Audiovectior SR 1 Avantgarde Arreté

Af: Kim Olsen - 20/2-2016

Audiovectorer leverer velspillende kompakt highend der stadig kan betales

Oprindelige havde vi lånt et sæt SR1 Avantgarde Arrete for at kunne have et bedre sammenligningsgrundlag i forbindelse med en anmeldelse af den aktive udgave, Discreet, men den passive udgave indeholder så mange nuancer at vi mente en selvstændig anmeldelse var på sin plads.

Audiovector er ikke ligefrem nye på det danske hifimarked, med en fødselsdato der hedder 1979 kan man måske endda kalde firmaet ganske erfarent. Ligesom dengang laves højttalerne i hånden på fabrikken i København, med enheder leveret på unik specialordre fra ScanSpeak. Ligesom de sidste mange år har Audiovector et opgraderingsprogram der gør det muligt at opgradere gamle modeller til nye, eller opgradere en series mindste model til den største og testemnet er den mest avancerede af SR seriens standerhøjttalere.



Indpakningen er yderst tillidsvækkende, massere af skum, solid papkasse, og tydelig tanke på optimal og skadesfri transport, også flere gange.

Diskanten er Audiovectors meget karakteristiske AMT diskant, Air Motion Transformer, baseret på Dr. Oscar Heils princip.  Det virker ved at et stærkt magnetsystem driver et foldet bånd, lidt som en harmonika. Dette accelerer luften meget hurtigt, og da der ikke er en traditionel svingspole eller membran der skal have stempelopførsel, opnår man en gengivelse der teoretisk er meget hurtig og mindre generet af gnidninger og fnidder i diskantområdet, koblet med en relativt god effekthåndtering. Polyesterbåndet er i realiteten typisk otte gange større end ved en konventionel diskant på 1”, og er reelt en dipoldriver, og på Audiovectors udgave er der tillige ventilering bagud til. Åg-pladerne, selve metalfronten, har Audiovector vinklet således at den vertikale spredning optimeres, og frekvensopgivelse på over 50kHz opnåes.



Magnetringene er særligt sensitive og Audiovector har derfor valgt også at fremstille disse in-house i stedet for at få købe dem hos en underleverandør, på trods af at det øger produktionsomkostningerne.
Man har også valgt en mere bevsærlig og dyr løsning Idet diskanterne er individuelt samlet i hånden og testet. Herudover har Audiovector et såkaldt SEC system hvor bestemte frekvenser portes ud af bagsiden ved hjælp af meget specielle filtstykker laver udelukkende til formålet, hvilket skulle give et bedre og større stereobillede.

På trods af at det er blevet mere og mere polulært med forskellige former for AMT og bånddiskanter i mere tilgængelige prisklasser over de sidste par år, så er der få der leverer til de mere almindelige hifikøbere der har så meget erfaring med brugen af bånddiskanter, og isæt AMT diskanter, som Audiovector har det. Diskanten går helt op til 52 kHz, og magnetsystemet er meget kraftige neodymium stave. Herudover skulle enhver form for fasedrej være flyttet op i frekvensområdet og ud af det hørbare område.

Bas/mellmetonen er en 6” enhed i en trelags sandwhich der består af et lag kulfiber/glasfiber vævning, en papir/nomex membran og et lag opskummet lim der intet vejer og mest er luft. Iflg. Audiovector opnår man på den måde en membran der både er let, stift og lyddødt. Svingspolen er viklet omkring et rør i titaniumfolie.  Selve chassiset er en zink/magnesium legering med forstærkning omkring monteringshullerne.
Delefilteret er lavet meget enkelt med en kun en i serie med hver enhed, men man har forsøgt at ”indbygge” filterfunktionen i designet af enhederne. Der er således tale om et 6 dB/oktav filter men reelt er den akkustiske funktion et 24 dB/oktav-filter ifølge Audiovector. Komponenter måles efter af Audiovector selv og matches, således at værdier mv. ligger inden for en +/- 1% tolerance.

