Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Mumien vender tilbage

Af: Kim Olsen - 29/4-2013

Waveguidet skibsskrog vi tester Audio Techs The Mummy mk II

Polske Audiotech har modificeret deres The Mummy højttaler. Ikke overraskende hedder den derfor the Mummy mk II.

Selvom lydsignaturen leder tankerne hen på horn, er der tale om en waveguidet tovejs konstruktion i et basreflekskabinet. For at starte med bunden er højttaleren placeret på en medfølgende stander i metal. Denne holder det kisteformet kabinet, der er lavet i glasfiber og ser ud som om, at det er samlet i to dele, et top og et bundstykke, der så er limet sammen med en form for silikonelim. Det testede eksemplar var i hvid, hvilket sikkert vil passe ind i de fleste design hjem, men højttaleren fås dog i alle RAL farvetyper. Kabinettet er… specielt. Jeg er meget ambivalent omkring det, da det er noget utraditionelt, og jeg tror desværre ikke, at det æstetiske udtryk er noget jeg ville bryde mig om at have stående i stuen permanent.
Toppen er baseret på en waveguide udført af Earl Geddes, samme mand, der har lavet de Waveguides, som sidder i de SP Tech højttalere forhandleren Studiosound har ført i en del år. Kompressionsdriveren er en BMS 4524, og Bassen er Beymas 12BR70 12” bas.

Der medfølger to skumpropper til basporten, således at man kan omdanne højttaleren til en lukket konstruktion, men da skumpropperne bliver skudt ud som et nordkoreansk testmissil, så snart der spilles blot en smule højt, er testen udelukkende gennemført uden skumpropper i.
Delefilteret er efter sigende meget simpelt med et første ordens til diskanten og et andet ordens til bassen. Komponenterne er efter sigende fra Jantzen's Cross Cap serie, og der bruges også Jantzen terminaler til højttalerkablet. Eftersom højttaleren ikke lader sig skille ad, har det ikke været muligt at verificerer, og mange oplysninger omkring opbygning stammer derfor fra en ejer, der har været i kontakt med fabrikken. Herudover er det indre af kabinettet beklædt med blygummi. Delefrekvensen er 1,5kHz, og basrefleks portene er afstemt til 45Hz.

Lyd:

Det første lytteindtryk er en meget markant markering af start- og stoptransienter, kombineret med en god dynamisk formåen, både mikro og makrodynamisk.

Diskanten og til dels øvre mellemtone har fylde og får stemmer til at mærkes nærmest fysisk ved studionumre, f.eks. Johnny Hefty’s "Vi Går Aldrig Hjem". Gengivelsen er klar, direkte og ren med en undertone af en lys gengivelse, der gerne vil være mere dominerende i det ellers forholdsvis brede stereoperspektiv, som har en rimelig dybde og højde uden dog at falde igennem eller imponerer.
Apocalypticas "Worlds Collide" har en generelt glimrende gengivelse, men mangler dog en mere klar udringning på bækken, men er ellers en ganske godkendt præstation, hvor især de mikrodynamiske detlajer får lov at komme frit frem.

JoJa Wendts livealbum "Mit 88 Tasten um die Welt" byder ligeledes på en god gengivelse af hele det øvre frekvensområde, meget autentisk og detaljeret samt en klar klavergengivelse, der har hul igennem, men nedre mellemtone/øvre bas fremstår en smule udflydende i detaljerne. Jeg savner noget mere kant og mikrodynamik på lilletrommeanslagene.

På John Williams "The Imperial March" gjalder hornene godt, og der er alligevel overskud til, at man tydeligt kan høre lilletrommen selv i passager med stor engagement fra messingblæserne. Overskuddet i mellemtonen er stort, men er desværre koblet med en smule beamin, der gør, at det nok vil være en tand for kraftigt for mange.

"Keine Lust" fra Rammstein byder på gode dynamiske udladninger, dog føles mellemtonen ikke som havende lige så meget hul igennem som diskanten. Selvom sangen "kører løs", kan man sagtens høre de klare, ekstra udladninger der kommer løbende fra instrumenterne. Dynamikken er med andre ord ganske god. Bassen er stram og tør, omend de helt dybe frekvenser dog savnes. Taget i betragtning af at Audiotech selv mener at 12" enheden kun går ned til 50 hz, er det dog temmelig godt klaret.

