Metrum Acoustics Musette

Af: Kim Olsen - 6/6-2016

Metrum har skiftet indmaden i deres DAC, men har det forbedret lyden?

Metrum Octave MkII, som vi tidligere har testet, har fået en afløser.  Kabinettet er det samme, men det der ligger inden i er væsentligt anderledes.

Den nye udgave er ikke en opgraderet model men en anderledes konstruktion, så derfor har den fået et nyt navn, og kan altså ikke sammenligne med Metrums tidligere entry-level model.

Den er baseret på de såkaldte Transient Dac One moduler som også topmodellen Pavane er opbygget efter. Det er en modstandsbaseret DAC, en såkaldt R2R konstruktion hvor man ikke har en chip, men derimod en masse små modstande med en meget lav tolerance der oversætter datasignalet til et elektrisk signal. Modulerne kan i teorien operere op til 400 MHz samplings-ratio, som den da også selv kører med internt, men signalet er i praksis begrænset de 384 kHz der kommer ind på USB indgangen. Den højere interne samplings-hastighed giver ifølge Metrum selv en bedre positionering af instrumenterne i lydbilledet og en god kanalseperation, og så kan man også opnå et signal/støjforhold på 140 dB.

Som med de fleste andre DAC’s er der USB, Optisk toslink, og så to Coaxial/SPIF indgange.
USB kører op til 384 kHz sampling, SPDIF op til 192 kHz, og optisk op til 96 kHz.
Analog udgangen leverer de normale 2 volt med en ganske lav forvrængning på 0.007% THD.
Hvorfor Metrum stadig insisterer på at den optiske indgang ikke må kunne modtage 192 kHz signaler giver ikke megen mening.

Lyden af Metrums R2R DAC

Det første man bemærker er en utroligt stille og mørk baggrund. Som alle andre Metrum produkter vi har testet er lyden meget homogen, og mere analog og naturlig i sin gengivelse end mange chipbaserede DAC’s, og lige Musette synes at have en ren og naturlig, fnidderfri diskant, og husket korrekt, er diskantgengivelsen bedre end på Octave, der ellers længe har været en favorit på testbænken.

Og netop den meget specielle diskantgengivelse, den opfattes næsten mørk i sammenligning med en lidt mere uren af slagsen, river godt igennem på Johnny Cash nummeret “Like the 309”. Her indfanges ufatteligt meget ruminformation fra indspilningen, i diskant og øvre mellemtone, meget imponerende til prisen. Og samtidigt meget nærværende.


 
DAC’en er meget veldefineret i bassen, hver en lille efterklang på kontrabassen høres tydeligt på Diana Kralls “Stop This World”, og det er samme niveau der præsteres hele vejen op i registret. Rum-informationerne omkring det enkelte instrument er også virkelig godt fanget. Stemmer rammes ligeledes særdeles fornuftigt, og præcisionen i gengivelsen er overraskende god.
 
Michael Jacksons “Beat it” er godt gengivet - især i drivet på bassen. For ægte feinschmeckere vil kor-effekterne mangle noget åbenhed i nedre mellemtone, og der er ikke helt den seperation som f. eks. den store Hex DAC fra Metrum havde, og ultra hardcore afficionados vil mangle noget udklingning af bækken-anslag på dette nummer. Men for alle andre, er det mere end godkendt.
 
Dizzy Mizz Lizzy og Dire Straits byder på god bund der er ekstremt præcis i anslaget, men en smule dæmpet i diskanten. Det gør ikke noget for stemmerne fremstår meget realistiske, men bækken udklingningerne lider en smule og har ikke samme åbenhed som det huskes på den større HEX model.
 
