Godt begyndt med hovedtelefoner

Af: Kim Olsen - 23/8-2013

Kan man få en ordentlig hovedtelefon med forstærker på et 2000 kroners budget? Nerds.dk tester Takstar Pro 80 og Aune T1

Hovedtelefoner og forstærkere, eller headfi som det hedder på nudansk, er et område, der ikke ligefrem er nyt eller nødvendigvis billigere end traditionel hifi, men der er dog nogle fordele.
I modsætning til højttalere er der den åbenlyse fordel, at man ikke behøver at gøre den store initielle investering, der er intet behov for at tage forbehold for akustik, og man kan nyde det så højt, som man vil uden at genere naboen eller familien.
Dette giver muligheder og nicher for nye forhandlere, hoved-grej.dk stillede en fornuftig startpakke til rådighed til en test af, hvor langt man kommer for et begrænset budget på under 2000 kroner til DAC, hovedtelefonforstærker og et sæt hovedtelefoner.

Der er ud over selve startsættet brugt andre former fra forstærkning (direkte fra udgang i computer, Nuforce HDP, Sennhesiser HDVD 800 samt forskellige tablets, computere og smartphones) samt andre hovedtelefoner heriblandt AKG Q70Q, AKG K519, AKG k935 og B&O H6.
Start pakken bestod af to ting, en plug'n'play Aune T1 USB DAC med rør samt indbygget hovedtelefonforstærker og et sæt Takstar Pro 80 hovedtelefoner.

Takstar Pro 80:
Hovedtelefonerne er bygget som pilothøreværn i 60’erne, men at kalde det for design er vist en underdrivelse. Det betyder samtidig, at de fremstår forholdsvis solide, om end også massive, og de sidder mildest talt godt til. Kablet er snoet, som man kender det fra en gammel telefonledning, men er tykt, solidt og kan strække ganske meget, op til 4 meter iflg. specifikationerne. Der er en fin pose og ekstra stik med, og det kommer i en mini flightcase, hvilket  faktisk er lidt imponerende indpakning. Materialet under bøjlen og på selve puderne er lavet i en art læder og selve enhederne er i mylar. Det er en lukket konstruktion, og selvom den er lidt stor og konservativ i sin æstetik for at være diplomatisk. Prisen er kr.  699,- vejledende hvilket man normalt dårligt kan få et par plastic inears for.
Den er ikke decideret svær at trække, men det kan kraftigt anbefales at benytte en forstærker til den, der har lidt at give af, ellers bliver lyden hurtigt flad at høre på.
Lyden er som helhed meget fyldig og massiv, dette kunne ikke mindst tænkes at være påvirket af den glimrende lydisolering , som Pro 80 tilbyder. Især i et lyttemiljø, der ikke er præget af stilhed, er dette en meget stor kvalitet, og Takstar telefonen egner sig derfor glimrende, som lydgengiver under transport, om end de med deres størrelse ikke ligefrem er diskrete.



Diskanten er meget ørevenlig, den bøjer af, således at diskanten aldrig bliver skarp, opløsningen er rimelig på numre som Johnny Cash’ ”Man in Black,” som i forvejen er lidt mørke i lyden, men kan blive en en smule overbetonet på diskantrige numre, det er ikke meget, men nok til at der er en tendens til fremhævede s lyde på eks Michael Jacksons ”Beat it”. Hifiafficionadous vil nok ønske en mere luftighed i det øvre frekvensområde, men opløsning og detaljeringsgrad er upåklagelig til hverdagsbrug, især med prisen i mente. Rum og optagerum er fint på Led Zeppelins ”Whole Lotta Love”, omend mellemtonens evne til at gengive forvrænget guitar ikke er i top 10 på verdensplan. Det er langt over, hvad man kan forvente sig af et sæt hovedtelefoner til under 700 kroner.  
Dire Straits nummeret  ”Sultans of Swing” indikerer kraftigt, at bassen kunne godt være mere præcist defineret, da den breder sig så at sige for meget og får mellemtonen til at fremstå en smule mørk og ikke så åben, som kunne ønskes. Diskanten er fint afrundet, omend en smule poleret og lyden hænger fint sammen. Der går lidt af det samme igen på Dizzy Mizz Lizzys ”Love Me a Little”, her er det som om, at bassen rent niveaumæssigt er hævet og er meget dominerende i lydbilledet. Stemmen er fin med godt rum og ekko, og optagelsen fremstår som den er, en fersk studioindspilning. Der kunne dog godt have været lidt mere plads i gengivelsen til noget mere åben mellemtonegengivelse.



