Audeze har for længst sat sig på det danske marked for kvalitetshovedtelefoner. Deres planar-enhed baserede hovedtelefoner findes i et utal af prisklasser, hvor EL-8 er den næstbilligste og til under kr. 7.000,- kroner for et par. Vi har testet både den lukkede og åbne udgave, der ellers i øvrigt er ens.

EL-8 serien forsøger ikke kun at rumme en ekstra priskategori, man har også lagt sig i selen for at nå et mere mobilt publikum, og man har formået at få de ellers traditionelt meget tungtdrevne planar-hovedtelefoner til at være følsomme nok til at de kan bruges med f.eks. mobiltelefoner.

En meget tynd 100mm planar-enhed drives af Audezes Uniforce svingspoleteknologi. Denne er ikke voldsomt godt beskrevet hos producenten, men pointen er at man får et ens tryk på hele enheden. “Fluxor” magnetsystem i neodynium siges at levere næsten dobbelt magnetstyrke til at drive planar-enheden, og “Fazor elementer” er lavet således at resonanser guides bort.

Selve rammen er i aluminium, der er benyttet læder og hovedtelefonen er bygget i USA. De er designet af DesignworksUSA, der er mest berømte for at have designet BMW’s elbil, i8. Kontrasten mellem træ og sort aluminium virker fremragende. Konstruktionen fremstår enormt velbygget og virkelig lækkert lavet.

Følsomheden er på ganske imponerende 102 db / 1mW. Der medfølger Audezes eget hovedtelefonkabel, og en ganske lækker indpakning i øvrigt. Vægten på 460 gram kan virke voldsomt, men grundet de bløde læderpuder føles det aldrig tungt eller ubehageligt. Tværtimod er det en rigtigt behagelig oplevelse at have Audeze EL-8 på ørerne.

Det er ret ærgerligt at producenten er så uspecifik med teknologier og opbygning på hjemmesiden, for produktet fremstår enormt gennemført og virkeligt lækkert lavet i enhver henseende. Når man påstår at have smarte teknologier der er patenterede og har fancy marketingsnavne, så er det ikke for meget forlangt at man også fortæller slutkunden hvad de præcis gør, og hvordan de virker. 

Audeze EL-8 er en del lettere at drive end de større modeller, og kan fungere sammen med mobiltelefon, men selv med et kraftigt 3100 mAh batteri i din mobil, så går der ca. tre minutters spilletid per procent batteri.  

Audeze bruger desværre som mange andre, deres helt egen stiktype, og kræver derfor et specialkabel. Dem er der så også lavet en del af. Vi havde derfor lånt sådan et specialkabel, et NordOst Blue Heaven BHHP1.25m-10 kabel af SAS Audio systems (www.sas-audio.dk), og det er klart bedre end standard kablet, men koster så også Kr. 3.500,- for 1,25 meter udgaven, og Kr. 3.999,- for 2 meter udgaven. Blue Heaven er lavet i et utal af variationer for at passe til de forskellige stik-typer som forskellige producenter har valgt, hvilket er årsagen til det lidt mærkelige produktnavn. Der medfølger naturligvis et minijack til jack stik i kassen der kan skrues på, men det er en voldsom merpris. Det er NordOst som man kender det med FEP isolerede ledere i iltfrit kobber i en Litz-konstruktion og guldbelagte stik.

Her er det nok et præference spørgsmål. Den lukkede har et mere fast lydbillede, i direkte sammenligning har den åbne model et mere udflydende, men også mere luftigt lydbillede. Den lukkede er mere begrænset i rumfornemmelsen men er til gengæld mere præcis. Den tonale signatur etc. er ellers identisk, så det er meget et præferencespørgsmål. Denne skribent endte med at bruge den åbne konstruktion når der ikke var andre i lytterummet, og ellers den lukkede. 

Billie Hollidays “Day in Day out” har en enormt nærværende stemmegengivelse, meget velopløst med en imponerende dybde i stereobilledet. Det er dog opløsningen, dynamikken i anslagene på trommer, og ikke mindst transientkontrollen man lægger mest mærke til. Det er kort sagt virkelig godt, og helt klart anbefalelsesværdigt på alle måder. Åbenheden i mellemtonen slår igennem på trompetgengivelsen der har det helt rigtige trut, og instrument separationen er holdt struktureret og præcis hele vejen. Guitargengivelsens realisme er uhyggeligt høj, og evner på finurlig vis at have et stort lydbillede der føles som flere kvadratmeter ved siden af lytteren - det samme gør sig gældende med saxofonen, bare i højre side.

