Siltech demo CD’er fra STS Digital

Af: Kim Olsen - 7/10-2015

Vi har leget med test CD’er fra de audiofile hollændere

Audiofile CD’er er ikke ligefrem et nyt fænomen. Marantz havde oprindelig en serie af Masterworks CD’er, alle lavet af STS Digital. Da Marantz stoppede deres årlige udgivelser skulle man derfor finde en ny partner, og dette blev kabelproducenten Siltech. Men STS laver også deres egne ting, heriblandt Dynamic Experience-serien, samt en række specialudgivelser; “Spirit of Music”, “Highend Demo CD” og så den testede “Diamond Voices in the Fifties”. Herudover har den danske importør sørget for et eksemplar af "Dynamic Experience volume 1", og "Siltech High End Audiophile Test Demo CD 1" til anmeldelse.

Det er heldigvis muligt at høre lidt af musikken, omend i mp3 format hos STS:
http://www.sts-digitalshop.nl/contents/en-uk/d1.html

STS er ikke ligefrem nye, når det kommer til de audiofile indspilninger, men har været i branchen siden 1972. De laver både CD og LP, og deres udstyrsliste er derfor fyldt med eksotiske ting til indspilning og mastering, omend der også indgår ting almindelige mennesker kan købe; naturligvis Siltech kabler og ikke mindst en HEX DAC fra Hollandske Metrum Acoustics som vi tidligere har testet (indsæt link)

Første skive gav garanti for motion af højttalerenhederne...

Dynamic Experience volume 1

 
Trackliste:
-  1. Earth and Fire Orchestra : Frames
-  2. Grace Jones : Don`t cry it`s only
-  3. Yello The Eye: Don Turbulento
-  4. Victor Wooten: Live in America
-  5. Gary Boyle: Grumble
-  6. The Sheffield Drum Records: Jim Keltner
-  7. Stevie Ray Vaughan: Roughest place
-  8. Hans Theessink: Missing you
-  9. Aquamarine : My blue star
- 10. Matthijs Dekker: Soundfield microphone

De to første numre er lige lidt mere 80'er agtige end denne skribent finder optimalt, omend numrene da er ganske dynamiske - men det er nok mest af alt smag og behag. Her er Yellos "Don Turbulento" lidt bedre tidsperiodemæssigt, men bortset fra de dybe basdrøn er det måske pladens mindst dynamiske nummer.

Victor Wooten er en rigtig habil basspiller, så der er smæk på for alle pengene på “Live in America”. Spillestilen minder meget om Wornell Jones (det er ham der spiller bas for Nils Lofgren). Der i hvert fald garanti for, at dine basenheder får motion. At nummeret, rent musikalsk, er ganske glimrende trækker kun op.

Gary Boyles “Grumble” er primært bare blær på trommerne hen over et solidt basbeat, men kvaliteten af trommeoptagelsen er i top, og der er en studietekniker der virkeligt fortjener en kold øl for mikrofonplaceringen. Et ganske glimrende valg til en testskive.

Der er naturligvis også et nummer fra Sheffield Drum Record med; det er vel efterhånden ved at være de facto-standarden når det kommer til trommegengivelse.

Der er også blevet plads til lidt flere almindelige musiknumre; hér med Stevie Ray Vaughn og Hans Theesink. Fine indspilninger - men rent musikalsk ikke noget der får taget til at lette...

Den mest interessante indspilning er gemt til sidst; det er klart Matthijs Dekker's "Soundfield Microphone". Udover nogle meget livagtige optagelser af f.eks. døre der smækker (det er faktisk gjort en del mere interessant end man lige skulle tro), så er der også en trommeoptagelse af de bedre. Det er virkeligt et nummer der tager “Dynamic Experience” bogstaveligt, og det anbefales, at man ikke, som denne skribent, har skruet alt for højt op første gang nummeret afspilles.

Diamond Voices, Music from the Fifties
Trackliste:
-  1. Pennies from heaven     Doris Day
-  2. Close your eyes     Dakota Station
-  3. The man i love        Dinah Shore
-  4. But not for me        Julie London
-  5. Empty glass             Peggy Lee
-  6. Dedicated to you    Dakota Station
-  7. My buddy              Dinah Shore
-  8. The way you look tonight Doris Day
-  9. I`ll remember april   Julie London
- 10. My guitar              Peggy Lee
- 11. Be anything          Dakota Staton
- 12. That old feeling        Dinah Shore
- 13. Over that rainbow   Doris Day
- 14. I wanna be loved   Peggy Lee
- 15. People who are born in may     Julie London
- 16. It`s easy to remember Doris Day

Denne skive er lidt anderledes end de andre; der er valgt fokus på en håndfuld sangerinder, og mange af numrene kan derfor lyde meget ens, da det gennemgående er de samme kunstnere, og den samme musikalske stil, der er på albummet. Der er derfor ikke samme variation i numre, kunstnere og musik som på de to øvrige skiver.

Dinah Shore med “The Man I Love” har både silkebløde instrumenter og stemmeføring, men dog stadig med en ordentlig metalklang på bækken, en god rumgengivelse, og den transientvillighed i trommeskindet der gør optagelsen realistisk. Det er et ganske glimrende nummer at teste diskantgengivelse med, og som med de øvrige numre er der ikke tale om at musikken er overlæsset, så alle detaljer og unoder går klart igennem.

