Dyrholm Audio kabler

Af: Kim Olsen - 7/12-2015

Vi har testet alle Dyrholms kabelserier - både signal- og højttalerkabler.

Dyrholm Audio har i en række år specialiseret sig i håndlavede kabler i den gode ende. Som noget lidt specielt kommer kablerne ikke i fancy kasser, men alle kabler - uanset mærke og pris - kommer i anonyme forede papkasser. Udover at det sikkert er med til at holde antallet af tyverier på et minimum, så virker det også som et naturligt sted at spare, og så bruge pengene på materialer i stedet. Kasserne er foret på særdeles fornuftig vis, og at den eksterne indpakning er anonym og kedelig skader jo ikke kvaliteten af lyden.

Selve lederne består af tre typer: Forsølvet kobber, forgyldt kobber og rent finsølv. Hver leder er individuelt isoleret med bomuld. Finsølvsledere kommer i en lufttæt slange for at undgå oxidering.

Som en ekstra service, der desværre ikke er at finde ret mange steder, kommer alle kabler tilspillet i en såkaldt “Cable cooker”. Samtidig er der fire ugers fuld returret på alle køb. Kæmpe plus for den politik!

Det er ikke helt billigt med håndlavede kabler, men Dyrholm har faktisk udvidet sortiment fornyligt med en ny entrylevel serie hvor et sæt kabler kommer under 2000,- kroner.

Hver serie er testet både som sæt, men også enkeltvis. Er andet ikke fremført, så er det sættet som helhed der beskrives, omend det er forsøgt også at knyttet et par enkelte kommentarer til hhv. signal og højttalerkabel uafhængigt af hinanden..

Der findes udover de testede signal- og højttalerkabler og serier af digital- og strømkabler.

Kablerne findes i fire serier med en rimelig fast struktur rent prismæssigt, og selvom springet fra den billigste til den dyreste serie er stort, så er springene imellem de tre dyrere serier faktisk ikke så stort at det er urealistisk at opgradere.

Kablerne er generelt lavet med brug af virkeligt gode stik og materialer der ikke ligger i den billige ende, men med priser på top-serien på under 20.000,- for 2x2 meter højttalerkabel, og lidt over 13.00,- for et sæt signalkabler kan det stadig betales. Det skal dog bemærkes at hvis man begynder at kigge på prisen for enkeltkomponenter som stik, så kan man blive forundret over at prisen ikke er højere. For eksempel vil man som privatperson skulle slippe de første 4000 kroner for bare stik alene på et sæt Zodiac signalkabler. Man må antage at Dyrholm får en seriøs rabat hvis der skal kunne tjenes bare til lys og varme.

 Dyrholm Mono Signal kabel, 2x1m: 2200,- Højttalerkabel 2x2 meter: 3500,-
Kablet adskiller sig fra de øvrige ved at springet op til næste serie rent prismæssigt er langt større, og så det faktum at Mono er lavet med et vist fokus på kostpris. Kablet er “no nonsens” opbygget, og der er ikke samme subjektive følelse af kvalitet som der er ved de andre kabler, og det er tydligt at man har fjernet alt der ikke er absolut nødvendigt, og kablet er derfor også noget tyndere end de øvrige. Sammenligner man med hvad der ellers findes i denne prisklasse gør det nu knapt så meget, men sammenligner man med de meget dyrere Dyrholm Audio highend serier blegner Mono - naturligvis - i sammenligning.

Kablet er lavet med forgyldt solidcore kobber, Switchcraft stik på signalkablerne, og Furutech spadestik eller bananrør på højttalerkablerne, også i forgyldt kobber.

Som sagt føles kablerne noget billigere i det end de øvrige kabler, primært grundet en lavere vægt og en tyndere strømpe, men det har så den fordel at både signal og højttalerkabel er væsentligt mere bøjelige og dermed mere fleksible end de større serier, hvor især Zodiac kan være omstændig at håndterer.

