Merging NADAC

Af: Kim Olsen - 27/6-2016

DXD og DSD-afspillende, netværksforbundet DAC i referenceklassen med vanvittig hovedtelefondel

Der er mange DACs og mange formater på markedet, men nogle tager tingene lidt længere ud end andre.
Det nyeste digitale forbruger format hedder DXD,  men hvad er det, og hvad skal det bruges til når vi allerede har fået DSD?

DXD - Digitalt masterbånd
De fleste har efterhånden stiftet bekendtskab med DSD, formatet der kører med 1 bit opløsning og vanvittigt høje sample-rates, fra 2,8 og op til 11,2 millioner samples i sekundet. Formaterne er navngivet efter hvor meget højere sample-raten er end på en normal CD der kører med 44,1 kHz sampling, eller hvor mange millioner samples der er i sekundet, udtrykt som MHz.
DSD 64 / 2.8, DSD 128 / 5.6 og så DSD 256 / 11.2.
Sidstnævnte er ikke særligt udbredt og NADAC er en af de meget få produkter der understøtter det.

Og DSD er skam et fint format - der er bare en enkelt helt grundlæggende udfordring: Da det er 1 bit, så kan man ikke editere i filen uden at skulle konverete den til multibit først og derefter tilbage til 1 bit. Og det er et problem  fordi at stort set ingenting længere indspilles i et hug, også kaldet  one-take, og det er man nødt til at gøre med DSD hvis man skal høste fordelene af formatet. En moderne orkesterkoncert er typisk processet op til 100 gange inden at den kommer ud til forbrugerne, så editering er en nødvendighed.

Og her kommer DXD formatet ind i billedet.
DXD har den fordel at det er en “klassisk” mutlibit (24 bit) format, og det kan man altså editere i det, og herefter konverteres om til DSD. Helt tilfældigt, så har Merging været langt fremme i den proces i studierne, og faktisk var Peter Scheelke, den danske repræsentant for Merging, med til at lave verdens første professionelle DXD konverter. Formatet kører en lidt højere opløsning end man er vant til 24 bit / 352.8 kHz, og kræver således en special DAC da hverken normale 24/192 eller DSD DACs kan afspille DXD formatet.

Men hvem er Merging så?
Merging er ikke helt ungt længere, stiftet i 1990 af en ung schweitzisk ingeniør med en fortid hos NAGRA. Claude Cellier hedder manden, og under sine ti år hos NAGRA arbejdede han bl.a. med nogle af deres berømte spolebåndsafspillere.

Da Merging selv var med til at lave nogle af de første DSD indspilningssystemer, bla. deres Pyramix der stadig bruges i dag, så var man også hurtig til at se problemerne i DSD/SACD optagelse, og så var ideen til et redigerbart format der kunne tjene som masterbånd født. Ikke overraskende var det også Mergings udstyr der blev brugt da den første DSD256 optagelse blev lavet i 2013. Mergings AD og DA produkter inden for DXD og DSD afspilning anses af flere som en slags ’de facto’ standard inden for HD musikindspilning.

NADAC, væk med USB - ind med netværkskabler og en vild hovedtelefon udgang
I den professionelle verden gør man tingene anderledes, og der er væsentligt højere krav til tingene. Det er næppe noget nyt, men når man har cross-over produkter som NADAC, så får man nogle løsninger der er ret anderledes.

NADAC står for Network Attached DAC. Og det er lige hvad det er. Der er ingen USB tilslutning, men i stedet kobler man tingene sammen via et helt almindelige ethernet-kabel (netværkskabel), der står er tilsuttet computeren direkte eller via en switch eller router. Udover at man så pludselig kan trække 100 meter kabel uden problemer, så betyder det også at alle netværks-forbundne enheder kan fungerer som kilde til DACen med det samme kabel, og behovet for at have 17 indgange er dermed elimineret. NADAC har dog stadig AES/EBU, Coaxial og optisk indgang, men det er ethernet-indgangen der er i fokus, og den der er brugt under testen. Der er også input for ekstern Wordclock for dem der skulle have lyst til det, samt mulighed for en ekstern strømforsyning. Testen blev dog udført med den standard 230 V tilslutning som DACen også er udstyret med.

