Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

JBL 4307

Af: Kim Olsen - 22/6-2013

Retro design med lyd der er med på beatet

JBL har lanceret en del nye højttalere med blåt retro look, og en af dem er 4307. Det synes som om, at JBL forsøger at vende tilbage til fordums tid, hvor man markedsførte studiomonitors til hjemmet.

Det testede eksemplar var i en flot valnød finish med en vægt og en godstykkelse som de fleste højttalerejere vil være glade for at besidde, på i alt 17 kg hvilket er ganske pænt for en standerhøjttaler. Selve fronten er sprøjtmalet i en marineblå finish, der liver lidt op på hvad der ellers ville være en ekstremt konservativ æstetik.

Enhederne består af en 10" papirmasse bas i hvid med, hvad der ligner EDPM ophæng, en 5" mellemtoneenhed lavet på samme måde, dog med et meget anderledes kantophæng og en 1,5" "tangential ringmembran" med et kort aluminimumshorn.

Herudover kan der justeres på både mellemtone og diskant separat, under testen var disse dog sat i neutral, omend de ligesom ved JBL's studioserier er fine til at tune lyden ind på bestemte rum. Justeringsmekanismen er dog forholdsvist stram, så det er ikke noget man bare leger med.

Frontstoffet er pænt, lidt kedeligt i sort, men nemt at tage af og på. Højttaleren er udstyret med gode terminaler der minder meget om dem, der er monteret på den noget dyrere 4429 model. Højttaleren er ikke synderligt stor med lidt over en halv meter i højden og omkring 30 cm i bredde samt dybde.

Det samlede indtryk er i bedste fald konservativt, og der er ikke megen visuel forskel fra de modeller, der blev solgt i slut 70'erne. Der blev testet uden frontstof, og rent visuelt var det næsten bedre end med. Enhederne er flotte at beskue, og bryder sammen med den blå farve på fronten det ellers konservative look.

Lyd

Der blev efter tilspilningen lagt ud med Infected Mushrooms Albibeno, det første indryk er virkelig meget headroom i diskant og mellemtone, lyden er klar med smæk på mellembassen, og der er åbnet op for alle sluser i mellemtonen. Bassen er dyb og tør og maler et pænt og præcist lydbillede uden at bruge en alt for stor pensel.

AC/DC’s ”TnT” bød på en skarp guitar og diskant, der er knald på toppen lige præcist så meget, at det nærmer sig en live koncert, men ikke helt bliver for meget. Til gengæld er det en af de bedste guitargengivelser jeg har hørt på "billige højttalere" koblet med en overraskende dyb og detaljeret bas, både for stortromme og elbas, hvor der er smæk på, uden at det farver resten af lyden. Den bløde varme JBL bas som nogen hifientusiaster måske forbinder med JBL højttalere fra slut 70’erne, er erstattet af en mere neutral og knapt så tør udgave.

PSY har hærget hele verden med sit Kpop nummer ”Gangnam Style”, og både i original og ”ft. Hyuna” versionen byder 4307 på hårdtslående bas, som man kender det fra diskoteket med hårdt optrukne transienter og en virkelig god samtidighed ift. diskanten og mellemtone, selvom der er fuld blæs i begge dele. Nummeret viser faktiske visse kvaliteter ved den trommerundgang, der høres i starten, og som 4307 gengiver på forunderlig vis. Samtidigt formår ”Picachu stemmen” fra Hyuna aldrig at blive krads eller nasal, selvom det måske havde været naturligt.

Apocalyptica's ”Worlds Collide” giver en meget transperant diskant, der nægter at give efter for de effekter den bliver udsat for. Der er ingen ændring i den tonale balance uanset niveau og masser af mikrodynamik. Mellemtonens trommegengivelse giver en god opløsning, dynamik og ikke mindst en god integration mellem diskant og bas. Bassen er overraskende dyb, ligesom i mellemtonen er transienterne godt markeret. Man kunne måske ønske en mere aggressiv nedre mellemtone/øvre bas, der var en smule mere pågående og havde lidt mere attack i lyden. Der er enfin detaljegrad i diskanten, der gør det muligt at høre selv små detaljer, som når fingrene slipper strengen på celloen.

Rammsteins ”Mein Land” byder på en kompleks, men underholdende studioindspilning, koret står fint og helt uberørt fra den massive mur af guitar. Selvom gengivelsen er realistisk i sin råhed, så bliver det aldrig skingert eller ubehageligt. Der er så at sige overskud i diskanten, mellemtonen er smuk integreret og man føler en god samhørighed imellem de forskellige områder i frekvensspektret.

Agnes Obel har ikke ufortjent fået en del spilletid i radioen med sit nummer ”Riverside” sidste år, spilles det over 4307, er der virkeligt hul igennem i mellemtonen, men er dog samtidig en meget afbalanceret gengivelse, meget åben og velopløst mellemtone, hvor diskanten samt bassen har et glimrende og veltimet sammenspil, der smukt gengiver den meget nærværende, men også lidt ferske lyd nummeret har.