Der er overraskende meget luft og rumgengivelse på Tone Wik og Barokkarnes udgave af Vivaldis Che Giova. De små detaljer er ganske udmærket gengivet, og især diskanten er overraskende velopløst, samtidig med at det er en meget åben gengivelse med et stort, men alligevel dybt og præcist lydbillede.

Den gode og forholdsvis store åbenhed og præcision fortsætter på Michael Jacksons “Beat it”. Her timer nummeret ganske fortræffeligt, og især højttalerkablerne markerer sig ved evnen til at gengive transienter ganske præcist. Især med prislappen på kablerne in mente.

Der er en god metalgengivelse på bækkenlyde på Dizzy Mizz Lizzys “Love me a little”. Bassen er nok en smule mere ulden end på Gemini kablerne, men til prisen på kablet er det nu altså ikke noget der bør klages over.

Rumgengivelsen på Mono-signalkablerne er især særdeles fornuftigt gengivet på Joja Wendts “Mit 88 Tasten um die Welt” skive. Det er både godt og skidt, for klaverets udklinginger bliver hængende i luften i så lang tid at de blandes sammen med næste "omgang" af anslag, og gengivelsen bliver derfor ike så ren som de dyrere kabler i serien.

Der er ikke helt samme åbenhed i saxofongengivelsen på Plas Johnsons udgave af temaet til Den Lyserøde Panter, men det er nu stadig ret godt, især taget i betragtning at Mono serien er til at betale for de fleste.

Mikrodynamikken i guitargengivelsen på Lisa Ekdahls Papillas Samba er ganske imponerende, men stemmen er væsentligt mere direkte og lyd i det end på de øvrige kablerserier - der dog i sig selv en en smule tilbagelænede i lyden. Hendes stemme er lidt mere tynd og fin, her kunne man måske foretrække et signalkabel med et par kilos fylde mere til den svenske alfesangerinde. S'erne måtte dog gerne have været nedtonet en smule.

Mono er generelt det lidt lysere, og lidt mere agressive af Dyrholm Audios kabler, men det formår at bibeholde næsten alle de samme dyder som de dyrere modeller. At kalde det et budgetkabel er mildest talt en underdrivelse ift. ydelsen, men til prisen er det lige pt. svært at se hvad der kan slå det, målt på den meget relative “vellyd per kroner” skala.

Dyrholm Gemini Signalkabler 2x1 m 5.900,- Højttalerkabel 2x2m 10.200,-

Gemini markedsføres som entrylevel highendkabel. Kvaliteten fejler heller ikke noget, og kablet er i en noget mere fiks farvekombination end de øvrige serier. Lederne er forgyldte kobbertråde der er isoleret med bomuld, og signalkablet har en forzinket kobberskærm hvis formål er at forhindre indstråling. RCA stikkene er fra Oyaide på signalkablet, og der er forgyldte kobberbananrør på højttalerkablerne. Slutstykket er omsluttet af en art gummikappe, og inden da er overgangen skjult med en kappe af aluminium der er tjener til at skjule samlingen, men tjener også til at fremvise produktets navn. Herudover er det også ganske dekorativt.

Diskanten er åben, uden på noget tidspunkt at være skarp. Den er en smule afrundet, lidt poleret om man vil, og omend at tingene gennemgående gengives korrekt, så gengives de meget skarpe lyde og toner ganske dæmpet, og selvom de antydes, så kommer skarpheden kun i begrænset grad til udtryk.

Queens “Innuendo” gengives med et meget stort og luftigt lydbillede. Instrumenterne står skarpt og præcist optegnet, mikrodynamikken og fintmasketheden i de mså detaljer og især niveaudifferentieringen er ganske imponerende for kabel i den her prisklasse - men B stykket fremstår en smule forsigtigt i sin gengivelse ift. de dyrere serier.

