Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

ADL Stratos

Af: Kim Olsen - 1/12-2016

Fjernbetjent Schweizerkniv, DSD DAC, RIAA, headamp og forforstærker i samme kasse i japansk kvalitet

Multiprodukter er ikke nogen nyhed, de har en masse brugsmæssige fordele, og man har ofte også den fordel at de fylder væsentligt mindre, så det er perfekt til dem der skal nedskalere grundet pladsmangel eller irritation over kompliceret brug og konfiguration. At produktionsomkostningerne med tiden er faldet, og man dermed kan få en “pakke” med alt hvad man behøver til sin forstærker og højttalere hjælper jo nok også på det.

ADL har vi tidligere anmeldt, og håbet på en lidt vildere udgave af deres Headamp/DAC/Pre, og det har vi nu fået, denne gang med RIAA - men mest fantastisk så er der fjernbetjening med. Det virker måske åndsvagt, men set ud fra et mere bekvemmeligt udgangspunkt, så er fjernbetjening til sådan et multiprodukt fantastisk, og det kan undre at det ikke er med til alle den type produkter.

Fjernbetjeningen er samtidigt holdt minimalistisk, er nem i dagligdagen, og ligger godt i hånden.

Designet er en klassisk sort kasse med aluminiumsdrejeknap, der fungerer som funktionsvælger og volumenkontrol. Forsiden indikerer med LED’er hvilken samplerate man benytter, der er en tænd/sluk knap, et lille display, og balanceret/ubalanceret hovedtelefon indgang, DSD samplerate indikator samt indikator for hvilken indgang der er valgt. Det kan virke lidt forvirrende, men i daglig brug er det kun de relevante lysdioder der lyser op, og så giver det sig selv. Der er herudover en lille kontakt til at justere niveau med +/- 6 dB, men vi lod den stå på 0 da RIAA delen altså er rigeligt kraftig i forvejen. Det er primært tiltænkt dem der vil optage fra pladespiller og gemme som filer, der er i den forbindelse også indbygget en CS5340 ADC chip i kassen.

Volumenkontrollen er en MUSES72320 der er lavet som modstandstrappe

Bagsiden har indgang fra strømforsyningen, XLR/RCA udgang, stel, pladespillerindgang til RIAA delen, omstilling mellem MM og MC, optisk indgang og udgang, USB ind og Coaxial ind (RCA). Den kan dog også drives på ren USB strøm.

Der er monteret FP-900 RCA og FT-783M XLR stik fra Furutech.

USB delen er lavet på en XMOS chip, og det plejer at betyde noget der altid virker, og DAC’en er en Sabre ESS 9018K2M der kører op til 384KHz sampling. Den er dog begrænset i sin optagefunktion til 24/192khz, som også er begrænsningen på Coax og den optiske indgang.

Der køres 5 volt ud, så den er ganske kraftig som forforstærker.

MC kører på 0.4mV / MM: 4.0mV.

MC Input Capacitance: 1000 PF - MM Input Capacitance: 100 PF.

Line Input Impedance: MC :100 ohm / MM :47K ohm / Line: 47K ohm.

Det skulle passe til de flestes behov, men naturligvis ikke alles.

Hovedtelefondelen drive af tre styk TI TPA6120A2 forstærkere, en til 6.5mm inputtet, og en til hver kanal på den balancerede udgang. Det må siges at være ret usædvanligt i prisklassen med så voldsomt overkill, når man tænker på at hvert forstærkermodul har 128dB signal/støjforhold, og crosstalk på -112dB.

Den balancerede udgang præsterer 400 mW / 12 ohm, 800 mW / 16 ohm, 1200 mW / 32 ohm, 2200 mW / 56 ohm, 700 mW / 300 ohm og 350 mW / 600 ohm.

Den ubalancerede udgang byder på 1100 mW / 12 ohm,1400 mW / 16 ohm, 1000 mW / 32 ohm, 820 mW / 56 ohm, 190 mW / 300 ohm og 100 mW / 600 ohm.

Den samlede pakke står til kr. 7.895,-

Anmeldelsen er “delt op” i en hovedtelefon del, en RIAA del, og en DAC del, alle tre med det forbehold at forforstærkerdelen også vil have noget indflydelse.

DAC / Pre

Klangen er gennemgående neutral, med et svagt pift af kølighed i diskanten.

Lilletrommeanslagene er meget nuancerede på Joja Wendt’s “Mit 88 Tasten um die Welt” og det er nok en af de bedste gengivelser der er hørt på denne måde i lange tider når vi snakker DAC’s der er til at betale.

Queens “Innuendo” åbner virkelig op for mellemtonen og diskanten, med et solidt, dybt og knivskarpt lydbillede. Mellemstykkets korte trommesolo giver mulighed for at høre efterringningerne på tam'erne når de er blevet slået an, og introstykket med spansk guitar har en strenge- og guitarkasse gengivelse der hører til i den rigtigt gode ende. Det er virkeligt en god implementering af 9018 chippen, og så er vi stadig langt under 10.000 kroner.

“Oi” koret står virkeligt klart og tydeligt, og man kan klart høre differentiering i hvordan trykket lægges, og hvor højt der råbes på AC/DC's “T.N.T.”. Bon Scott brager igennem som han skal, plus moms. Hans karakteristiske stemme forsøges ikke skjult eller nedtonet. Og Guitaren? Den står rå og skrigende som den skal, AC/DC når det er bedst, ingen falske efterligninger der skal holde sig til at synge om regn i efteråret.