"Beat It" fra Michael Jackson giver et bredt perspektiv, men mellemtonerne er virkelig stramt gengivelse, der sad lige i skabet. Hvert instrument og lydeffekt står tydeligt frem uden at blive blandet med andet, men indgår på forunderlig vis i en perfekt timet gengivelse af hele nummeret.

"Take The Power Back" fra Rage Against The Machine byder på god dynamik, bunden er dog noget kompressionsramt, men detaljer i diskant og mellemtone som udklingningen af bækken, fingre der slipper basstrengene eller munden, der er for tæt på mikrofonen går flot igennem.

Artic Monkeys' ”When The Sun Goes Down” lyder som det formentlig er tænkt: klassisk britisk garage rock. Gengivelsen er fint rå og lidt beskidt i lyden, man kunne måske have ønsket sig en mere ren gengivelse af el bassen, der er knapt så nuanceret, som det kan ønskes. Perspektivet er centraliseret, men dog hævet en smule vertikalt, man har fornemmelse af det er indspillet i stort rum (eftereffekt sandsynligvis). Der er en tør og detaljeret mellemtone, samtidigt med smæk på nedre bas, der styres hårdt og præcist.

Dire Straits klassikeren "Sultans Of Swing" viser en diskant med overskud til de små fine nuancer fra både bækken og guitar, metal lyden gengives meget naturtro, men bliver aldrig skarp eller ubehagelig og støttes af en bas, der er skarpt tegnet op og med smæk på. Lejlighedsvis kan man høre enheden, når lilletrommen slås an. Man høre, at det er en højttaler mere end, at der spilles tromme. Det skaber en lidt ambivalent situation, for det trækker ned i den samlede bedømmelse, omvendt er det sjældent at relativt billige højttalere først ved nærlytning giver en oplevelse, hvor man hører lyden af enheden, og ikke lyden af instrumenter.

Der er til gengæld rigeligt smæk og dynamik på Gus Gus klassikeren "Star Lovers" i hele det nedre område, det er der, men det er dog ikke imponerende på samme niveau som mellemtone og diskantgengivelse.

Prokofiev's "Dance Of The Knights" har en gengivelse, der er god, uden at være spitzenklasse. Toppen på violinerne og blæseinstrumenter er en anelse polerede, og måtte gerne være mere rå i lyden. Mellemtonen er god, men måtte gerne byde på en smule mere dynamik for at være på topniveau. Den enkle bas er overraskende god og ikke mindst massivt til stede.

"I Wish" fra Infected mushroom i Skazi remix er et meget opdelt nummer rent indspilningsmæssigt og fremstår også meget rent, der en solid dynamik, og man kan pga. overgangene i nummeret rent frekvensmæssigt hører, hvor velintegreret lyden egentlig er i et sæt 4307.

Et stereotypt nummer for 4307 og konklusion

Et af ynglingsnumrene på 4307 var Rodrigo y Gabriela's "Hanuman". Ja, feinschmeckere vil med rette mene at der mangler det sidste i bunden, de sidste mikrodetaljer på guitaren og den øvre mellemtone lejlighedsvis fremstår lidt lys i det, men resten svinger, alt er timet perfekt, der er god dynamik og en klar og ren gengivelse med hul igennem og rigtig god transientgengivelse fra start og slut.

Den dybeste bas komprimerer dog på en del numre, der skulle dele filteret nok have skåret lidt mere hårdt af, men til almindeligt brug og til de flestes brug vil basformåen fra 4307 være ganske acceptabel, og med det i mente, at 4307 går stadig temmelig dybt, især i betragtning af, at det kun er en 10" enhed der sidder i.

Der findes højttalere, der går dybere, og er mere dynamiske og har en bedre opløsning, men der er ingen tvivl om, at 4307 er et stærkt bud på en ny reference for hvad en traditionelt opbygget højttaler til 15.000 kan. 4307 ligner måske noget fra 70’erne, men lyden er så absolut opdateret og fremme på beatet.

Pris: 7599,- per styk

Specifiktioner:

Tre vejs kontrolmonitor
Low-Frequency Transducer: 250mm (10")

Midrange Transducer: 125mm (5")

High-Frequency Transducer: 38mm (1-1/2")

Maximum Recommended Amplifier Power: 150 W

Frequency Response: 45 Hz - 45 kHz (-6dB)

Nominal Impedance: 6 ohms

Sensitivity (2.83V @1m): 91 dB

Crossover Frequencies: 1.5 kHz, 6.5 kHz

Controls: Attenuators for MF and HF drivers

Finish: Walnut

Grille Color: Monitor Blue

Dimensions (H x W x D – Metric, English): 545mm x 328mm x 300mm