På “I’m going slightly mad” fra samme kunstner kan man høre, at den største synder på den mere forsigtige tendens primært er signalkablet, der trods en ganske glimrende gengivelse - ganske forventeligt kan man sige, ikke har samme åbenhed i den øvre mellemtone især, og identifikationen af de enkelte effekter og instrumenter har ligeledes ikke samme kvalitet i bassen hvad højttalerkablet angår hvis man sammenligner med Phoenix og især Zodiac serien. Samme mønster gør sig gældende på lidt mere hård rockmusik som AC/DC's “T.N.T”.

Mikrodynamikken kommer til sin fulde ret i de ellers meget detaljerede og veltimede afspilning af Lisa Ekdahls “Papillas Samba”. Guitarens transientgengivelse er ganske fortrinlig for højttalerkablets vedkommende, og tillader højttaleren at standse og impulsgengive ganske i overensstemmelse med nummeret, især i mellemtonen er præcisionen ganske god.

Der er ligeledes en ganske imponerende åbenhed i gengivelsen af Dave Brubeck Quartets klassiker “Take five”, især trommesoloen og Paul Desmonds saxofon kommer virkelig til deres ret i en myriade af hul igennem, mikrodetaljer, gengivelse af optagerummet og en enormt sammenhængende gengivelse generelt.

Anslagsenergien kommer fint til udtryk i Michael Jacksons “Beat it”. Gengivelsen er sammenhængende rent energimæssigt. Det hul der ofte er i gengivelsen mellem øvre bas og mellemtonen, er der heldigvis ikke med Geminikablerne. Stemmen har den helt rigtige fylde, og Michael Jackson er hverken for tyk eller tynd, og har samtidigt en meget naturlig stemmegengivelse. Timing og transientresponsen i bas og nedre mellemtone er herudover også ganske god, og i det hele taget er det et nummer Gemini slipper rigtig heldigt fra.

Hvis der skal sættes nogle farvninger på, så er det en lille smule ekstra lys gengivelse i mellemtone, mens at diskantens allerøverste træk er svagt mørk i sin tonale signatur.

Gemini har generelt rigtigt mange af kvaliteterne fra de to dyrere serier, men koster det halve af Zodiac. Timing, transientgengivelse og naturlighed er kodeordene. Samtidigt er det imponerende hvor mange klassiske hifidyder som rumklangseffekter, lydbilledekomposition og efterklangsgengivelse som Gemini formår ude at koste spidsen af en jetjager.

Phoenix Signalkabler 2x1 m, 7.900,- Højttalerkabler 2x2 m 12.300,-

Phoenixserien minder i udseende og opbygning meget om Zodiac serien rent visuelt, omend noget mere slank.

Kablet er som før nævnt lavet af forsølvet kobbertråd, der individuelt er isoleret i en bomuldsstrømpe, og samlet i en forseglet gummislange. Højttalerkablet er med Furutech bananstik udført i rhodiumbelagt kobber.

Signalkablerne er yderligere skærmet med en forzinket kobberskærm, og det testede eksemplar var med Oyaide SLSC RCA stik. 

Højttalerkabelet virkelig godt samspil og samtidighed på Diana Kralls “The Girl in the other room” mellem kontrabas og piano. Det samme gør sig gældende, bare i diskanten mellem bækner/piano på Patricia Barbers “You dont know me”.

Bækkenanslaget på Michael Jacksons “Beat it” efter ca. 50 sekunder er en smule mere nedtonet, og ikke lige så åbent i sin lyd som Zodiac kablet, men ellers er det en ganske ok gengivelse.

Hvor øvre mellemtone og diskant er rigtigt godt med, så er sammenligningen med Zodiac dog ikke til Phoenix fordel, her vinder Zodiac kablet på både transperans og luftighed i gengivelsen. Præcision og timing fejler dog intet, og her ligger man noget mere lige. Det kommer tydeligt til veje på Dizzy Mizz Lizzys “Love me a little” hvor bas og stortromme ikke helt har den adskilthed og differentiereing som det har på Zodiac kablet. Nu er vi ikke ude i kæmpe forskelle der er åbenlyse for selv døve mennesker, men forskelle der er hørbare ved en direkte sammenligning.

