AKG K935

Af: Kim Olsen - 26/11-2013

Kan trådløse hovedtelefoner være i fuld Hifikvalitet?

AKG har for længst slået deres rygte fast som en af verdens førende hovedtelefonspecialister, deres K912 model er fast inventar som en slags uofficiel de facto standard for trådløse hovedtelefoner til den almindelige forbruger. Med K935 ønsker AKG at vise, at tingene kan gøres smart, moderne og komfortabelt, samtidig med en god lyd, hvilket har resulteret i en hovedtelefon, der ganske vist er fire gange så dyr, men til gengæld har et design der appellerer væsentligt mere til et designbevist og købedygtigt publikum.

Der er kun en udgave af hovedtelefonen, og den er hvid. Farven er svagt blank, og selvom det giver et meget moderne og industrielt / strømlinet design når den kobles med sorte puder, er det samtidig svært at skjule at der er tale om plastik - hvilket ikke er befordrende for kvalitetsfølelsen. På den tekniske side benyttes der en 2,4 GHz trådløs forbindelse, og tak for det, det er milevidt fra de bluetooth basered e hovedtelefoner, der indtil videre har været lyttet til på matriklen, når det skulle være trådløst.



Følsomhedsknappen under ladestationen reducerer følsomheden med 10 db, og der er tale om et halvlukket design. Udover dette er det faktisk ret begrænset, decideret ikk- eksisterende mht. oplysninger om enhedstype, opbygning, materiale valg. osv. Volumenknapper på siden sikre, at man ikke er afhængig af at kunne regulere lydstyrken andre steder. Ladebasen er nem at bruge og forbinde selv med ordentlige signalkabler. Der er magneter og tydelig markering, således at man nem kan klikke hovedtelefonen fast i ladestationen, der også indeholder senderen. Manualen er læst på et minut, og er ekstremt kortfattet, men nu er det heller ikke ligefrem svært at sætte to stik i og trykke på knappen, når hovedtelefonen skal tændes.

Batterilevetinden er ret imponerende, langt over de 8 timer, der er angivet, til gengæld kan det godt tage næsten lige så lang tid at lade dem igen. Det holdt i gennemsnit små 11 timer ved pænt lydtryk og lange perioder, hvor den lå standby uden at blive slukket under testen. En lille LED pære indikerer om, der er signal, strøm eller om der mangler benzin på dyret. Der medfølger både signalkabel og strømkabel til laderen, så alle kan gå i gang med det samme uden at skulle ud at investere i ekstra udstyr.



Der blev under testen brugt forskellige signalkabler i den lidt dyrere ende, og også DAC’s fra Metrum for at sikre AKG'en bedst mulige betingelser. Med et prislag på kr. 18.000,- for DAC’en alene kan det dog diskuteres, om det ikke er urealistisk, når hovedtelefonen koster kr. 1600,-.
Selve testen er udført uden manipulering af signalet, men efter at have leget lidt med det, kunne det konstateres, at det kan være ganske givtigt at bruge en EQ funktion. Præference indstillingerne blev efterfølgende -1,5dB ved 250 Hz, -2,5dB ved 125Hz, -4,4dB ved 60Hz og -5dB ved 30Hz for optimal performance, der resulterede i en signifikant forbedret performance i mellemtone og bas.
Der bliver forholdsvist varmt under de bløde puder efter lang tids lytning, men der er næppe noget alternativ, hvis der også skal være noget isolering for omgivelserne.

Lad dem op og spil.
Det første indtryk er, at der er rigeligt med hul igennem til bas og mellemtone i form af godt med smæk på stortrommeanslagene på Motorheads "Born to Loose", hurtigt fuldt op af en ikke mindre end en dynamiski bas, hvor man rent fysisk føler, at hovedtelefonernes membraner bevæger sig på Infected Mushrooms "Bust a Move".
De gode takter fortsætter ikke overraskende på Rodrigo y Gabrielas "Juan Loco," som har en fantastisk luftig og transparent gengivelse, der gør, at det kun er ved mikrofonfejlene på indspilningen, at man husker, at man har hovedtelefoner på.
Apocalypticas "Betrayal"/"Forgivesness" byder på en dyb bas, lilletrommeanslagene fremstår også fine, men ligesom celloen er der ikke helt den pondus dette ekstremt komplekse nummer byder på i nedre mellemtone.
Dire Straits "Money for Nothing" byder endnu en gang, på en bas med smæk på, især den øvre del af elbassen er på en underlig, men fængende måde adskilt lidt fra den øvrige gengivelse, men er i øvrigt flot artikuleret. Rummet og ekkoeffekterne på tamper og korstemmer kommer også fint igennem, omend det kunne være ønskeligt med en lidt mere åben gengivelse, men omvendt så viser K935 fint, at der her er tale om en studioindspilning på godt og ondt, det skinner dog igennem at K935 har en lidt mørk signatur. Opløsningen er fin, men dynamikken kunne være bedre generelt. Hihatten på Joja Wendts ”Mit 88 Tasten ud die Welt” lader sig fint klinge ud, og detaljerne i klaveret er fine, men en lidt højere opløsning og åbenhed i diskanten ville have gavnet K935.



