Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

100% digital ost

Nerds Beta tester BCA Rouqefort fuld digital forforstærker

En dansk produceret fuld digital forforstærker/DAC? Ja, det er faktisk hvad vi fik lov til at lege med.

Nerds.dk fik lov at lege betatester på denne lidt underlige konstruktion. Testen er derfor noget kortere end sædvanligt, og er af en mere beskrivende karakter da det endelige produkt sandsynligvis ikke er identisk med det testede.



Det er ikke usædvanligt at man får lov til at lege med ting der er på teststadie, men det lykkedes alligevel at låne Blue Cheese Audios Rouqefort forforstærker/DAC. Det endelige produkt vil være anderledes, og sandsynligvis stadigt under videreudvikling når dette læses. Men dog på detaljeniveau vi snakker om.

Upsampleren er fra Anagram, og oplyses til teknologimæssigt at være af deres Sonic2 type der arbejder asynkront med 384hz upsampling. Hertil kommer en clock med en nøjagtighed på 1 picosekund, herudover er der mulighed for at bypasse koblingskondensatorerne for dem der har lyst til at lege med den slags.  

Forstærkeren fremstår symmetrisk med en kæmpe knap/Potentiometer i midten som man kender det fra Densens Beat serie. Farverne er en lys militærgrå, og displayet er med røde prikker der i særdeleshed kan læses. Meget diskret og enkelt, og med et heftigt industrielt tilsnit. Fjernbetjeningen var en standard fjernbetjening fra et andet mærke, noget der skiftes ud håber vi. Ideen med at gøre alt i det digitale domæne har både sine tilhængere og modstandere, men uanset hvad kan man håbe at det kan føre til produkter med en spiselig pris, og en god performance. Der var ingen manual eller ordentlig indpakning, men det er jo en del af charmen ved produkter der er i beta stadiet.



Der er godt med tilslutningsmuligheder, dog udelukkende digitale. Udover at det naturligvis var irriterende ikke at kunne tilslutte sin pladespiller (det burde være muligt med en AD converter, evt. som modul), så kunne jeg heller ikke tilslutte min egen USB DAC, men måtte låne en Nuforce Udac 2 da denne første udgave af Rouqefort kun kom med 16 bit modul til USB audio. Da der er lavet plads til et udvidelsesmodul må det dog forventes at der kommer et 24 bit modul inden længe som supplement eller erstatning. Herudover kunne det være rart, når der både er balanceret og ubalancerede udgange, at der kan komme analoge udvidelsesmoduler senere. Dog udmærker denne forforstærker sig ved at der er skrevet hvad den enkelte indgang og udgang er ”begge veje”. Det ser måske forvirrende ud, men det er genialt hvis man er typen der skifter tit eller bare kan lide at bøje sig ind over sine ting og skifte fra stående positur.

Der er en optisk indgang, stort klap på skulderen for det. Alle indgange blev afprøvet i en såvidt det var muligt ens opstilling. Der synes ikke at være den store mærkbare forskel.
Betjeningen foregår via det centrale potentiometer der udover at kunne drejes, også kan trykkes ind. Dette fungerer forbløffende godt og enkelt, og leder tanken hen på Apple eller B&O.



Lyden kan beskrives ultrakort: Den er god, eller rettere, den er der slet ikke. Absolut en af de bedre forforstærkere jeg har hørt i meget lang tid. Jeg har faktisk ikke ret meget at udsætte på denne DAC/forforstærker kombo, hvilket gør denne anmeldelse temmelig kort. Ganske vist har prototypen her kun et 16 bit modul, men det fungerer virkelig godt, forforstærkeren spiller meget neutralt og lineært, der er en rigtigt god opløsning og dynamik, og lyden fremstår enormt ufarvet, og både perspektiv og detaljer synes at stå urørte hen. Der blev testet med flere forskellige DAC's løbende, også "direkte" fra DAC til effektforstærker, men der kunne reelt ikke høres den store forskel når forforstækreren blev sat ind, således ville det reelt være lyden af de forskellige USB DAC's der ville blive anmeldt. Ganske imponerende. Så mangler vi bare nogle analoge indgange...

Min eneste anke er reelt prisen, for 70.000 er den pris som blev oplyst da ”beta” produktet blev afleveret, og selv med et analogt modul og en 24bit’s DAC så bør prisen være 2/3 eller den halve.

Det skal dog siges at der på publiseringstidspunktet køres med en intropris på 29.995, hvilket er langt mere rimeligt.

 

Importør/Producent:
StudioSound
Toftevej 10
3250 Søborg Gilleleje
Web: www.studiosound.dk
Email: ke@studiosound.dk
Tlf. 44545401

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.