“Take Five“ med Dave Brubeck Quartet byder på en voldsomt god saxofon gengivelse, faktisk spilles der lige her næsten på niveau med den reference cd/DAC vi havde stående samtidigt med Musette, men dog også kun næsten. Klavergengivelsen kunne godt have været en smule mere åben i mellemregisteret, men så kan der vist heller ikke presses mere kritik ud af den plade. Trommesoloen gengives med en uanfægtelig realisme i både dynamik og opløsning, og man er her ganske glad for at have et anlæg der kan holde til strabadserne ved realistiske lydtryk, for det sømmer sig for en Musette at vise hvad den kan med transienter, kontrol og detaljer.

Lisa Ekdahls Papillas Samba byder på en åbenhed og især dynamik fra fingrene der slipper guitarstrengene. Det er ret godt. Der måtte dog gerne være en smule mere råhed på cellostrengene i baggrunden. Hun står meget tydeligt i stuen, og Musette der ellers primært har budt på store åbne optagerum viser her at den nu er ganske korrekt når man tydeligt kan høre at dette er en studieindpilning med en svensk alf der måske lige står en cencimeter eller to for tæt på mikrofonen. Hendes stemme er dog ganske korrekt gengivet.
 
Queens “slightly mad” er en meget dynamisk gengivelsen med god transientgengivelse og opløsning. Der al den luftighed der skal være, men uden at det kammer over. Der er mindre S og T betoning end man er vant til, en mere ren diskantgengivelse om man vil.
 
Spilles der Rammstein vil man ogås opleve en særdeles veldifineret bund med rigeligt hug og transientvillighed. Det forstærker billedet af at Musette trods navnet kan leverer noget der uvilkårligt lyder som en ægte stortromme.


 
Temaet til Den Lyserøde Panter er klart og rent med lavt støjgulv. Xylofon-gengivelsen er fin og velopløst, men mangler måske den sidste fornemmelse i overtonerne der bedst kan beskrives som glasagtige. Både Hammond-orgel og blæsere kommer fint igennem, og hi-hat anslagene har den rigtige metallyd, men måtte gerne have været lidt mere hårde i lyden. Ellers fremstår nummeret ganske detaljeret på de hurtige passager.
 
Lyden kommer kommes godt ud af højttaleren på Don Turbolento nummeret fra Yello.
Rumfornemmelsen af den omsluttende bas er der, samtidigt med at effekterne fremstår naturlige og levende pga. den dynamik og det overskud det leveres med.
 
Samlet set
Stemmegengivelse er et af de områder hvor der kan fejles stort. Heldigvis fejler musette ikke her. om det er en tør raspen fra Johnny Cash eller små fine aria strofer fra Stine Mari Langstrand gør ingen forskel, stemmerne er gengivet med den dybde de fortjener.
 
DAC’en er blevet afprøvet i flere setups, og flere opfattede ved første gehør DAC’en som lidt mørk, men hver gang endte nærlytning i, at det nok snarere var fravær af støj i diskanten. Det giver uanset hvad, en anden klang, en mere naturlig lyd der gengiver informationerne fra optagerummet virkeligt godt. Musette synes bedre end Octave - men også lidt dyrere.

Specifikationer

Working principle: Non oversampling dac based on Transient Technology.
Power: 15 VA transformer. Average power 5 Watts , standby < 1 Watt
Mains voltage: 110/115V AC 220/230V AC 60/50Hz
Inputs: 1x optical Toslink, 2x RCA coaxial and 1x USB.
Outputs: 2x RCA
Output voltage: 2 Volts RMS.
Frequency response: 1Hz - 20 khz -1dB. 44.1 kHz sampling. 1Hz - 65 kHz -1dB .192 and 384kHz (USB)
Distortion: 0.007 % THD
Noise: -140 dB related to 2 Volt RMS
Output impedance: 100 Ohms.
Sampling rate: Optical 44.1 - 96 kHz sampling rate.
Coaxial 44.1 -192 kHz . USB 44.1 - 384kHz sampling rate
Dimensions: WxHxD 190 x 60 x 245 mm.
Weight: 2 kg
 
 
Pris: Kr 8495,-

For ydrligere information, kontakt
Mindtech
www.mindtech.dk
tlf: 23 88 80 95
email: mail@mindtech.dk