Den siges at være verdens mest avancerede hovedtelefon - men kan den betjenes af almindelige mennesker? Og hvordan lyder den?
Parrot Zik var en af frontløberne inden for DSP kontrollerede hovedtelefoner, og ikke mindst industrielt design med en bred appel.
Den nye version er naturligvis forbedret på næsten alle punkter. Som hifinørd må man dog påpege, at der stadig mangler AptX understøttelse. Og det er ærgerligt. Den nye udgave er 55 gram lettere, har i teorien 11 timers længere batteritid i flight mode, 8 mikrofoner mod tidligere fem, adaptiv i stedet for analog støjdæmpning, og i teorien uendelige presets mod før kun en enkelt. Designet er en smule anderledes, men det er ikke meget, og stadig i de meget rene og enkle linjer som Philippe Starck er kendt for.
Hovedtelefonen understøtter Bluetooth 3.0 og NFC, og styres via iOS- eller Android-apps til mobiltelefoner og tablets.
Selve hovedtelefonen huser også et batteri, der oplades via USB-kabel. Heldigvis kan de også bruges med ledning som et sæt helt almindelige hovedtelefoner. De er dog tydeligvis lavet til at fungere med DSP, og lyden uden DSP er ikke voldsomt attraktiv. Ladekablet måtte dog gerne have været en 20-30 centimeter længere. Der er et sæt 40mm enheder med neodynium magnet, og en indbygget 24/192 DAC samt DSP - ingen af de to dele er dog nærmere beskrevet. Frekvensområdet er opgivet til de klassiske 20Hz-20kHz
Batteriet er et 830 mAh, og opgives til 18 timer i flightmode, dvs. at man bruger støjdæmpning, men at signalet kommer fra en ledning. Ved normal brug, dvs. med både støjreduktion, DSP og trådløs forbindelse, holder Parrot Zik 2.0 ca. 10 timer på en opladning. Det må siges at være ganske acceptabelt.
Man kan betjene hovedtelefonen ved at køre fingrene op eller ned på selve ørekoppen, følsomheden skal man lige vænne sig til, men det er både nemt og virkeligt smart at bruge. Og særdeles praktisk. Stort plus for det. Man kører fingeren opad for at skrue op, og ned for det omvendte, trykker to gange på midten for at pause, og skifter nummer eller går et nummer tilbage ved at køre fingeren fremad på siden af højre ørekop. En lille bip-lyd fortæller dig, at du har opnået den lyd du ønsker. Super simpelt, og meget effektivt. Med lidt træning vil selv børn kunne bruge denne funktion uden problemer.
Det helt store party-trick for Parrot er den app der skal bruges - Parrot Audio Suite. Programmet er så enkelt, eller så avanceret som man ønsker. For en ægte hifinørd er der dog tre ting, der særligt bør fremhæves:
EQ funktionen, fem filtre, +/- 12DB med 0.1dB præcision, stejlheden kan varieres fra 0,4 til 4 oktaver, og gælder i hele frekvensspektret. På tablets kan man endda tilpasse tingene særdeles minutiøst. Der kan også hentes prædefinerede indstillinger om man vil.
Støjdæmpningen - den er ekstremt effektiv og kan skaleres efter behov. På maksimal setting i hjemmet er det tæt på at føles som et lyddødt rum, og man kan uden problemer høre musik i en stue hvor andre ser TV med lyden godt skuret op.
Concert Hall funtion; hér giver app’en en hel del muligheder for både at lege med rumklangssimulation, omend “Jazz Club” er mest underholdende, så vi endte med at “Living Room” blev brugt mest.
Det hele giver et utal af muligheder, hvis man vil, og den måde app'en er lavet på, tillader at man kan gøre det så enkelt eller komlpekst som man har lyst til. Der er naturligvis ikke tale om en 32-bånds EQ, men det virker fint. App'en er ret intuitiv, og jeg tvivler på, at ret mange gider, eller behøver, at læse manualen, der nu ellers er fint dækkende.
Testen blev gennemført med støjreduktion til, men med EQ slået fra, og det samme med koncerthalsfunktionen. De er dog stærkt underholdende, og det giver god mening at de findes.
Lyden
Lyden er meget fyldig uden at føles pumpet. På Rodrigo y Gabrielas “Diablo Rojo” er der en masse ruminformationer, der kommer fint igennem. Dynamikken i både bas og mellemtone er ligeledes ganske fin. Fingeranslag høres tydeligt på både dette nummer og "Vikingman". De enkelte fingeranslag på strengene kommer naturligt og let. Der er ikke samme åbenhed og luftighed i diskanten som på åbne hovedtelefoner i samme prisklasse, men det ville måske også være for meget at forlange, uanset hvor meget DSP der sættes til. Musikken hænger fint sammen rent tonalt og frekvensmæssigt. Lyden er svagt lys uden at blive pågående med sin tonale karakteristik.
