citronen ned til sidste atom for en 5" er trods alt den størrelse en mellemtone ikke helt ualmindeligt har. Herefter synkront en mellemtone på 3", og til sidst en 1" diskant i aluminium med en Nautilus-pibe som det kendes fra B&Ws 800 serie i hver side. Der bliver benyttet klasse D forstærkning i form af 4x25 watt til de to diskanter og to mellemtoner, mens basenheden fodres med 50 watt. Der er en masse ekstra information og video på B&Ws hjemmeside.



Al interaktion sker ved små lysdioder og fungerer faktisk fint.
Fjernbetjening ser virkeligt lækker ud, men når man bruger den er der en smule ventetid fra man trykker til der sker noget. Denne forsinkelse endte desværre ret hurtigt med at være et irritationsmoment. Forhåbentligt er det noget der enten er ændret, eller kan ændres når denne anmeldelse bliver offentligt tilgængelig. Formen er stort set bare en rund sort sten og virker meget plasticagtig. Det er ærgerligt, for den er fremragende designet og ligger virkeligt godt i hånden. Havde den været i metal, havde den haft samme brugsværdi/ejerglæde som B&Os fjernbetjening.

Herfra bliver den så fuldstændig Rasmus Modsat i forhold til B&Os Beosound 8. For hvor Beosound manglede bas, så har Zeppelin alt for meget. Det er desværre DSP tilpasset, og det er man ikke sluppet særlig heldigt fra. Bassen drukner det meste af mellemtonen og under testen endte det med, at al musik blev kørt ind via USB, der så først havde fået korrigeret alt under 125hz ned med 10db. Det er synd, for lyden i korrigeret udgave er forholdsvis velopløst, nuanceret, og med en behagelig diskant, der rent faktisk nærmer sig hifi-niveau. På samme måde som de små mellemtone enheder ved begrænset lydtryk yder ganske fint. En funktion, hvor man kunne ændre på niveau i diskant eller bas, havde virkeligt ramt plet. For mens lyden sikkert rammer plet hos teenagerne, så vil mor og far flygte forskræmt.

Til 4500 er den lidt mere rimeligt prissat end B&O, men lyden gør den væsentligt mere egnet til teenageværelset end til stuen. Regulering af bas niveau samt en mere solid fjernbetjening ville trække voldsomt op. Rent lydmæssigt er den dog stadigt at foretrække frem for Beosound 8, omend betjeningen ikke er på samme niveau.



"Den grusomme"
kommer i form af et sæt iQuake fra Earthquake. I modsætning til de to andre modeller, der er et sammenbygget system, er iQuake reelt en aktiv minimonitor med indbygget iphone dock. Højttalerne er forbundet med hvad der ligner mikrofonkabel med alm. jackstik i hver ende. Ligesom Zeppelin Air er der tale om en basrefleksløsning. Den ene højttaler har en 200 watt klasse A/B forstærker, samt subwooferudgang, der har en fastsat delefrekvens på 80 Hz. Herudover er der volumenregulering, indgangsvælger, USB-udgang, så der kan synkroniseres, RCA indgang og en AUX minijackindgang. Man kan dog undre sig meget kraftigt over, hvorfor at der er en USBport til synkronisering, men som ikke kan bruges til at afspille musik fra eks. computer. Det mangler ærlig talt kraftigt, og ville give den sidste fleksibilitet, idet, at iQuake i modsætning til de to andre ikke har netværksafspilning med hverken kabel eller trådløst.
Farvevalget er lidt mere permanent, da der ikke er noget højttalerstof, til gengæld fås selve kabinettet i flere farver, herunder Ferrarirød og aluminiumsgrå/sølv.

Fjernbetjeningen er den mest komplette i testen med fuld styring af iPod og højttaler. Der er også blevet plads til styring af spillelisten, såvel som regulering af diskant og bas, især sidstnævnte trækker voldsomt opad, og så gør det knapt så meget at fjernbetjeningen er den mindst ergonomiske, men til gengæld mest diskrete, da den er mindre end et kreditkort - og holdt i sort. Den danske hjemmeside indeholder udover den almindelige produktbeskrivelse også en decideret gennemgang af indmaden i iQuake. Dermed når informationsniveauet op på samme standard som B&W, der dog har holdt sig til computermodeller, hvor Earthquake har skilt deres ad i atomer. Manualen er enkel og ligetil, og dækker det meste, så plus point for det. Der mangler dog det sidste, der er specifikationer, men frekvensgang og en nærmere beskrivelse af enheder og komponenter havde givet topkarakter for manualen.

Selve kabinettet er udført i HDF og med et massivt lag piano lak, der sikkert har kostet en kinesisk arbejder eller to livet, men resultat er flot, især til de 3400 et sæt koster. Diskanten er en 3/4" i silke med neodynium magnet, mens, at den 5" basmellemtone-enhed er i flettet kulfiber med ventileret motorsystem. Ellers er det yderst konservativt designet med firkantede kasser, dog med afrundede hjørner. Der hører puder med til at sætte under højttalerne for at undgå ridser på undersiden.

Lyden er uden tvivl testens bedste, og det er tydelig, at iQuake er ment mere som en monitor med Ipod mulighed end omvendt. Lyden er neutral, velopløst og for størrelsen overraskende dynamisk. Muligheden for at tilslutte subwoofer gør, at det reelt er muligt at lave et fuldfrekvent anlæg sammen med matchende subwoofer, vel og mærke til en total pris der stadigt ville lægge under prisen for Beosound 8. Bassen synes dog at have et højere niveau ved lav lydstyrke end ved høj lydstrke, og grundet basrefleksporten på bagsiden er de lidt mere placeringskritiske end de to andre i testen. Til gengæld er der mulighed for at få et reelt stereoperspektiv, spille væsentligt højere og mere rent end med testens to øvrige modeller.
Testens billigste er overraskende nok også den bedste, så kan man undvære Airplay og USB afspilning er valget ret nemt.

Konklusion
Samlet set er der tale om tre meget forskellige produkter, der forhåbentligt også sigter på tre forskellige målgrupper.

Beosound 8 er en fornøjelse at betjene, men lyder desværre som en døende transistorradio, kombineret med et usædvanligt heftigt prisskilt, men dette på trods er airplay sparet væk.

Zeppelin Air er lidt mere moderat i pris, men har store problemer med at styre sin bastrang. Til gengæld er designet noget, der kan gå alle steder. Airplay fungerer med lidt arbejde, og er testens mest komplette mht. tilslutninger.

iQuake er en klar vinder på lyd, men savner Airplay og USB indgang, til gengæld koster den 1/3 mindre end Zeppelin Air, og cirka det halve af en Beosound 8. Herudover er der ekstra point for justeringsmulighed på både diskant og bas.

 

For nærmere information om nærmeste forhandler, kontakt

Beosound 8: www.bang-oufsen.dk

Zeppelin air: www.hifiklubben.dk

Earthquake iQuake: www.earthquakesound.dk

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.