Overtonerne fra mellemregisteranslagene på Joja Wendts "Mit 88 Tasten um die Welt" bliver hængende - særdeles længe - i luften, men har også den fylde og naturlighed der skal til. Det er den slags små detaljer som er forskellen på et godt, og et rigtig godt kabel, og også den slags man desværre skal betale rigtigt mange penge for.

Plas Johnsons udgave af Pink Panther theme er en flot gengivelse fra Phoenix-kablets side. Især blæsernes energi og "blæser-båt" som messingblæsere nu har kommer fint igennem, inkl. deres optagerum. Bækkenanslagene og deres efterringning gengives fint og korrekt, det samme med xylofonanslagene der har en enorm dynamik og opløsning.

Signalkablet har et lydbillede der er stort og præcist, på førnævnte Plas Johnsons “Pink Panter theme” kommer isært de diskant tunge instrumenter med deres fine små lyd til deres ret, og alt sidder lige i skabet rent timingsmæssigt. Der er lagt en smule af en dæmper på ift. Zodiac, men det er bestemt ikke dårligt.

Gengivelsen af “The Devil May” Care af Eleonora Holiday er bestemt, god og åben, det sidste metalgengivelsesniveau og overtone reproduktion mangler dog, her må man opgraderer til Zodiac hvis man vil have hele pakken.
 
Lisa Ekdahls stemme står ren og uforfalsket, det er en ganske skøn gengivelse med massere af nerve og sjæl. Gengivelsen er ren og klar, og meget nøgtern  - som nummeret Papillas Samba nu en gang er det.

Ekkoeffekterne på Dave Brubecks “Take five” er ganske storslåede, og mikrodynamikgengivelsen for Phoenix kablet hører så absolut til i den rigtigt gode ende, med et stort bredt, luftigt og præcis lydbillede hvor hvert instrument har sin egen lille sfære.

Zodiac Signalkabler 2x1 m 10.900,- 2x2m Højttalerkabler 19.800,-

Zodiac er pt. i anden generation, og er Dyrholm Audios topserie. Det er kæmpekrabater der er tale om, og kablerne får betegnelse “ormegård” til at være ganske korrekt.

Der er ligesom på Gemini metalomslutninger med kabelseriens navn på i hver ende. Lederne i både signal og højttalerkabler er massive ledere i finsølv og forsølvet kobber, igen med hver leder individuelt isoleret, og samlet i en forseglingsslange. Der er brugt en forzinket kobberskærm til afskærmning, og herudover er kablerne lagt i “en dæmpende slange” af opskummet silicone.

Der benyttes Furutech CF-102 (R) RCA stik, med Rhodiumplatering og stål/kulfiber hus, og alene denne komponent står til små tusinde kroner for et sæt med to. Der er ligeledes Furutech  FP-200 B (R) bananrør på højttalerkablerne.

Kablerne er ganske massive, men da de er “tyndet ud” i stikenderne går det ikke ud over det praktiske. Der er dog ingen tvivl om at man har sat alle sejl ind på at lave det bedste produkt man kan, og det “lugter” da også af highend og godt håndværk.

Der ekstremt meget hul igennem, det mest åbenlyse er niveaudifferentieringen. Lyden er meget ren og krystalklar,  uden at det bliver koldt og klinisk, men tværtimod meget velafbalanceret i toppen. Der anes en svag afbøjning der giver sig til udtryk ved at tonerne har metalklang, men aldrig bliver hårde i lyden. Efter at have kablerne forbi flere folk synes det dog at være meget individuelt hvor meget vægt der lægges på dette, men så har Dyrholm Audio til alt held 4 ugers returret. For denne anmelder gjorde det ikke den store forskel.