Rammsteins “Mein Land” byder på hårde lilletrommesmæk, og en fin stortrommegengivelse, der dog er hørt bedre. Gengivelsen er meget massiv, og er tydeligt på grænsen af hovedtelefonens formåen. Hihat-anslag og de øvre frekvenser på den forvrængede guitar flyder mere ud end hvad godt er, og den forvrængede guitar når at komprimere inden metalklangen når øregangen. Der mangler både hér og på Motörheads “Born to Loose” noget mere fylde i sangstemmen der bliver udtværet på disse forholdsvis komplekse numre, og hovedtelefonen får en noget lysere klang end normalt.
Infected Mushrooms' “Albibeno” giver en stenhård bas, og en ganske detaljeret og ok opløst mellemtone. Den meget enkle komposition i numrene, med en meget ren lyd, er åbenlyst bedre kost end de tunge heavy numre. Der er dog en smule efterringning på den dybeste bas.
På Dire Straits' “Sultans of Swing” er der en fin diskantgengivelse; hihatten er fint opløst og detaljeret, men der mangler den luftighed og transparens som man kender det fra åbne konstruktioner og ens eget anlæg. For en lukket hovedtelefon med støjreduktion er det dog ganske fint.
Jimi Hendrix’ “Manic Depression” har en fin mellemtonegengivelse, lilletrommeanslagene er måske ikke helt realistiske, men der er godt der henad, og det samme gælder for anslag på bækkener der har metalklang uden at blive hårde i lyden. Gengivelsen er lidt mere fed end normalt med noise control slået til, men uden bliver lyden simpelthen for tynd. Det hjælper dog at skrue lidt ned for Noise Control.
Michael Jacksons “Beat It” har rent faktisk noget anslagsdynamik på trommeanslag (som nok er en synthesizer). Der mangler noget metallyd på guitar og bækken, men hihat-anslag er ganske ok uden at imponere. Korstemmerne er fint med, og Michael Jackson lyder som "ham selv", og opløsning og detaljering er stadig god nok til at der kan høres fraseringer og en læbelyd nu og da. Dynamikken på bas og mellemtone er ikke imponerende. Men den er der...
Bassen er dyb og rimeligt slagkraftig på Mobb Deeps “Hurt Niggas”. Stemmegengivelsen er fin og rimeligt nuanceret.
MIA's “Paper Planes” er detaljeret nok til at man kan høre de små detaljer på strenge-samplet i starten af nummeret. Nedre mellemtone har fin dynamik og slagkraft, og MIA's stemmegengivelse er ganske tilfredsstillende. Og selvom pistolsamplet også er fint gengivet, og nummeret generelt er lidt fyldigt, så mangler den "hifirigtige" skarphed i diskanten, der dog generelt, og i al rimelighed, må siges at være ekstrem sjælden i hovedtelefoner.
Shirley Basseys udødelige "Diamonds are Forever" har den fornødne separation og luft i diskant og øvre mellemtone som skal til for at give hendes stemme det fornødne rum til udfoldelse. Men gengivelsen er samtidigt detaljeret og velopløst nok til, at man kan høre små guitar- og basdetaljer samt små klokke- anslag der ellers nemt går tabt. Stemmen er yderst fornuftigt gengivet, og formår også at gøre de små niveauforskelle der er i optagelsen tydelige, sandsynligvis fordi man ikke har haft præcis samme afstand fra mikrofonen under hele optagelsen.
Samlet set:
Rent lydmæssigt er der et stykke op til dedikerede åbne konstruktioner. Men som lukket konstruktion, med særdeles kraftig støjreduktion og DSP, så sætter Parrot Zik 2.0 en ganske fornuftig standard for, hvad man skal kunne forvente for kr. 2259,-. Der savnes stadig AptX, men betjeningen er legende let. Hovedtelefonerne er yderst nemme i brug og med en god komfort og batterilevetid.
Pris: 2259,-
Specifikationer:
Width: 175 mm
Height: 202 mm
Thickness: 39.3mm
USB/Micro USB cable: 1 m
Mini-jack cable: 1,30 m
Contents of the kit: 1 Zik 2.0, 1 Li-Ion 830 mAh battery, 3 point mini-jack cable, 1 USB micro USB, 1 transport case, 1 quickstart guide.
For yderligere information, kontakt
Parrot Zik
http://www.parrot.com/uk/