Højttaleren skal placeres rigtigt for at få et perfekt stereobillede, men kan placeres overraskende tæt på væggen. Helt optimal placering blev under testen opnået med 25 cencimeter til bagvæggen, hvilket stadig er meget lidt, men helt ned til 10 cm fra væggen fungerede det rent faktisk. Der blev rettet spørgsmål til Audiovector angående højttalerens meget tætte placering til væggen, hvilket Ole Klifoth der har grundlagt Audiovector begrunder med at det er den type opstilling som mange kunder benytter deres højttalere i, så derfor har man lavet dem så det passer til så små afstande, hvilket jo er ganske logisk. At det så rent faktisk virkede i den virkelige verden var ganske overraskende.

På trods af mange moderniteter er Audiovector jo stadig en rigtig hifihøjttaler, så de skal spilles til, en del, men slutresultatet er nu ganske imponerende.

Den testede udgave var i en meget flot American Rosewood finer. Godt nok kan Audiovector klare mange specialfarver og ordrer, inkl. Metallak som den aktive Discreet højttaler var i, men finerkvaliteten er ganske høj, og herfra er præferencen så absolut for træfinerudgaverne, omend at blåmetallak nu også er ganske smukt.

Lyden
Der gives en fantastisk gengivelse af Dave Brubecks ”Take five”. Her får man nok en af de bedste bækkengengivelser der er hørt på testhøjttalere i flere år. Essensen her er opløsning og naturlighed i form af forvrængningsfri diskant uden fnidder og unoder. Lydbilledet er stort og kommer godt ud af højttaleren, dynamik og homogenitet er gennemgående faktorer, og lyden er meget sammenhængende og retfærdiggør i høj grad prisen på højttaleren.

Stemmeføringen på ”You dont know me” fra Pratricia Barber fortsætter i samme gode spor - fantastisk åben og klar, der er et nærvær og en realisme der er hver en krone værd. Her viser SR1 virkelig hvad den kan.
Joja Wendts “Mit 88 Tasten um die Welt” er en  meget homogen gengivelse, meget finmasket, lidt tør, men viser alt fra dybeste til højeste tone på et flygel, og er en gennemført ren og luftig gengivelse.



Plas Johnsons udgave af Pink Panther Theme giver en fantastisk diskantgengivelse. Xylofon og bækkenanslag er enormt livagtigt gengivet, energien i blæserne er forbløffende god, og bassen er meget dyb. Den dybeste del er knapt så defineret som resten, men ruller også hurtigt af, og det er også lige lidt over grænsen af hvad man kan, og kan forvente af en basenhed på kun 6", og hvad den har at give af. Bassen formår dog stadig at være massiv når kildematerialet kalder på det, og lilletrommeanslagene er stadig gode og uden kvalitetstab selvom at det kan blive lidt kaotisk i musikken. Generelt er det en enormt åben og fintmasket gengivelse, tonerne hænger godt ved i luften, både hammondsorgel og messingblæser. Selvom at der er mange instrumenter og der sker rigtigt meget i hele frekvensområdet bliver det aldrig mudret. På lavt niveau er opløsning og dynamik stadig til stede og der spores umiddelbart ingen frekvensafvigelser ift. når der lyttes på referenceniveau.
Transientgengivelsen hører til i den gode ende, og det samme med dynamikken, der er grænser, og det ved SR1, så kompression opleves stort set ikke så længe at man spiller inden for højttalerens fysiske formåen. Begrænsningen for denne højttaler ligger ganske naturligt i kabinetstørrelse og membranareal, men der skal spilles ret højt for at man nærmer sig højttalerens grænser.