Michala Petri / DR's Vokal ensemblet's “Det var en lørdag aften” har en umanerligt god fløjte gengivelse så vel som naturlig gengivelse af stemmerne. Mixet er for overtonebetonet med vægt på fløjten, men det er vel en smagssag. En fremragende gengivelse er det uanset. 

Skazi remixet af Infected Mushroom-klassikeren “I wish” byder på kontant og stenhård dunkebas. Stemmepanoreringen der ellers altid er flad har nu fået noget rum og ekkoeffekt, og hihat samples lyder nu som hihat i stedet for at være synthesizer effekter.

Armin Jordans udgave af Prokofievs “Dance of the Knights”, mere korrekt “Romeo and Juliet suite No. 2 op 64c - Montagues and Capulets”, er suverænt gengivet. Ikke kun på grund af åbenheden, men simpelthen fordi at alt bliver gengivet med detaljer, dynamik og opløsning selv når nummeret rammer sin kulmination og stort set samtlige instrumenter spiller på maksimalt niveau samtidigt. 

“CisMoll Prelude” fra Joja Wendt har alle de små anslagsdetaljer på trommesættet såvel som klaveret som man kan forvente fra et par hovedtelefoner med det rette niveau af dynamik og opløsning, det er en fornøjelse at høre hvordan at tingen går op i en højere enhed uden at være forceret. Klaverudklingningerne sidder hvor de skal, og gengives kontrolleret, men korrekt.

Apocalypticas “Cold Blood” fra albummet Shadow Maker har nøjagtigt den rette mængde transientkontrol til at holde de mange indtryk på plads. Samtidigt er nummeret meget luftigt gengivet, og instrument separationen er igen virkeligt god, hvert instrument står for sig selv, men er samtidigt timet til at være en del af en større enhed. Anslag på de store crash-bæks står med den rette metalklang, og selvom at det går klart igennem bliver tonerne ikke efterladt i et vakuum, men fremstår integreret i lydbilledet. Spiller man “Slow Burn” fra samme album gentager historien sig.

Dizzy Mizz Lizzys nye album “Forward in reverse” går i fantastisk spænd med EL-8, der sammen har en luftig, men stadig lidt hårdtslående lyd, og de lettere lyse toner piller EL-8 ikke ved. Optagelserne af især trommerne er rigtigt gode, og anslagsudklingningerne fra især lilletrommen kan med EL-8 høres og gengives som de skal. Især B stykket på Mindgasm er et primær eksempel på hvordan en lilletromme skal optages og indspilles.

Plas Johnsons “Tema fra Den Lyserøde Panter” er ikke overraskende sød musik for ørerne. Mens bassen på klassisk vis er kælderdyb men dog præcis, imponerer både trompeter og saxofoner at med deres korrekte "trut" i gengivelsen, eller messingblæser-kendetegn om man vil. Det er dynamikken i den måde lyden kommer ud på. Og trommernes små bonusanslag øger spilleglæden. 

Klassikere som “Take Five” fra Dave Brubeck Quartet er naturligvis reelt en overgivelse af overstående, omend med en endnu bedre saxofon gengivelse der grundet sin dynamik og fintmasket-hed er enormt realistisk. Det samme er transient-start/stop i trommesoloen, der samtidigt lader rumfornemmelsen komme fuldt ud til sin ret.

“Papillas Samba” fra Lisa Ekdahl er meget nærværende, enormt velopløst, og optagerummets gengivelse, udklingningen og egenlyden af sangindspilningen er meget imponerende. Om man spiller Lumsk med "Dunker", Hugh Lauries “You dont know my mind”, eller Johnny Cash nyklassikeren "Like the 309" er gengivelsen af stemme og optagerummet / stemmeboksen i studiet virkeligt imponerende. Især på sidstnævnte kom der ekstra rumeffekter frem på stemmen som der ikke før er lagt mærke til.

Ja, Audeze EL-8 koster lidt mere end kina-plastic fra Elmutanten, men det er så også en indgangsbillet til high-end, og det er uden at ruinere dig. Det er så absolut nogle af de bedste hovedtelefoner du finder og som er til at betale. 

Pris: 6.700.-

Specifikationer: 


For yderligere information, kontakt importøren:
Audiophile
www.audiophile.dk
info@audiophile.dk
Tlf +45 6072 8524