JBL Synchros E50BT

Af: Kim Olsen - 5/3-2016

JBLs E serie har også en trådløs variant - men er den bevendt som hifihovedtelefon?

JBL fornyer med mellemrum sine serier af hovedtelefoner. Den nuværende generation hedder E, og fås i forskellige størrelser angivet med nummer og forskellige farver. Der er kommet en bluetooth udgave med det logiske suffix “BT”, og det er E50 udgaven vi her afprøver.

Det testede eksemplar er i en sort og grå kombinationsfarve der er ganske diskret og forholdsvis stilren. Kvaliteten af materialer, bøjle og puder er ok uden at imponere - langt det meste er i hård plast. Det samme er drejeledene i aluminium som er ganske acceptabelt lavet. Bøjle og puder er udført i en ganske udemærket type kunstlæder der sidder godt uden at klæbe.

Det er tydeligt at man har lavet en model der tiltaler den brede masse, og som er beregnet til mainstream publikum. Hovedtelefonen fåes derfor i et utal af farvekombinationer for at kunne tækkes stort set alle potentielle købere. Med et utal menes fire.

Af smarte teknologier har den indbygget såkaldt “Share me” teknologi der tillader to trådløse enheder med teknologien at streame til hinanden. Således kan en enkelt lege DJ for andre, eller man kan høre lydbøger sammen med en ven. Fint tænkt, hvor anvendeligt det er kan så diskuteres. Hovedtelefoner har nu engang den fordel at man ikke behøver at høre på andres musik.

PureBass teknologien skulle sikre ren og kraftfuld bas. Det er bare ikke rigtigt forklaret noget sted hvad PureBass er eller hvordan det virker.

Selve enheden er en 50mm der går ned til 10 hz.  Det er sådan cirka hvad der er at finde af informationer. Ikke videre imponerende. Faktisk er dette nok det Harman/JBL produkt vi har testet med absolut mindst reel og brugbar information omkring produktets specifikationer og opbygning.

Hovedtelefonen kan også bruges til at modtage opkald med, denne funktion har naturligvis også et smart navn, nemlig PureKonexx der skal indikere at man har indbygget en mild form for støjdæmpning så man lettere kan høre den anden part i samtalen.

Efter et par sure fremstød omkring marketingsafdelingens lidt kreative fristil skal der dog gives et stort skulderklap for lithiumionbatteriet, det holdt i snit 23,5 timer på en opladning, næsten 30% mere end de 18 timer som JBL selv opgiver.

Rækkevidden er headsettet er ganske god, og signalet kan uden problemer række igennem fire- fem betonvægge uden at der er udfald. Betjeningen på siden af hovedtelefonen foregår med små tryk på plasticpladen som man kender det fra bla. Parrot Zik, dog med et hørbart ”plastik-klik” til følge. Men det virker upåklageligt.
Når der lades kommer der et lille småirriterendde “bip”, men det må også erkendes at det er en nødvendighed når der ikke er mulighed for en visuel indikator.

Lyden

At hovedtelefonen er rettet til et bredt og måske lidt yngre publikum er evident fra starten. Bassen er stenhård, men med god transientkontrol uanset om der spilles Infected Mushroom eller Dire Straits. Samtidigt viser det sig hurtigt at der både er dynamik og nuancering i basgengivelsen.

Gennemgående lider E50BT, rent tonalt, af kasselyd samt forhøjet niveau i øvre bas og til dels også nedre diskant. Det er ikke så slemt at man kaster dem fra sig, men audiofilt og hifi-korrekt bliver det ikke. Det virker dog mere som et bevidst valg end en fejl med tanke på hvad JBL ellers har på programmet.

Det meste kan fjernes med ekstern brug af EQ, men det er jo ikke helt det der er meningen med produktet.

Agnes Obels “Riverside” giver efterklang på mellemtoneanslagene på klaveret, men ikke i det høje register, til gengæld er anslagene i det høje register og hendes læbelyde ret skarpe i det og drukner enkelte anslag i den øvre mellemtone. Dynamikken er ok, men mellemtonen er noget ulden og udflydende.

Afdøde Amy Whinehouse har begået en del geniale numre, heriblandt “Me & Mr Jones”. Gengivelsen med E50BT er noget rå og upoleret. Hendes stemme overdøver det meste sammen med en udtværet stortrommen der trods en acceptabel præcision overdøver det meste, og blæserne og guitaranslagene får ikke mange fem millimeter at lege på. Til gengæld er bækkenanslagene ret harske i lyden.

Apocalypticas Worlds Collide er ikke den store oplevelse, faktisk gør fraværet af en sangstemme tværtimod at man virkeligt kan hører manglerne i øvre mellemtone og nedre diskant, men da manglende på detaljer og et hævet niveau i øvre bas/nedre mellemtone alligevel overdøver det meste, så gør det ikke den store forskel.

Daniel Barenboim er ikke denne skribents ynglingsfortolker af Beethoven (Det er Wilhelm Kempf), men Piano Sonata 14, 3 sats er nu ikke helt ved siden af. Detaljerne og dynamikken er ikke på niveau med hvad der forventes til prisen, men man kan høre langt de fleste anslag i musikken, og rytmen fremgår tydeligt med tydelige transientstop.

Dire Straits “Sultans of swing” har en heftigt hævet bas og dæmpet diskant, men guitaren stikker lejlighedsvist fornuftigt frem omend gengivelsen hører til en af de mest lukkede der nogensinde er hørt. Rytmen fremgår dog klart og tydeligt, og basanslagstransienterne starter og stopper med en ellers fin præcision.

Infected mushrooms Bust a Move nyder godt af det hævede basniveau. Den enkle og konstante techno dunken egner sig glimrende til E50BT's evner, og giver et omsluttende lydbillede med en imponerende dynamik og anslagsenergi i bassen. Det er som om at E50BT er skabt med netop denne type musik i tankerne.

Hovedtelefonerne klarer sig nogenlunde hæderligt igennem Sheffield Track & Drum Records "Wise to the lines", men der kan ikke gives mange point i kategorierne luftighed, åbenhed, frekvensliniaritet eller timbregengivelse - men transientstop og energiudladning trækker til gengæld op. Det samme gør sig gældende på Queens “Crazy little thing called love” der er ganske hæderlig, fine ekko effekter, og guitaren lød af guitar.

Samlet set
JBL E50BT har en fantastisk batterilevetid og egner sig fint til popmusik, mainstreamrock og især techno, men for at være diplomatisk, så er det ikke en highend hifihovedtelefon. Det er dog ikke noget nyt, der er langt mellem gode trådløse hovedtelefoner der sjældent lever op til de kablede konkurrenter, og i den kontekst er E50BT slet ikke så slem som det måske kan lyde. Til prisen er den heller ikke så skidt.

Pris: 1199,- vejl. Set til 959,- flere steder online.

Specifikationer:

Audio Specifications
Enhed 50 mm
Frequency Response 20 – 20 kHz
Følsomhed 117 dB SPL/V
General Specifications
Connector 3.5 mm jack
Vægt 300 g
Farve Sort

For yderligere information, kontakt
JBL
www.jbl.com