“Beat it” fra Michael Jackson har en meget åben og luftig gengivelse men også en lettere lys øvre mellemtone. Der måtte gerne have været noget mere fylde i lyden, men hellere kvalitet fra 6" enhederne end mudderhelvede i bund og nedre mellemtone. Bassen er dog kontrolleret og præcis, og det er det vigtigste, der er tryk på, transientvillighed, og hurtigt og effektvt stop af membranen når signalet stopper.
Lisa Ekdahls “Vem vet” er en smule tør/fersk i sangstemmen, men med et vidunderligt lydbillede, og opløsning/identifikation af det enkelte instrument er virkeligt god. Det et samme historie på Lumsk nummeret “Dunker” hvor sangstemmen får lov at komme til sin ret med en meget direkte og ernegifyldt gengivelse, mens bassen fast og transient korrekt gengiver en hård og fast basgang.



John Mogensens “Erik Oluf Andersen” bliver gengivet ganske energisk så det er en fornøjelse. Bassen sidder lige i skabet, hans stemme er tydelig optaget for sig selv og har fået lidt ekstra rumklang, men det er nu engang en klassisk John Mogensen-charme, men nummeret viser sig fra sin bedste side, det kunne være en nyindspilning, opløsningen er fin, og der er smæk på beatet.

Johnny Cash klassikeren  “A boy named Sue” indrager ikke bare spilletstedet, men også Cash’ guitarspil og sangstemme, både de løbende mikrofinjusteringer teknikeren laver, såvel som de fraseringer og nvieau differentieretinger som Cash laver igennem nummeret, og gengivelsen fanger endda den munterhed sat på melodi som nummeret udgør. Gengivelsen er meget åben, med en lidt tør mellemtonen, men holder sig i store træk inden for sin formåen. Audiovectors mange år med bånddiskanter fornægter sig ikke, og især sammenspillet er optimeret. Lydbilledet er, som altid fristes man til at sige, stort og præcist.




På Dizzy Mizz Lizzys “Love me a little” følger man egentlig bare forudgående lytteindtryk til dørs, der er en ret veldefineret bund der følger med resten, en generelt meget åben gengivelse med et lydbillede der er meget stort og luftigt ift. hvad man er ellers er vant til, og nogle gode dynanmiske og kraftfulde anslag på lilletrommen.

Konklusion
Den måde Audiovectior SR 1 Avantgarde Arreté præsenterer det tredimensionelle lydbilledet på og leverer energien i musikken på er en rigtigt god de facto standad for hvad entry level highend hifi er.  Der er en nøgtern gengivelse uden at lyden er kold, der er åbenhed og luftighed i gengivelsen, og opløsningen og dynamikken leverer hvad man forventer, og mere til. Hertil kommer at SR 1 Avantgarde Arreté er meget nem at placere, men stadig har lidt ekstra at give af for hifinørden der er villig til at lege med placering og opstilling. Samtidigt erkender man også at der er fysiske grænser for en 6” enhed, og det er grænser man kun nødigt forsøger at krydse, således skal der spilles dybt ved høj volumen før end at der høres opbrydning og forvrængning i basområdet.
Alt i alt særdeles fornuftig konstruktion, fornuftige materialer og udførsel, og det samlede resultat er derfor også mere end bare fornuftigt. Prisen synes derfor på ingen måde ublu med tanke på hvad højttaleren kan, og gør rent formidlingsmæssigt.

Nu skulle denne test være en reference ift. Audiovectors Discreet udgave af samme, og vi kan allerede nu afsløre at selvom at der gennemgående er samme karakteristika i lyden. Den aktive mere tilbagelænet i lyden, hvor den aktive Discreet model er mere direkte i sit udtryk.

Pris: 33.100,- hos www.lydportalen.dk

Producent: www.Audiovector.com

Specifikationer:
Avantgarde Tweeter
SEC Treble system
2. gen DFF Cross- over
freveksngang; 30-52 kHz
Følsomhed, 8 Ohm: 87,5 dB
nom. Impedans: 8 Ohm
Delefrekvens: 2800 Hz
power handling: 200w
HxWxD: 37cmX19cmX28cm