En god DAC kan også tygge MP3 filer igennem og få, efter forholdene, acceptable resultater ud på den anden side. Jefferson Airplanes “White Rabbit” som desværre blev konverteret til MP3 da denne skribent fik fat i det første rippe-program til sin PC har heldigvis bevaret lidt magi. Den karakteristiske tromme og basgang er intakt, og lilletrommeanslagene er overraskende godt gengivet, og frk. Slick’s meget karakteristiske stemmer oser af 60'er stemning og noget, ja psykedelisk.

De små subtile stortrommeanslag der er i mellemstykket på Dizzy mizz Lizzy’s

“Mindgasm” høres tydeligt, og luftigheden er bevaret trods at der sker ganske meget i musikken.

Led Zeppelins “Dazed and Confused” fra den japanske reissue i 1976 har ikke bare en fantastisk gengivelse af metalklangen på guitaren men også en virkeligt god stemmegengivelse der i den grad kommer ud af højttaleren. Trommegengivelsen har en masse dynamik og anslagskraft, og den enorme mængde af luft og transparans der er på nummeret og som det lykkedes at gengive med ADL Stratos, beviser at det har sin berettigelse som et virkeligt godt produkt i sub-10.000 kroners klassen.

“Beat it” fra Michael Jackson giver stemmen noget ekstra kærlighed og rum til at udfolde sig på. Nummeret timer godt, og holder sig tonalt inden for de rammer det skal. Især de små skrig igennem nummeret fremtræder med en særlig tydelighed.

RIAA.

Der er en meget klar metal-klang på Apache fra “The Shadows”. Efterklangen er rigtig godt gengivet, og opløsningen overraskende god. Eneste minus er den let ferske bi-klang der præger RIAA delen en smule. Der er en rigtigt god dybde i lydbilledet, trommesanslag er ganske dynamiske, og efterklang/overtoner på guitarlyden er særdeles fornuftig, for ikke at sige bedre end hvad der pt. er hørt på cd-udgaver af samme nummer.

Dire Straits “Sultans of swing” gentager succesen, stemmen kommer igen rigtigt godt ud af højttaleren og de små anslag på ride-bækken sidder hvor de skal med en meget fornuftig klanggengivelse, der dog gerne måtte have været lidt mere barsk i sin metallyd.

Leonard Bernsteins udgave af Beethovens femte symfoni gengives også meget naturligt og letflydende, igen måtte diskanten gerne have haft en svag mere aggressiv klang, og mellembassen kunne have været svagt mere lineær. Fløjterne kommer dog smukt frem i lydbilledet, og der er en virkeligt god differentiering imellem såvel træ- som messingblæsere.

Apocalypticas “Cold Blood” fra albummet Shadow Maker er særdeles fornuftigt gengivet. Stemmen kommer igen godt ud af rummet, celloerne får lov at vise hvad de kan, og de forskellige typer af crash- og ridebæks på trommesættet er godt opløst og gengives ganske fintmasket. Dynamikken får herudover på så ny en plade lov at vise hvad den kan, og transienterne får også lov at brage løs til granatchocksmedalje.

AC/DC's “T.N.T.” givet et virkelig godt dybdeperspektiv, guitarens rå og beskidte lyd kommer fuldt ud, og især behandlingen af de høje toner er ganske imponerende. Bassen og stortrommen har den rigtige dynamik, og uden at transienterne bliver for slappe og afrundede.

Hovedtelefondel

Der er rigeligt kræfter til at trække selv tungere hovedtelefoner, og klangsignaturen holdes pæn og rimelig neutral hele vejen, uanset belastningen. Man skal dog passe på, Stratos er med sine 1400 mW ved 16 Ohm en ganske kraftig krabat, og ørerne bliver spillet af hvis man ikke husker at få indstillet volumenknappen.

Dizzy Mizz Lizzys “Phlying Pharoes” og “Mindgasm” gengives med masser af smæk på, god åbenhed i mellemtonen og dynamik. Måske man kunne ønske det sidste metal-fræs på guitaren, men det er et stort måske. Til gengæld er stop-transienterne glimrende, efterklangen på lilletrommeanslagene rigtigt god, og anslagsenergien absolut alle pengene værd.

DSD-gengivelse kommer med en god rumgengivelse og instrumentoptagerum, om det er Engegåard Quartet's Haydn numre eller Tone Vik og Barokkernes Vivaldi gengivelse fra 2L's bagkatalog, så spilles der med stort overskud og headroom. Stemmen gengives fint og nuanceret, og omend at DAC delen med en god forstærker kan endnu mere, så er der også grænser for hvad man kan få for pengene, det ændre dog ikke på at man så absolut også får en fin gengivelse der matcher resten af produktet.

Konklusion

Samlet set må ADL Stratos siges at være bundsolidt i alle aspekter, selvom at der er ret mange ting den skal kunne. Om man vil downsize sit anlæg, skal bruge noget kompakt, eller bare gerne vil have noget heftigt til sit computer-setup, så er Stratos absolut en af de produkter man bør lytte til inden at man bestemmer sig.

Pris: 10.118,- kr.

Specifikationer:

USB Playback Resolution: supports PCM 24-32bit/384kHz (Max.)

USB Recording Resolution: 24bit/192kHz (Max.)

Frequency response: 20Hz -20KHz (+/-0.5dB)

SN ratio (A-WTD): >96dB / Line Output , >60dB/ MC Output , >70dB/ MM Output

Analog Output Level: 5.0 Vrms

Line Input Level: 2 Vrms S/PDIF Input: 24bit/192KHz (Max.)

MC/MM Input Level: MC: 0.4mV / MM : 4.0mV

MC Input Capacitance: 1000 PF - MM Input Capacitance: 100 PF

Line Input Impedance: MC :100 ohm / MM :47K ohm / Line : 47K ohm

Headphone Balanced output Level (XLR 4-pin): 1% THD 1kHz (Max.)