Grado RS2i

Af: Kim Olsen - 22/2-2015

Amerikanske highendhovedtelefoner

Grado er i Danmark mest kendt for deres oprindelige produkt; pickupper. Men hovedforretningen er hovedtelefoner, der laves i Brooklyn, som de altid er blevet det.

Grado er et ægte familieforetagende, der i dag rummer tredje generation af familien Grado. 
Forretningen er langsomt, men sikkert, vokset fra et køkkenværksted, og er i dag verdenskendte for både pickupper og hovedtelefoner i høj kvalitet. Priserne er ikke billige, men de knapt så dyre serier er dog stadig til at betale. Både pickupper og hovedtelefoner starter på ca. 500,- kroner for de mindste modeller, så selvom at topmodellerne koster det samme som en mindre brugt bil, er det ikke urealistisk dyrt.

SR-serien er på ingen måde ny. Den blev lanceret i 1991, og når denne anmeldelse bliver publiceret vil SR-seriens nyeste version kaldet “e” så småt være fuldt rullet ud hos alle danske Grado-forhandlere.

SR2i sidder rart og komfortabelt, selv efter lang tids brug. Reguleringen af ørekopperne sidder lidt stramt, men rent kvalitetsmæssigt er vi langt over, hvad man ellers er vant til. Læderbøjlen hjælper også på komforten, og medmindre at man har et usædvanligt stort hoved, så kan man lytte i timevis uden problemer.

Ved at vælge ørekopper af træ har man fået en meget let konstruktion. Ledning og svingspole er lavet i ekstremt rent kobber, såkaldt UHPLC. Hovedtelefonerne er håndlavede, og både stik og ledning er noget af den bedste kvalitet der længe er set, og lever fuldt op til prisen. Selve konstruktionen er fuldt åben over-ear, så der er ingen form for støjafskærmning, reduktion eller lignende, og det skal man huske at holde in-mente når man lytter. Selve kablet skulle være med otte ledere i det meget rene ilt-fri kobber.

SR2i er ikke helt nem at drive, og kræver ideelt set en separat og kraftfuld hovedtelefonforstærker. Men med en god forstærker (til hovedtelefoner) vil man dog ikke mangle effektivitet hvis man er vant til eksempelvis AKG's topmodeller. Mobile enheder kan til nøds drive SR2i, men bare en lille (men helst en stor!) forstærker er at anbefale. Det hér er et sæt hovedtelefoner hvis begrænsning i høj grad består i det udstyr den er parret med.

Lyden
Er man vant til lukkede hovedtelefoner vil man opleve et massivt fravær af bas. Men så snart man "lytter efter" i stedet for at lade vanen tage over, så vil man kunne høre, at bassen ikke er fraværende, men kun er tilstede i en passende mængde. Rent tonalt står det hurtigt klart, at der ikke er tale om en helt neutral lyd, men en hørbar mørk og varm klang, især i bunden. Den tonale farvning bliver aldrig et irritationsmoment som man ellers godt kan opleve det. Og faktisk giver det bare en smule mere charme til dét der er én af, hvis ikke den bedste, hovedtelefon vi har haft til test i årevis.

Lyden er meget ren og klar; diskanten er åben, men alligevel afdæmpet nok til at gå rent igennem uden lyttetræthed over lang tid. Lyden er behagelig uden at være decideret mørk i diskantområdet.

På Valery Gergievs udgave af Verdis “Requiem” i Diës Irae fremstår diskantdetaljerne og opløsningen flot, paukernes efterringninger er fint med, og øvre bas/nedre mellemtone er godt differentieret i et frekvensområde der ellers er kraftigt under beskydning på dette nummer.

Pink Floyds “Marooned” gengives flot og storslået, der er ikke meget at komme efter på hverken de rigtige instrumenter eller effekterne. Alt er rent og subtilt, og intet stikker af. Detaljeniveauet tiltrækker sig dog ekstra opmærksomhed, og metalklangen fra bækken er virkeligt godt gengivet.
Når musikken og indspilningen ændrer sig, så gengiver SR2i også dette. Lyden er meget mere lige på når der spilles AC/DC's ”Hail Caesar”. Lyden har AC/DC-karakteristik og lidt hårdhed, men skærer aldrig i ørerne, på trods af den fine metalgengivelse i mellemtone og diskant.

