Metrum Hex

Af: Kim Olsen - 16/4-2014

Hollandske Metrum fik en forrygende test sidste år af deres Octave mkII NOS DAC, men er den store udgave lige så god?

Hex er topmodellen hos Metrum, og er dét grunddesign som Octave mkII også er lavet på. Ikke overraskende byder Hex på en anonym og lidt kedelig kasse, der med sin store front klart har et dyrere og mere kvalitetsorienteret design end sin lillebror. Det testede eksemplar var i sølvfinish på frontpladen og med sort kabinet. Det testede eksemplar var desuden leveret med USB-input (der er tilvalg). Indgangene tæller en BNC coaxial, RCA coaxial, to optiske. De to der kan tilvælges er USB samt AES/EBU. Udgangene er Neutrik-stik, og der er både RCA og XLR.

DAC’en er opbygget fuldt differentieret dual mono med 8 industri DAC’s  af egen oprindelse pr. kanal Kanalerne er galvanisk adskilt fra hinanden og har hver sin trafo. Styrekredsløbet har også sin egen trafo. Udgangene kører hhv. 2 volt på RCA og 4 volt på XLR.

DAC’en kommer forsvarligt pakket ind med store skumholdere. Der medfølger en hel lille kasse med kabler, stik og driver-CD. Man kunne godt ønske sig, at driveren kunne hentes online, da dette trods alt har været standard hos konkurrenterne i næsten 10 år.
Standarddriveren er til Hififace M2. Lidt underligt, og endnu en grund til at de burde kunne hentes online. Man kunne måske teoretisk diskutere, om der ikke burde være en fjernbetjening til at styre input, men hvert input har sin egen lille fine knap på fronten, så i rimelighedens navn må der også være en grænse for dovenskaben - omend det havde været godt til direkte sammenligninger...

Der synes ikke at være den store lydforskel på de forskellige ind- og udgange. Den tonale signatur er ens over hele linjen, og al signalbehandling må derfor antages at blive kørt igennem samme kredsløb.

Hex'en spiller med en ro og et overskud, som man meget sjældent oplever. Måske er det fraværet af upsampling? Spillestilen må siges at være tilbagelænet og havde det været en effektforstærker var ordet “magtfuld” nok kommet i anvendelse.

Dire Straits' “Sultans of Swing” byder på en meget luftig, klar og ren gengivelse. Der er en smuk udklingning og med en fin gengivelse af reproduktioner af overtoner på bækkenerne.
Lyden er samspillende og homogen, men stadig stærkt adskilt så hver en tone fra ethvert instrument kommer rent og klart igennem. Især guitaren er kendetegnet ved at have den lyd, man sjældent har fra et hi-fi anlæg, men som man kun får, når man spiller selv og står ved siden af forstærkeren. “Autentisk”, er måske det rigtige udtryk. Selv små nuancer i intensiteten kommer med ved basspillet, og det kan høres hvordan trykket på strengene på bassen er lagt en smule forskelligt alt efter om det er omkvæd, brostykke eller vers. Et ganske imponerende detaljeniveau. Strengelyden på guitar er ligeledes realistisk og nærværende og med en smuk og korrekt metalklang.

Lumsk “Trolltind” afgiver en voldsomt imponerende dynamik, ditto opløsning i bassen og nedre mellemtone som understøtter de tidligere lytteoplevelser.
Lisa Ekdahl og hendes “Bortom Det Blå” har en meget fysisk gengivelse. Den er dynamisk og velopløst, og igen meget hurtig og præcist timet hele vejen igennem, og stemmen er lige så fantastisk detaljeret som instrumenterne.

Generelt er lydbilledet er så bredt som højttalerne tillader det, men meget præcist Lydbilledet er også meget fysisk, hvilket giver sig udslag i en meget realistisk bækkengengivelsen på en i øvrig meget stram og dynamiske udgave af Dizzy Mizz Lizzys ”Love Me a Little”. Der er en dejlig ren og klar gengivelse af Prokofievs ”Dance of the Knights” uden noget der timings- eller frekvensmæssigt stikker af. Blæserne har enormt meget hul igennem, og der er en smuk udklingning og overtonereproduktion på messinghorn. Bassen skubber med en bastant og dyb rumlen, men er dog altid veldefineret fra sin dybe afgrund.