Rent praktisk kommunikerer man via den såkaldte Ravenna protokol, som også er det navn der dukker op i afspilningsprogrammet. Netværksforbindelsen betyder at man med en lille app til telefon, tablet eller PC, samtidigt nemt kan styre DACen. Ravenna er en professionel protokol, udviklet til at eliminere jitter, men også til at kunne håndtere op til 400 audio-kanaler, med signaler der går både frem og tilbage på en gang.

Opbygning
Der er en hovedtelefon udgang, eller rettere to, en minijack og en normal ¼” jack, og den har, ligesom selve DAC’en fire ES9008S fra Sabre per kanal, altså 16 DAC chips i alt. Der er ikke noget der er delt, tingene er fuldt adskilt. Der er heller ikke nogen form for forstærkning, DACen driver hovedtelefonen direkte, og det giver en fantastisk lyd, men sætter naturligvis nogle begrænsninger for hvad man kan tilslutte. Så længe at man holder sig inden for nogenlunde normale belastninger vil man dog næppe opleve problemer. Alle indstillinger og funktioner kører i øvrigt også helt uafhængig af DAC’en i øvrigt, så meget at der skiftes farve alt efter om man er i DAC- eller hovedtelefon-delen af menuen. Der er ingen lydmæssig forskel på hovedtelefon udgangen eller benyttet som rå DAC, og lyden er derfor ikke beskrevet særskilt for de to da den er identisk.

Selve kassen har et lille display, og så en drejeknap der fungerer som både volumenknap, samt menustyring. Der kan sættes en masse begrænsninger, eller man kan vælge at koble tingene på kryds og tværs. Bagsiden har førnævnte tilslutninger, og så XLR + RCA tilslutning for hver udgang. Alle skift mellem formater, modus mv. foregå med en tydeligt og tillidsvækkende relæ-kliklyd.

Der findes to udgaver, en to-kanals og en otte-kanals. forskellen ligger udelukkende i antallet af udgange da DACen i stereo mode alligevel omkonfigureres internt. Det testede eksemplar var en otte-kanals udgave, men synes man at det er i overkanten med Kr. 84.250,- for en DAC, så koster stereo-udgaven heldigvis lidt mindre, nemlig Kr. 76.875,-.

Billederne herunder er af to-kanals versionen, og som indikeret er de to udgaver ens, bortset fra antallet af udgange på bagsiden.

Som en af meget få producenter, så inkluderer specifikationerne på produktet også målinger, det må andre gerne tage ved lære af.

Er man ikke helt tryg ved DSD / DXD afspilning, så har Mergning også medfølgende software der klarer den lille ting, en lille klient der er fuldstændigt “clean” og kører uden om alle mulige sjove windows ting, men bare kobler direkte til DACen.

Musikken
Nu er musik i DXD formatet desværre ikke noget der fås på hvert et gadehjørne, men eftersom at Merging Danmark har samarbejde med mange danske studios, så blev der til testen stillet et større katalog til rådighed af DXD indspilninger, primært fra Dacapo Records og Our Records.

Her har man fordelen af at alle formater, typisk var der både DXD, DSD, FLAC og MP3 tilgængelige af hver indspilning, er skåret fra samme indspilning/Master, og af den samme person. Ydermere var numrene ikke nedkonverteringer af hinanden, men direkte taget fra Masterudgaven, selv MP3 udgaverne. Dette gjorde at selv MP3 udgaverne lød godt, rigtigt godt, og næsten på niveau med mange FLAC filer. Det kostede i hvert fald en kraftig overvejelse hos denne skribent om man ikke bruger for meget energi på elektronikken, og for lidt tid på at opsøge de små pladeselskaber der gør tingene helt rigtigt fra bunden af, når selv en MP3 fil, hvis den er korrekt lavet, kan lyde så godt.

Lyden
Kombinationen af DXD, afpilning via ethernet-kabel og en enormt gennemført konstruktion giver ro - rigtigt meget ro. Kombineret med en fantastisk støj- og gnidningsfri gengivelse med realistisk dynamik og opløsning uden at blive anstrengende eller klinisk. Det er på referenceniveau, også selvom at man holder sig langt under en sekscifret udsalgspris.

Marianne Thorsen “Mozart Violin concert D Major KV 218 allegro” er helt ekstremt ren og klar, det er som om at støjgulvet er reduceret yderligere, og på finurlig vis fremstår især øvre mellemtone en smule mere, ja slank, men også meget korrekt. Diskanten defineres ved en udpræget ro.