Bækkengengivelsen på Michael Jacksons “Beat it” fremstår usædvanligt tydeligt, og er meget nem at differentiere ift. de øvrige instrumenter. Det samme gør sig gældende for korstemmerne, og signalkablet er uden tvivl et af de bedste vi har haft på testbænken.

Det er sjældent at man får lov til at få både metalklang og stor dynamik kombineret med finmasket opløsning, men det er lige præcis hvad man får når man hygger sig med Zodiac kablerne på Dizzy Mizz Lizzys “Love me a little”. Her er en ganske imponerende dynamisk formåen gemt som Zodiac let får frem, og det er uden at præcision eller detaljering skuffer.

Lisa Ekdahls “Papillas Samba” byder på en udsædvanligt gennemført dynamik der gør især guitargengivelsen til noget af det mest realistiske der længe er hørt. Den enormt høje opløsning og slagkraft/anslagsenergi som præsteres i mellemtonen af Zodiac højttalerkablerne sker med 110% kontrol, og giver en vedholdende illusion omkring at man befinder sig i optagestudiet. Lydbilledet er meget fast og præcist, og det er lige før at man ud fra stemmen kan tegne en shilouet af sangeren.

Lumsk “Dunker” har den perfekte balance af ikke-påvirkning, og frekvensmæssig neutralitet, kombineret med føromtalte dynamik og en vanvittigt høj opløsning giver det en naturtro gengivelse med hul igennem som de må have oplevet det i studiet. Lydbilledet er igen meget præcist, alle små ekko-effekter sidder som de skal, og lyde og instrumenter er minutiøst og eksakt placeret i det meget luftige lydbillede.

Joja Wendts “Mit 88 tasten um Die Welt” har en fantastisk basdifferentiering på både kontrabas og klaver, og detaljerings og overtonegengivelsen i basse og nedre mellemtone er virkelig velgjort, og Zodiac højttalerkablerne formår at give en kælderdyb med alligel nemt identificerbar lyd. Opløsning i både signal og højttalerkabel er ganske imponerende. Tangentanslagene har samtidigt formået at bevare det meste af deres naturlige skarphed der ellers går tabt på mange anlæg, og tam-rundgang på trommerne har stadig den dynamik og detaljeringsgrad som hører sig til.

Zodiac højttalerkablet tillader uhindret alle de små nuancer at være med, rent tonalt er det ekstremt neutralt, og det er dejligt at man formår både at have en præcis top der kan gengive små fine metalnuancer på et guitaranslag, og samtidigt tillade forstærkeren maksimal kontrol over mellemtone og bas.

Zodiac signalkablet er meget åbent i sin gengivelse af Nils Lofgren Band Live, og det er imponerende hvor mange små ,og præcise detaljer, der er med i gengivelsen, især dem der er meget hårde og kontante og kortvarige, der er kommet med. Det er sådan et kable der gør det til en fornøjelse at gå på opdagelse i sin musiksamling. Ikke alt er godt, der er dog små tendenser til en lille smule afrunding i toppen, og kablet egner sig derfor glimrende til dem der gerne vil have metalklang, men ikke bryder sig om den sidste skarphed og hårdhed i metalgengivelsen.

Samlet set
Der er ingen tvivl om at Dyrholm Audio kablerne er gode, og udtryk for solidt håndværk på alle plan. Ydelsen taget i betragtning er ingen af kablerne dyre som sådan, men for de fleste entusiaster vil nok primært gå efter Gemini eller Phoenix serien. Det har været rigtigt rart at kunne fornemme en samlet rød tråd igennem alle serier, og hvordan at man får “mere af det hele” hver gang man går en serie op, og hvordan at den soniske signatur forbliver den samme.
Med 4 ugers fuld returret er der heller ingen undskyldning for ikke  at få prøvet tingene derhjemme.

For yderligere information, kontakt producenten
Dyrholm audio
www.dyrholmaudio.dk
+45 60 85 55 50
mail@dyrholmaudio.com