Lumsknummeret "Dunker" giver en klar gengivelse med hul igennem til den fine kvindestemme og fremstår forfinet, men uden at stemmen bliver for poleret og ej heller nasal. Bassen er fin dynamisk, men den mangler det sidste smæk, til gengæld er der rigeligt hul igennem og smæk på mellemtonen, og lilletrommeslag fremstår flot og instrumenterne er nemme at differentiere. Stortrommeanslag er gengivet med en stærk anslagsenergi, selvom rytmeguitaren i perioder bliver lidt dominerende. Den skrøbelige norske sangstemme forbliver et bastant midtpunkt i det hele uanset hvad og fremstår roligt og med overskud hele nummeret igennem.
På Michael Jacksons "Beat It" kommer anslagstransienterne enkeltvis og med et tydeligt mellemrum, her mangler ikke den sidste punch i bassen og mellemtonen der ellers kan synes at mangle lidt generelt. Nummeret har en mørk signatur over sig og mangler noget åbenhed i gengivelsen, men ellers er dynamik og opløsning i den gode ende, sammenholdt med en pæn gengivelse af stemmer. Instrumenter mangler den sidste råhed, og selvom at musikken hænger fint sammen, så gør fraværet af den sidste naturlige råhed og den lidt lukkede lyd primært i mellemtonen, at det ikke helt kan blive til topkarakter for tonal neutralitet.



Den dybe bas er til stede i stor stil på Gus nummeret ”Starlovers”, og det er næsten fysisk i sin tilstedeværelse.
Lisa Ekdahls "Vem Vet" har en lidt afrundet bas, og stemmen fremstår ligeledes lidt afrundet, men ellers en flot gengivelse, der godt kunne være lidt mere åben og knapt så mørk i sin signatur. Trompeten er fin, men her mangler det sidste hul igennem, det er sådan en lidt en rutinegengivelse, som man kunne forvente af en middelmådig popsnedker, og der mangler at blive åbnet op for alle sluser.

Dave Brubeck Quartets "Take Five" har masser af rum, omend stortrommen og den dybeste kontrabas lejlighedsvist flyder sammen, instrumentsepareringen fin og især saxofonen fremstår lidt mørk, men ganske flot. Skal det betegnes som realistisk så skal der mere hul på mellemtonen og saxofonen. Lilletrommeanslagene er virkelig gode, og man kan tydeligt høre alle de små detaljer, f.eks. en finger der glider over et par strenge samt en halvt ekstra udånding i saxofonens mundstykke.

Alt i alt
K935 mangler, uanset kvaliteterne, det sidste hug i bassen, lidt som når man får en forstærker, der ikke er strømstærk nok, og den første tanke er umiddelbart, at det kan forklares med en begrænsnings i batteriernes evne til at afgive strøm. Den overordne lydsignatur er en smule til den mørke side, hvilket ikke hjælpes af at lydisoleringen faktisk er ganske udmærket.

K935 performer ganske udemærket til prisen, det er ikke en neutral hifihovedtelefon der er trådløs, men er man villig til at bruge EQ, så kan man faktisk komme meget langt.

Audio Specifications
Driver: 40mm, 32 ohms impedance
Frequency Response: 16Hz – 22KHz
Input Impedance: 30 ohms
Battery Life: 8 hrs
Farve: Hvid
Include Accessories: 3.5mm > RCA stereo audio cable, power adapter

Kr. 1,599 stk.

For yderligere information, kontakt
AKG
http://dk.akg.com/homepage-akg-dk.html