Til filmbrug er der ikke så meget at klage over, bassen gør sit til, at da altid er gang i filmen, talegenkendelsen er rigtig god, og man føler ikke, at man mangler detaljer ikke dynamik.
Rent dynamisk er der ingen klager, hverken i mellemtonen (Her kan Gusgus nummeret ”Starlovers” anbefales) eller bas, og man bliver hurtig forvent, og imponeret over den mikrodynamiske formåen, og ikke mindst over hvor meget dynamik, der er mulig i et par lukkede hovedtelefoner, uden at man behøver at skrue så højt op, at der opstår risiko for høreskader.

Selvom Takstar P80 helst skal parres med en headamp, der ikke er for hård i toppen og som har lidt slagkraft for at yde optimalt, så går det mest til husbehov, selv mobiltelefoner. Instrumenterne lider lidt under den lidt tykke bas og er ikke helt så separeret, som man kunne ønske, men sammenlignet med hvad man ellers får for 700 kroner, så kan man ikke klage, lyden er fyldig og stor med god dynamik og rimelig opløsning, Takstar koster ikke det store, men der  er virkelig tale om,  at man får noget for pengene, en rigtig god begynder hovedtelefon eller til den der bare vil have et head-fi setup til stuen, og gerne vil have mest ”bang for the bug”. De er behagelige at have på, omend det snoede kabel sætter sine begrænsninger. De presser godt ind på hovedet og lydisolere uden, at det bliver ubehageligt.



Specifikationer:

Driver Diameter: Ø53mm
 
Impedance: 60O
 
Sensitivity: 101±3dB
 
Frequency Response: 15Hz-25kHz
 
Rated Power: 250mW
 
Max. Input Power: 500mW
Pris: 669,-  på tilbud pt. til 600,-


 Aune T1
Aune T1 kommer usædvanligt godt og forsvarligt pakket ned, og det mest overraskende er egentlig strømforsyningen ,der vejer som et halvt fitnesscenter. Den er ret enkelt bygget op, der er en kontakt på bagsiden, der trods den underlige beskrivelse ”SW” står for tænd og sluk. Der er indgang til strøm og USB, og så en hovedtelefonudgang på fronten, et sæt RCA udgange og et sæt indgange på bagsiden. Øverst er der en volumenkontrol samt skift mellem USB og Line-in. Røret på toppen er beskyttet af et plastic holder/afstandsfacilitator, og det er det, der er til at beskrive det. Det er værd at bemærke, at der er tale om en USB rør DAC med indbygget transistor hovedtelefonforstærker, der er altså hverken volumenregulering på udgangen eller rør i signalvejen, når hovedtelefonudgaven benyttes.




Brugsmæssigt er der ikke så meget at komme efter, den er nem at bruge, og der godt med kraft i forstærkerdelen, og volumenkontrollen er også flydende, om end lidt let at bruge. Mit eneste problem er de hvide lysdioder, der er under selve røret, som indikerer, hvornår det er varmet nok op, men det hvide lys er ekstremt kraftigt, og der savnes meget kraftigt en mulighed for at dæmpe det, og allerhelst slå det fra. Volumenkontrollen virker lidt skrøbelig, men til 1500 er det faktisk ok. Der understøttes op til 24 bit / 192 kHz input, og der sidder en PCM1793 DAC chip i fra Texas Instruments.


 Det første lytteindtryk er en meget stram og kontant fastholdelse af lyden, der er virkelig med alle hififlosklers moder tale om et jerngreb, og man bliver helt bange for om enheden skydes ud af hovedtelefonen. Dette giver helt naturligt en mellemtone og bas med smæk på, med en meget markeret transient start og slut og en stenhård basgengivelse på diskoteksklassikere som eks. Michael Jacksons ”Beat it”. Som sidegevinst er hovedtelefonforstærkerdelen også ganske dynamisk, og spiller man GusGus nummeret ”Starlovers,” hører man en usædvanlig dyb bas.
Aune T1 kan præstere virkelig god åben dynamisk og velopløst gengivelse af Prokofievs ”Dance of the Knights”, især på horngengivelsen er der hul igennem og smæk på, uden at det bliver skingert. Dog skærer violin strengene ikke, som de nu engang gør i virkeligheden, her tager Aune T1 lige det værste af toppen, hvilket måske ikke er den værste fejl at have i sin gengivelse.
Den gode faset bas fortsætter på Motorheads udgave af ”Louie Louie”, der er en tydelig og god instrument differentiering, en fin opløsning og efterklangsgengivelsen er også ganske fin.
På de gode gamle 80’er klassikere med rene indspilninger er gengivelsen rolig, kontrolleret og ganske velopløst og ikke mindst fint dynamisk, omend der mangler den sidste hårdhed i de mere diskantholdige indslag på eks. Jan Hammers klassiker ”Crockett's Theme”.