Julie London med “But Not for Me” har en lidt dybere stemme; lidt mere mørk og swing-baseret gengivelse end de øvrige numre på CD’en. Stemmen er volumenmæssigt kraftigt fremhævet, men beatet er lidt mere friskt end de fleste andre på pladen. Det er således et af de numre med mest tempo, og egner sig fint til at teste sammenhængen mellem bas og øvre mellemtone, og ikke mindst til at høre om der er et sted i kæden der har et efterslæb rent timingsmæssigt.

Peggy Lee og “Empty Glass” har en masse små detaljer især i diskant og øvre mellemtone med guitar, fagot og andet godt. Ekkoudringningerne gør nummeret ekstra spændende, og blæserne har den rigtige kant der skal til uden at være harske.

Doris Days “The Way You Look Tonight” er som taget ud fra et film-soundtrack fra 50'erne. Der er nærmest regnbuer ud af højttalerne. Igen er der mange små subtile detaljer fra klaver og blæsere.

Peggy Lee's “My Guitar” er det eneste nummer der ikke lugter af enhjørning og regnbuer men har lidt melankoli over sig. Niveauforskellene og den dynamiske formåen slår hårdt igennem med den meget tydelige forskel på bløde og hårde anslag, ikke kun på strengeinstrumenter, men også på slagtøj og klaver.

Siltech High End Audiophile Test Demo CD  Volume 1

Tracklist: Demotrack: 
- 1. Pink Panther Theme - Plas Johnson
- 2. Tu es la - Philippe Elan
- 3. Hold On - Max and Esmay Luck
- 4. Sunny get blue - Nat King Cole
- 5. Wailin Wall - Wiles Ingwersen
- 6. Hick ups - Harry Sacksioni
- 7. The devil may care - Eleonora Holiday
- 8. Homeward bound - Blues Company
- 9. Dream about you - Eva
- 10. Let me down easy - Ricky Peterson
- 11. Take my mother home - Harry Belafonte
- 12. Jazz traditional - The Dutch Swing College Band
- 13. La Rosita - Coleman Hawkins & Ben Webster
- 14. Live samba - George Carlo
- 15. English folksong - Ron and Marco

Plas Johnsons udgave af temaet til Den Lyserøde Panter er en ekstremt fornuftig udgave af Henry Mancinis klassiker. Saxen er lidt mere afrundet end man er vant til, til gengæld går kontrabassen meget dybt, og xylofonen rammer de høje frekvenser som den skal. Et særdeles fornuftigt åbningsnummer.

“Hick ups” med Harry Sacksioni er en god gang stille og rolig bluesguitar; bare generelt rar og dejlig musik i en god optagekvalitet. Et ganske udmærket nummer at varme op med.

Eleonora Holiday med “The dvil May Cry” er meget swingende både stilmæssigt og lyttemæssigt. Et dejligt nummer. Der er en masse små detaljer i det meget velopløste nummer, som egner sig glimrende til at teste mellemtone og diskant med.

Blues Company's “Homeward Bound” lugter langt væk af The Commitments, både i lyd og udtryk. Indspilningen er der nu ikke noget i vejen med, og kan man lide den stilart, så er hér muligheden for at høre det i en ganske god indspilning.

“Dream about You” fra Eva har et meget specielt optagerum fra den liveindspilning det stammer fra. Det er dragende for andet end lyden, og er ganske glimrende når man skal høre om det nye udstyr nu også leverer den optagerumsgengivelse, der kan forventes.

The Dutch Swing College Band med "Jazz Traditional" er klassisk Nyhavns-jazz som de fleste kender det, med masser af swung, renhed i optagelsen, rytme, og ikke mindst gennemført dynamik på stortromme og kontrabas. Og som noget specielt, så er der rent faktisk tydelig metallyd på bækkenlyden, og ikke mindst de efterringninger der i denne skribents optik ofte gør forskellen mellem en god og en realistisk metalgengivelse.

Det er dog ikke alt sammen godt og rart; Ricky Petersons “Let Me Down Easy” er lidt for meget dårlig 80'er-pop rent subjektivt, men værst er dog “Live Samba” med George Carlo. Nummeret er godt indspillet, men sangerens underlige lyde i hele indledningen af nummeret minder mest af alt om en ecstasypåvirket teenager, der forsøger at nynne en technosang af lungernes fulde kraft.

Så er der straks lidt mere ro at hente på "English Folksong" af Ron and Marco der giver et dejligt sammenspil mellem violin og klaver, med et meget dramatisk tilsnit der ville gøre det velegnet som filmmusik. Til baggrundsmusik, i høj kvalitet, er det også ganske velegnet.

Sammenlagt kan det siges at kvalitetsniveauet er højt hos STS, og det kan absolut anbefales at tage et kig på skiverne fra STS; især Dynamic Experience og Siltech Audiophile Test Demo CD bør være noget enhver audiofil kraftigt kan overveje at have i sin samling.

For yderligere information, kontakt
Exotic Audio
Willemoesgade 14 kld tv
DK - 2100 København Ø
Tlf.: 35 11 27 70
Email: info@exoticaudio.dk
Web: www.exoticaudio.dk