Vi fortsætter sereien "Stor lyd i små rum" med GDA 125 som producenten selv kalder "verdens bedste to-vejs".
Danske JJAZ har kun en enkelt højttaler på programmet; Great Dane Audio 125, eller bare GDA 125. De markedsfører den selv som “verdens bedste to vejs”.
Højttaleren stod oprindeligt til at skulle koste 40.000 kroner pr. sæt, men man ombestemte sig i sidste øjeblik og har valgt kun at sælge den direkte til slutkunden for kr. 25.000 for at kunne holde den i et mere attraktivt prislag.
Selve konstruktionen er en klassisk to-vejs basreflekshøjttaler med en 1” Scanspeak Ringradiator R2904/700000 fra Revelator serien og en specialtilvirket 5.25” bas/mellemtoneenhed i kulfiber, glasfiber og nomex. Den er baseret på en Peerless HDS bas/mellemtoneenhed. Specialudviklet er måske lidt en underdrivelse da folkene bag GDA selv har arbejdet hos Peerless, og derfor har kunnet lave og udvikle en enhed der adskiller sig kraftigt fra standardprogrammet, og den kan desværre ikke købes hos producenten, da den kun er produceret til JJAZ. Svingspolen er med Kapton former og med CCAW (Copper Clad Aluminum Wire), og SBR gummikantophæng. Selve spoleformeren er dæmpet med en speciel skumprop, for at eliminere resonanser heri.
Siderne i kabinettet er lavet i MDF, men i forskellig tykkelse som man kender det fra pladespillerbaser for at sikre eliminering af vibrationer. Både kabinet og selve porten er kraftigt dæmpet for at totaleliminere rystelser og vibrationer. Den let buede form skulle øge kabinettets stivhed, og sikrer samtidigt mod stående bølger - samtidigt med at det tilføjer en vis designfaktor i stedet for blot at være endnu en firkantet højttaler.
Delefilteret er et 4. ordens akustisk “med så få komponenter som muligt”. Der er benyttet Jantzen Crosscoils og kondensatorer, mens modstande er induktionsfri tykfilm fra Vishay.
Producenten skriver selv at komponenterne er “voldsomt overdimensioneret for så lavt tab som muligt”.
Der er kablet med Cardas Litzwire, og ligesom de øvrige komponenter må det siges at være en halvdyr mulighed man har benyttet sig af. Terminalerne er også fra Cardas.
Lyden
GDA 123 er ret kritiske med placeringen. Perspektiv påvirkes kraftigt, og forkert placering giver også en tendens til kasselyd. Så der skal eksperimenteres en del. I testen endte opstillingen med minimum en meter til enhver anden flade. Lyden er klassisk Scanspeak; åben, uden de store udsving, og uden at fornærme nogen.
Richard Cheese’s “Naughty Girl” og “Rape Me” byder på en åben og dynamisk gengivelse, og kommer virkelig godt ud af højttaleren med et meget bredt og dybt lydbillede, der giver en god illusion af at højttaleren forsvinder helt i lydbilledet. Blæserne får åbnet godt op uden at blive spidse, og der er en masse detaljer i både top og bund. Dynamikken og anslagskraften er ganske fin, omend de skal have lidt at leve af, før der bliver åbnet helt op for festen.
Der ligeledes en fin og åben gengivelse af Dire Straits ”Sultans of Swing”. Det fysiske aspekt er til stede i øvre mellemtone, og selvom at bunden er godt gengivet, så har den ikke samme fysiske tilstedeværelse som den øvre mellemtone der kan levere nogle drøje hug. Diskanten er fin og åben, men også lidt forsigtig. Den er transparent og nuanceret, men bliver aldrig helt skarp og præcis nok til en fuld liniær og studiekorrekt gengivelse. Det er til gengæld ganske fornøjeligt at lytte til. Udklingningerne måtte godt have hængt ved et ekstra millisekund, men kun de mest detaljeorienterede købere vil savne det sidste for at give en korrekt overtonereproduktion. Diskant/øvre mellemtone er lidt mere åben end bas og nedre mellemtone hvorfor at højttaleren fremstår med en svag lys klang.