Our Recordings har begået et indspilningsmæssigt mesterværk med "Drømte mig en Drøm" hvor DR's Vokalensemblet og Michala Petri fortolker danske sange. Vi var så heldige at have adgang til både den originale DXD fil, en direkte FLAC fil, og en MP3 fil også taget direkte fra DXD masterfilen. Udover at MP3 filen næsten står mål med en normal Flac fil, så viser DXD formatet også sin overlegenhed, og kvalitetsmæssigt er den renhed som musikken er i uovertruffen, og matcher fuldt ud DSD filer. Den måde tonerne fra fløjten fanges på, nuanceringen i de enkelte stemmer i koret kombineret med rumklangen er ganske enkelt vanvittigt imponerende. Det mest imponerende på DXD udgaven er dog den måde som energien transformeres og gengives igennem anlægget på nummeret "Det var en lørdag aften". Her manifesterer tonerne fra fløjten sig, og formår at blive decideret fysiske i deres gengivelse. Den måde som fløjten og soliststemmen går i duet i midten af nummeret er for øvrigt ganske fantastisk fanget og gengivet.

Anne & Pete Sibleys "Show me the way" er nok den bedste gengivelse af dette DSD nummer der er hørt, samme på Crosby, Stills and Nash's "Helplessly Hoping". Begge numre gengiver en fantastisk korrekt og naturlig guitar og stemme med en bemærkelsesværdig god opløsning i især diskant og mellemtone, det er bare ærgerligt at musikken er drønkedelig og uinspirerende.

Der er også blevet hørt en del fra Dapaco Records optagelse af Carl Nielsen symfoni 1 og 4, 2 og 3, samt 5 og 6 (tre forskellige albums) udført af New York’s symfoniorkester, alle hvor vi havde adgang til både MP3, FLAC og DXD udgave af hvert nummer. Herudover blev der også plads til meget Michala Petri og hendes ”Lafollia”, seks sonater fra Corelli, fra Our Records, igen med hvert nummer i både MP3, FLAC og DXD format. Herudover blev der også skamhørt ”The percussion Universe” af Axel Borup-Jørgen fra Gert Mortensen, numre der skal have særlig opmærksom for deres dynamik og opløsning.

Queens “Innuendo” er den reneste længe hørt. Flamingo/castagnet-klap sekvensen i mellemstykket er placeret dybere i lydbilledet end sædvanligt, og det er nogle finurlige små detaljer der optræder i musikken når den afspilles med så meget ro og autoritet som NADAC kan. Tydeligheden i de små detaljer er udpræget, uden at det føles forceret eller som resultat af kompression.

“Beat it” giver nok den bedste gengivelse der er hørt. Energien i mellembassen bliver leveret enormt præcist og kontant med nogle helt nye transientkvaliteter, og synthesizereffekterne kan høres langt tydeligere i øvre mellemtone /nedre diskant, og får lov at leve et længere og mere tydeligt liv end de ellers gør.



Dizzy Mizz Lizzys “Love me a little” har ikke helt samme lettere lyse diskantgengivelse som ellers kan plage gengivelsen da optagelsen generelt er noget fersk og lys i det. Fraværet af den ekstra betoning af diskanten har på andre DACs ved nærmere undersøgelse vist sig at være et fravær af forvrængning, og det er det også i dette tilfælde. Instrument-seperationen er meget imponerende, og der er hul igennem til lilletrommeanslagene som aldrig hørt før. Hi-hatten er som på Queens “Innuendo” meget korrekt i sin metalklang og imponerer ligefrem.

Joja Wendts “Mit 88 Tasten um die Welt” bliver præsenteret fremragende. Dynamikken og præcisionen i særligt den helt dybe bas er bemærkelsesværdig, og anslagene på tammerne med trommestikker af Cool Rods typen høres tydeligt for en gangs skyld. Opløsning er klart noget af det bedste der nogensinde er hørt. Lydbilledets positionering stemmer fuldt overens med DVDen der hører til.

Billie Holidays “Day in Day Out” fanger stemmen fantastisk godt. Opløsningen er markant bedre end på det meste andet der er lagt øre til på matriklen, den lettere trompet-agtige klang sidder lige i skabet, og instrumenterne er meget rene, klare endog støjfrie omend selve nummeret i sig selv ikke er det grundet sin alder.