Blæserne på Buena Vista Social Clubs “Chan Chan” er enormt realistisk gengivet. Den specielle energisignatur som messingblæsere har, er enormt realistisk gengivet pga. den dynamik og opløsning, der bydes på. Instrumenterne timer godt, hele nummeret igennem, hvilket igen føjer til den naturtrohed som nummeret bliver spillet med.

Engegårdskvartettens fortolkning af Haydns “String quartet in D major, op 76, no. 5 finale/presto” fra 2L byder på nogle enormt fintmaskerede diskantdetaljer, og en mikrodynamik i det øvre frekvensområde og øvre mellemtone som ellers sjældent høres. Der er ikke meget bas på selve nummeret, men det der er, står for en god opløsning og nuancering.

“Plagge: Duels for 2 violins – "Vivo” af Stig Nilsson og Anders Kjellberg hører til en af de mest naturlige violingengivelser. På forunderlig vis formår RS2i'erne at gengive de meget skærende frekvenser, uden at det skærer i ørerne. Om det er en mangel (da det jo så er ukorrekt gengivet) eller en kvalitet at skærende frekvenser kan gengives uden at skære er så op til den enkelte...

“Passion, Grace & Fire” der har nogle af verdens bedste guitarvirtuoser på skiven, giver på nummeret “Chiquito” ikke bare en vanvittigt velopløst mellemtone, transparent top og en fast bund; mikrodetaljerne og hastigheden og timingen hvormed lyden leveres er ganske imponerende - især samtidigheden på de multiple og hurtige guitarstrengeanslag, kombineret med fodtramp der er ganske firnurligt godt optaget.

På AC/DC's “Highway to Hell" er det klart detaljeringen, i hele registret, der er i højsædet. Hvert instruments optagerum høres særskilt, og den forskellige signatur hvert instrument er optaget med, fremstår klart og tydeligt for den kræsne hifientusiast, mens rock-entusiasten vil notere sig, hvor rent og nemt identificérbart hvert instrument er på trods af det til tider komplekse lydbillede.

“Billie Jean” fra Michael Jackson er meget fintmasket og velopløst, kombineret med en enorm detaljering i hele frekvensområdet der tillader at gengive hver lille efterklangs- og ekkoeffekt, der er brugt på nummeret. Det er sjældent at et sæt hovedtelefoner tillader, at man hører produktionen bag nummeret. Men det kan man med Grado RS2i.

Trompetggengivelsen på John Coltranes “Lazy Bird” fra Blue Train-albummet er helt fantastisk i dens energiudladning og sin tonale signatur, dynamikken, start/stop-transienterne er ikke bare til stede i diskanten, men i hele frekvensområdet, og de hurtige anslag på lilletrommen komplementerer den enormt dynamiske og energiske trompetgengivelse. Den subtile basgang mangler lidt niveau på nummeret i sig selv, men grundet detaljeniveauet og den præcise og velopløste bas bliver dette aldrig et problem.

Amy Winehouses “Me & Mr. Jones har en dyb men veldefineret bas. Ambientinstrumenterne står flot, og blæserne danner en flot baggrund, men stadig med et solidt og stort lydbillede Hendes stemme står flot, ikke for fyldig, ikke for tynd, men med en god opløsning og nuancering.

Johnny Cash “Like the 309” afslører mere af optagerummets akustik end vanligt; der er lidt mere rum omkring stemmen end sædvanligt. Stemmen er velopløst, men også fyldig og måske ikke helt så ru som det plejer.

Samlet set
RS2i er en fabelagtig hovedtelefon. Absolutte Feinschmeckere vil påpege, at diskanten er blødet en smule af, samt det sidste lag af metalklang og ru og rå gengivelse. Men alle andre vil høre en virkeligt god hovedtelefon. Den lidt varme/mørke klang bør ikke skræmme andre end dem der vil have absolut neutralitet. Alle andre vil sandsynligvis opleve en virkelig gennemført hovedtelefon i en høj byggekvalitet, der rent faktisk er pengene værd.

Pris: kr. 4.995 (set til kr. 3.995).

Specifikationer:
Frekvensområde 14-28khz
Impedans 32 ohm
Følsomhed 98 db
Åben konstruktion
3.5mm jack
Læder og mahogni

For yderligere information, kontakt importøren
Tekni-fi
www.tekni-fi.dk
Kingosgade 17
1818 Frederiksberg´
Tlf: 33250620
Mail  post@tekni-fi.dk