“Chan Chan” med Buena Vista Social Club har en fantastisk instrumentadskillelse. Der er alt det optagerum med på det enkelte instrument, man kan ønske sig, og samtidig går enhver nuance klart igennem. Opløsningen er ganske imponerende, og det samme er dynamikken i både  mellemtone og bas. På sidstnævnte CD er især niveauforskellene på de enkelte anslag, både på guitar og bas, som fremstår klart, tydeligt og detaljeret. Enhver detalje i flerstemmigheden i stemmen kommer ligeledes til fantastisk udtryk. Det timer og swinger nummeret, som det nu skal, når det er de kære cubanere der spiller og synger. Anslagsenergien og transienterne fra basanslag hører til en af de bedste, der er hørt på dette nummer.

Der er en nærmest uhyggelig dynamik og transient start/stop-gengivelse på “Hanuman” med Rodrigo y Gabriela. Detaljerne er også fænomenalt gengivet; Lyden af guitarkassen, både ekkoet og trækassen træder meget tydeligt igennem og gengivelsen er meget naturtro, eller så naturtro som en studieindspilning tillader.

Klassikere som “Take Five” med Dave Brubeck Quartet gengives med et enormt stort overskud, opløsning og et kæmpe soundstage, men samtidigt præcist og jordnært. Saxofonen flytter sig aldrig en millimeter, og bækkenets placering kan udpeges med ekstrem nøjagtighed i lydbilledet.

Agnes Obels ”Riverside” er en ren opvisning i udklingninger, overtoner, henfald af toner og smuk harmoni med et klaver og en måske lidt overeksponeret kvindestemme i indspilningen. Et smukt og krystalklart nummer som Hex’en ikke lægger det mindste smule skjul på, men heller ikke forsøger at tilføje noget i denne nyklassiker inden for kategorien: "Kvinde + et enkelt instrument".

Et typisk "Hex-nummer" er Michael Jacksons “Beat It”; Der er centreret perspektiv, luftighed i diskanten, god timing i bassen, meget velopløst og detaljeret sangstemme, hvor ethvert ekko og enhver udånding høres kombineret med en gengivelse der er homogen, velopløst og ekstremt dynamisk.

“What Else is There” i Trentemøller remix har (som sædvanligt, kan man sige) en ekstremt god transientgengivelse, timer godt, har en meget dyb og dynamisk bund, og er i det hele taget meget velopløst hele vejen rundt. Med en Hex hører man også tydeligt, at der er tale om et både gennemført og velproduceret stykke elektronisk musik.

“Worlds Collide” med Apocalyptica er ligeledes meget nuanceret i bunden, og ikke mindst meget dynamisk, med en meget ren lyd. Og lige som på "Grace" er der et meget højt detaljeniveau med godt rum omkring det enkelte instrument. Mellemtonen tillader, at celloerne kommer til deres ret. De har fylde og naturlighed i deres klanggengivelse, og man føler lidt, at det sidste niveau og kødfuldheden i gengivelsen går tabt med andre DAC’s i forhold til en Hex.

Hex spiller med enormt meget ro og overskud, man normalt ikke oplever med USB-DAC’s. Den er meget frekvenslineær, ekstremt dynamisk og belønner lytteren  med en meget høj opløsning, hvis kildematerialet tillader det. Metrum Hex er uden tvivl en af de bedste, hvis ikke den bedste, DAC vi har haft på testbænken.

Specifikationer:
Working principle: Non oversampling dac.  Dual mono, 8 Dacs pro channel in differential mode.
Power supply: 45 VA  three separate toroid transformers. 18 Voltage regulators
Voltage range: 110 / 115V AC  220 / 230 V AC    60/50Hz 
Inputs:   2x optical Toslink, Coaxial  1x BNC and 1x RCA. AES/EBU module optional.  USB module optional. 
Outputs:   2x RCA  Neutrik ©  gold connectors. 2x  XLR balanced outputs     
Output voltage:  RCA : 2 Volt RMS  full scale.  XLR:   4 Volt RMS  full scale
Slewing rate:35 Volt/µS
Frequency response: 1Hz  -  20 khz  - 2.5 dB    44.1 kHz sampling rate.   1Hz  -  65 kHz  - 3dB      192 kHz sampling rate.
Distortion: 0.03 % THD 
Noise : -130 dB related to 2 Volt RMS output.
Output impedance: RCA 40 Ohms     XLR 80 Ohms     
Sampling frequency: Optical 44 - 96 kHz sampling rate . Coaxial , USB  and  AES/EBU: 44 - 192 kHz  sampling rate.
Size: 320 x 320 x 85 mm.
Weight:  5500 grams

Pris: 17.995,-  USB modul: 995,-

For yderligere information, kontakt importøren:
Mindtech
www.mindtech.dk
tlf: 23888095
mail@mindtech.dk