The Sheffield Drum Records optagelse med Kim Keltner byder på en rigtigt god gulvtam-optagelse, her høres tydeligt hvordan at udklingningen ændrer tone og amplitude, nøjagtigt som det gør i virkeligheden. Dynamikken i stortrommen er ganske imponerende, det samme gælder mikrodynamikken når det inderste af bækkenerne slås an. Generelt er det nok det tætteste på et rigtigt trommesæt der er hørt i mange år.



“Take five” fra Dave Brubeck Quartet, her kan det tydeligt høres hvordan at strengen på bassen bøjes en smule mod båndet på kontrabassens hals på brostykket med trommerne, det er enormt detaljeret, så meget at det næsten er uhyggeligt. Der gives et enormt præcist og defineret lydbillede, der kan høres flere lag af musikken end på stort set alle andre DAC’s.

“Papillas Samba” fra den svenske sang-alf Lisa Ekdahl levere en enorm dynamik i bassen og langt op i mellemtonen, og NADAC formår som en af få DACs ikke at give en spidshed i hendes stemme, den krænger aldrig over, men bevarer roen og overblikket.

Lumsks “Dunker” evner at differentiere musikken, hvert instrument er nærmest illustreret tredimensionelt.
Det er som om at der kommer ekstra headroom i forstærkerne og gengivelserne er, ja, støjfri og rene uden at det skal forstås som værende klinisk. Om det er total-fraværet af digital støj i nogen form man kan høre skal være usagt, men det er meget nærliggende at tro. Igen må det siges at dynamikken, opløsningen og korrektheden i gengivelsen er forbløffende, og det gør også at NADACs evne til at gengive tingene naturligt er på et særligt højt niveau.

Hugh Lauries “St James Infirmary” fra Let Them Talk: Photobook byder på den absolut bedste gengivelse af denne plade hørt. Klaverets opløsning og transient-gengivelse er fænomonal, timbre-gengivelsen er på referenceklasse-niveau, og udklingningerne naturlige og ægte som få. Endnu en gang kan det konstateres at gengivelsen er enormt åben, støjfri, ufarvet og dynamisk.

Alt i alt
84.000,- / 76.875,- er mange penge, men så får du også en fantastisk referenceklasse DAC med DXD, DSD gengivelse og en fantastisk hovedtelefonudgang. Dette er p.t. den bedste DAC der er lagt øre til på matriklen, og den er hver en krone værd - uanset at prisskiltet ikke er for alle.

Specifikationer
ANALOGE UDGANGE
- 8/2 Balanceret XLR
- 8/2 Ubalancerede RCA Phono stik
- 2 separate hovedtelefon udgange med 1/4 “jack og mini-jack. Hvis NADAC er tilsluttet via netværk, kan hovedtelefonerne evt. samtidigt modtage signal fra hver sin kilde.
DIGITALE INDGANGE
- Ethernet (RAVENNA/AES67) via RJ45-stik. Accepterer 44.1kHz – 384kHz PCM, DXD, DSD 64, DSD128, DSD256
- Tilsluttes fra computeren ved hjælp standard ASIO på Windows og CoreAudio på Mac
- Kabler kan løber op til 100 meter via en enkelt Cat5e eller Cat6 kabel, med mulige repeatere, hubs eller switches
- Asynkron kommunikation. MERGING+NADAC styrer den hastighed, hvormed den digitale audio data sendes til DAC, ikke computeren eller afspilleren
- Ultra-præcise kommunikation clocking drevet af NADAC. Precision Time Protocol der er kernen i Ravenna sikrer et clock opløsning på ét nanosekund
- AES/EBU 3.-pin hun XLR-tilslutning (44.1kHz – 192 kHz PCM)
- SPDIF Optical on Toslink connector (44.1kHz – 96kHz PCM)
- SPDIF Coaxial on RCA Phono (44.1kHz – 96kHz PCM)

ØVRIGE INDGANGE
- Word Clock Input. BNC-stik
- Ekstern DC strømforsyning

Pris
Kr. 84.250.- for otte-kanals version
Kr. 76.875,- for stereo-versionen

For yderligere information, kontakt importøren
Merging Danmark
Frejasvej 117
3600 Frederikssund
Tlf. 2071 5511
info@merging.dk
www.merging.dk