Der er masser af rum på optagelsen, når der tændes op for Joja Wendts ”Mit 88 Tasten um die Welt”, her fanges overtonerne flot, og T1 kan differentiere nok i mellemtonen til, at man kan høre, hvordan trommestikken med ris får lov at hvile et splitsekundt på hvert anslag. Dette gælder ikke kun trommer, men også mere hifikorrekte instrumenter så som klaveret og ikke kun hos Joja Wendt. Aune T1 fanger flot hver enkelt anslag på selv gamle indspilninger af Beethovens sonataer med Wilhelm Kempff (i al beskedenhed og personlig optik den bedste Beethoven pianist, der findes optagelser med), både 3. sats i sonata 13 og samme sats i 17. sonata er smukt gengivet, rig på detaljer og gengiver den opløsning som datidens teknologi tillader.
De gode takter fortsætter på Buena Vista Socials Clubs ”Chan Chan”, hvor både stemmer og instrumenter gengives meget naturtro. De er nemme at differentiere imellem de forskellige instrumenter, og den meget rene og velopløste optagelse får virkelig lov til at komme til sin ret. Især den måde den ene stemme lægger som overtone til den anden og samtidig kan man høre, hvordan at der er optagerum fra selve studiet med - ganske flot.
Selvom at der er smæk på og lukket godt op for mellemtonen, så brillerer den ellers ved ikke at gøre det store væsen af sig, den er der bare og hverken mangler eller råber for højt. Detaljerne er dog alle med, og nuanceringen og differentieringen fejler intet, når der laves rundgang på tammerne på Dizzy Mizz Lizzys ”Love me a Little”. Samtidig er der, på Rage Against the Machines ”Take the Power Back” en ganske imponerende dynamisk stortrommegengivelse.



Johnny Cash udgaven af ”Hurt” er stille og rolig, gengivet med en masse overskud i en meget ren og klar udgave, der tillader fokus på det enkle guitar- og klaverspil kombineret med den megen følelse, som er i stemmen hos manden, der er klædt i sort. I den modsatte ende af spektret følger en ligeledes meget klar, , også dynamisk gengivelse af ”Converting Vegetarians” fra Infected Mushroom, hver efterringning og ekkoeffekt høres tydeligt.

Features:

TE7022 + PCM1793 circuit design

Supports Win7, Win8, Mac, Ipad, Vista

Adjustable Headphone Amp output Gain - choosing between 0dB, 10dB and 16dB
High quality external Tube USB DAC
24bit input, Win7/Win8/XP/Mac/iPad/Vista Support, Plug and Play.
Pris: 1549,-

Konklusion

Testen sigtede på hovedtelefondelen i Aune T1, men det er jo altså en USB rør DAC. På trods af en fint opløst, omend lidt fyldig gengivelse med dynamik, så kan Aune T1 ikke skjule, at den lider af et dyk i mellemtonen og en afrunding i toppen, der måske nok er lidt for meget af det gode. Dette skulle iflg. producenten dog primært skyldes det rør, der følger med som standard, og lidt research afslører da også, at stort set alle ejere har skiftet til andre rør med store forbedringer. Med dette i mente, kan det derfor ikke afvises, at Aune T1 som ren DAC kan formå en lige så god gengivelse, som dens hovedtelefonforstærkerdel.
Aune T1 er som ”begynder” model ret optimal, den har flere funktioner, er enkel i sin brug, er vellydende og koster ikke det store. Samtidig har den rigeligt med kræfter til at trække selv tunge hovedtelefoner, og den er et virkeligt godt match til Pro 80, da den kan trække den fyldige bund fra disse.

Importør og forhandler
www.Hoved-grej.dk