Lumsk nummeret ”Dunker” byder på et fint og bredt stereoperspektiv og detaljerne er der naturligt og uden at virke forcerede. Bunden er lidt tilbageholden, og det går lidt ud over dynamikken i den dybeste bund. Stemmen er klar ren og fin, detaljeret uden at blive "perfid", og fremstår igen meget naturlig.
Michael Jacksons ”Beat It” fordrer et ekstremt bredt perspektiv, korstemmer er meget adskilt og står næsten helt for sig selv. Der er en god opløsning og detaljerigdom i diskant og mellemtone. Bassen kunne dog godt bruge det sidste smæk. Bassen er gennemgående slank, men der er dog en kompression der tydelig fremstår når der spilles hip hop. Bassen er meget direktionel, og spreder i testopstillingen ikke specielt meget. Dette vil de fleste dog nok opleve som en fordel i hverdagen.
På Buena Vista Social Clubs “Chan chan” er der et flot optagerum omkring især kontrabassen, hvor der er en tydelig meget mikrodynamisk og ekstremt velopløst og luftig gengivelse. Denne positive egenskab går igen på guitarstrengenes lyd.
Rammsteins “Haifish” byder på tydelige og meget detaljerede keyboardanslag, men der mangler den sidste rustne raspen i Till Lindemans stemme, og den sidste energiudladning fra anslagene på lilletrommen. Det er ganske enkelt lidt for pænt.
Infected Mushrooms “Apogiffa Night” er pæn men lidt afrundet i lyden, især bassen lider under manglende membranareal og komprimerer i bassen.
Joja Wendt spiller med et bredt men ikke synderligt dybt perspektiv. Detaljerne er der i diskanten, men der er ingen metalklang på bæknet, og selvom mellemtonen er fin og detaljeret, så mangler kontrabassens dybeste toner definition og nuancering, og bassen spiller også lidt tilbagetrukket.
“Take Five” med Dave Brubeck Quartet byder på en øvre mellemtone der er lys og luftig, der er plads til instrumenterne, og detaljerne er rare. Bassen er dog lidt anonym. Diskaten er blød og behagelig, men aldrig korrekt. Rar er nok det bedste ord. Der mangler dog noget energi på klaveranslagene for at mellemtonen kan blive helt perfekt.
En rigtig god ekko/rumgengivelse af den luft og det rum der er omkring guitarkassen findes på Rodrigo y Gabrielas ”Hanuman”, hvor den stærke mellemtone kommer til sin ret. Da G,H og E strengene på guitaren er af plastic (da det er en spansk guitar) gør det ikke noget at diskanten ikke formår at være metalkorrekt. diskanten og mellemtone har et hurtigt og homogent parløb hele vejen igennem, men på det allerdybeste detaljer kan man godt høre at GDA125 ikke formår at trykke den sidste luft afsted.
Alt i alt.
Selvom at der fra anmelderens side ikke er total enighed i de designvalg der er foretaget, så gør den behagelige diskant, og den fraværende fokus på bas at det er en højttaler der er nem at have gøre med i et mindre rum, og uden at man mister detaljerne og den luftige mellemtone som mange elsker. GDA125 vil derfor være et oplagt valg for mange lejlighedsejere der gerne vil have mellemniveau hifi i stuen, også uden at det fylder for meget.
Pris: 25.000.-
Specifikationer
2-way reflex-loaded speaker
Frequency response : 100-40.000 Hz ±2dB (-6dB @ 57Hz)
Crossover: 2.500 Hz passive with 4.-order acoustic slope
Sensitivity (2.83V/1m): 88 dB
Nominal impedance: 4 ohm (3 ohm minimum)
Recommended amplifier power (4 ohm): 50 – 500 W
High frequency driver: 1 x 1” Scanspeak Ringradiator
Low frequency drivers: 2 x 5¼” custom HDS units with VCRDP
Dimensions (HxWxD): 47 x 19 x 30 cm
Weight: 15 kg pr. speaker
For yderligere information, kontakt producenten:
JJAZ
www.jjaz.dk
info@jjaz.dk