Mellemtonen kommer generelt fint til udtryk, men den gør ikke noget væsen af sig, den er der bare og indgår som en naturlig helhed hvilket i sig selv er en kvalitet. På trods af lidt mindre åbenhed end diskanten, så er mellemtonen til gengæld meget neutral og ganske dynamisk. Der synes ikke at være problemer med overgang til bassen, og naturligt nok heller ikke i overgangen til diskant.
Dizzy Mizz Lizzys ”Love Me a Little” er knapt så fersk som det plejer at være, det skyldes sandsynligvis en smule afrund og svag kompression i bassen og øvre mellemtone, nummeret gengives godt, men i det store hele, og især i den dybeste bund, mangler det sidste kant og makro dynamik.

På trods af at der kun er to 12" basser, så efterlader "Moan" med Trentemøller ingen tvivl om, at dette er en højttaler, der trods sin størrelse sagtens kan magte dybdebas. Efter eksperimenter med sinustoner var det først ved omkring 35hz, at niveauet for alvor begynder at falde, her har rummet naturligvis en hel del at sige. Men koblingen til lytterummet er ganske udmærket.

Rammsteins ”Los” har en bedre defineret bas med propper i, bassen mere voluminøs uden, men skumpropper blæses ud ved højt spl. Indstilling/toe in er også sværere uden propper i og er langt mere følsomme omkring placering især ift. side og bagvæg. Den dybeste bund bliver mere udefinerbar uden propper.

Dire straits' "Money For Nothing" har en fast og god træskobas, der er flydende og let med en svag tendens til kompression og tab af detaljer i mellembassen. Mellemtonen er meget klar, velopløst og står skarpt i detaljer og med en meget præcis gengivelse. Lilletrommeanslag er gode, omend der savnes det sidste attacks og hårdhed. Diskanten er også meget klar, og især skarpe detaljer er godt gengivet, overtoner og udringninger gengives ligeledes rigtigt godt. Hele nummeret er enormt sammenhængende, som det bør være. Perpsektivet er forholdsvist bredt, stemmen centreret, og instrumenterne er nemme at identificere rent placeringsmæssigt. Der er en god dybde, og instrumenterne kommer virkeligt godt ud af højttaleren. Bassen fremstår dog en lille smule pumpet og tyk.

Infected Mushrooms ”I Wish” i Skazi remix byder på en modebydelig massiv bas, når man tager højttalerens trods alt begrænsede basenheder i betragtning. Gengivelsen er ganske dynamisk og samtidig så dynamisk som en enheder tillader, uden at man dog mister den veldefinerde bas. Nummeret går dybt, og det føles væsentligt dybere end de 50hz specifikationerne opgiver, en observation, der udover de afspillede sinus toner kun forstærkes, hvis man spiller eks. ”Star Lovers” med Gusgus eller Trentemøllers remix af Röyksopp nummeret "What Else Is There".

Motorheads ”Born To Lose” byder på tilfredsstillende rum og god instrument adskillelse, instrumenterne, hvor især efterringninger på bækner og guitar står godt, og lyden er meget klar og velopløst. Men skrues der op, så ændres der tonal karakter, diskanten bliver smånasal og mellemtonen småtynd samtidigt med, at bassen kraftigt mister niveau.

Så et hurtigt resume: The Mummy har en let lys signatur, og især diskanten stjæler lidt fokus. For sin størrelse er bassen fin, og mellemtonen er forholdsvis neutral. Selvom konstruktionen som helhed ikke har opløsning og dynamik som det kendes fra store hornkonstruktioner, så er det alligevel en højttaler man gerne vil lægge et ekstra øre til, især prisen taget i betragtning.

Markedet for to vejs højttalere i et stuevenligt design, eller bare på enhver måde anderledes end en firkant er meget stort, The Mummy ikke er perfekt, men er stadig en seriøs kandidat når der skal vælges højttaler omkring de 30-40.000.

Specifikationer:
Princip: 2 vejs
Følsomhed: 93dB/1W/1m,
Impedans: 8 Ohm
Frekvensgang: 35Hz-22kHz

Pris: 34.995;-