Luxman laver stadig CD-afspillere, selvom at de ikke helt har forstået brugervenlighed og stadig inkluderer meget små filer på cd-rom, og drivere er noget man skal lede efter før end at det lader sig finde (det var i DAC sektionen). Manualen er som de nu er fra et japansk firma, men det er ikke pointen, og så alligevel, for der er stadig nogen der tager CD-afspilleren alvorligt, og hvorfor så ikke Luxman? Det skal retfærdigvis sige at de for nyligt også har opdateret deres hjemmeside så den nu er noget nemmere at finde rundt på.

Hjertet i konstruktionen er Luxmans eget drev, LxDTM - Luxman Disc Transport Mechanism - udført med en skuffe i aluminium. 

DAC-delen fungerer også uafhængigt af resten og er baseret på en dual-mono BurrBrown 1792A der understøtter DSD op til 5.6 MHz og 32 bit / 384 kHz gengivelse. Det er en TAS3152 DSP Chip der står for opsamplingen, DSP’en sørger samtidigt for en asynkron USB modtagelse der sænker jitter. SACD signalet har sin egen dedikerede jitter-reduktions DSP chip, og for CD og SPDIF-signaler sidder der en DAIR præcisions clock til at holde jitter nede. Det hele er styret af et “low phase noise Clock” uden at dette er nærmere præciseret.

Der er mulighed for at indstille DSD filter, der er to typer FIR filter, zoom funktion på displayet, og en lille flashhukommelse der husker dine præferencer. Displayet kan dæmpes i fire niveauer. Der medfølger naturligvis Luxmans egen software til DSD afspilning, bare for at være sikker på at det bliver gjort rigtigt.

Fronten har udover tænd / sluk og åben / luk til CD-skuffen også styring af det digitale input, og endda også det digitale output, her er der er nemlig både optisk og coaxial udgang samt USB / Coax / Optisk indgang, og så RCA og XLR signaludgange. Skuffen er rimelig hurtig og lukker med en tung og tillidsvækkende lyd.

Herudover er der fasevælger, og en knap til at vælge mellem CD/SACD laget, samt afspil / spol / næste nummer og pause knapper. Altså rigeligt af funktionalitet, men da alle knapper er i aluminium som resten af kabinettet, så virker det faktisk ganske velorganiseret som kun japanerne kan gøre det.

Displayet er nemt at aflæse, og den medfølgende fjernbetjening efterlader ikke megen tvivl om hvad man har gang i. Internt er der brugt Luxmans egne OFC kobberkabler.

Stikkene på bagsiden er “High grade” guldbelagte terminaler fra Neutrik, og der er benyttet Schottky barrier dioder fra Hihon Inter Electronics.

Det hele kommer i en firelags-kasse, og vejer som et ondt år, eller rettere små 16 Kg for afspilleren alene uden indpakning. 

Fjernbetjeningen er egentlig den eneste del man måske havde forventet var lidt mere tung. 

Som ren DAC er der ikke så meget at udsætte på D06u. Den udmærker sig primært ved den måde den formidler energi og energi-henfald i musikken.

DSD gengivelsen er ret god for at sige det mildt. 2l-056 04 Vivaldi, Recitative and Aria from Cantrata Rv 679, Che Giova II, 2L fra Tone Wik & Barokkarnerne har ikke bare hele udklingningen med, men energioverførslen i diskanten er bibeholdt, og det er som om at D-06u formår at åbne lige det sidste op i mellemtonen i forhold til andre DSD DAC's vi har haft testet hos Nerds.dk.

Der er et meget solidt, velplaceret og luftigt lydbillede på Queens “I’m going slightly mad”, samtidig er især bassen i sandhed transientvillig og dynamisk, og man får klart fornemmelsen af at man her nærmer sig hvad der er muligt for inden for almindelige økonomiske rammer.

Luxman'en er ikke ’digital’ i lyden, men heller ikke ’analog’. Der er en udtalt mangel på støj uden at det bliver klinisk i lyden, men dog stadig rent og rart. Der er en meget svag varm form for analogt strejf i toppen, men uden at det bliver blødt og eftergivende.

I den klassiske pop-genre er MichaelJacksons “Beat it” som den skal være. MJ står korrekt, hans stemme er "rigtig", de små niveauforskelle der er på guitar og ekko effekter er med, de forskellige koreffekter er forskelligt gengivet som det skal, og bassen er stram og hårdtslående. Rytmegangen fremgår klart og tydeligt og nummerets drive kommer naturligt frem uden at være forceret. 

Dizzy mizz lizzys “Love me a little” lyder ikke overraskende også “som det skal” - ungt, rent og en smule fersk, og med masser af energi. Hvert instrument er meget rent indspillet, næsten lidt klinisk, men det er nu engang den lyd dansk rocks darling valgte. Bækkenerne lyder af metal, og guitaren lyder af ferske, friske nye metalstrenge uden at det bliver for meget, og altså lige som det skal være på denne skive.

Jim Keltners optræden på “The Sheffield Drums Records” skal også lige have et par pæne ord med på vejen. Parrer man Luxman D-06u med noget udstyr der rækker både højt og lavt, så får man ikke bare en uhyggeligt realistisk stortrommegengivelse med en fantastisk præcision og transient gengivelse, kombineret med at DAC delen i D-06u rent faktisk formår med vise hvor små nuanceforskelle der kan være på det samme trommeskind, bare trommestikkerne slår få centimeter til den ene eller anden side.

Dave Brubeck Quartets “Take five” har en masse ekstra små fraseringer på saxofonen gemt i sig, det kan høres med Luxman D-06u, men går ofte tabt på andre produkter. Det er dette sidste niveau af detaljer og opløsning man betaler for.

Perspektivet på “Keith dont go” fra Nils Lofgren er væsentligt mere fast og punktformigt end hvad man ellers hører. Efterdønningerne fra de små klap på guitaren kan følges og hurtigheden i guitarstrengeanslagene føles præcist så hurtige at det fremstår realistisk, især kombineret med det ekstra hårde drøn fra guitarkassen der i et splitsekund er blevet rystet i sin grundvold.

Lisa Ekdahls “Vem vet” giver stemmen en mere tilbagetrukket i lydbilledet hvor der på mange andre gengivelser næsten er en overdreven fokus på denne. Til gengæld er stemmen mere luftig, og nærmest kæler for mikrofonen, men er ikke så direkte og næsten pågående i lydbilledet som det ellers opleves.

D-06u fanger den meget skrøbelige stemme og klavergengivelse på Agnes Obels “Down by the Riverside”. Klaveret kører sit eget løb med fine udklingninger og residualenergi der ebber ud efter hvert anslag, mens at stemmens små fraseringer, læbelyde og overtoner fanges på smukkeste vis. Man føler at det er en meget nøgtern og korrekt gengivelse man får.

Kim Larsens "Masser af succes" har det dybe optagerum, og en stemme der er enormt nærværende og til stede i lytterummet, der vel efterhånden definerer subjektivt hvornår noget føles som highend. Det er fintmasketheden, evnen til at komme ud af højttaleren der definerer nummeret på denne gengivelse fra D-06u.

Joja Wemndts “Mit 88 Tasten um die Welt” udmærker sig ved en ekstremt detaljeret gengivelse. Mange af mellemanslagene i det dybe register på pianoet går ofte tabt, men kan faktisk høres med D-06u på trods af at det er små, uanseelige og subtile tryk på tangenten. Samtidigt er den korrekt metalklingende gengivelse af bækken ganske tydelig, og der kan for en gangs skyld høres om en ride bæk slås an nær centerhullet, på midten eller på kanten. Der er ro, overskud og luft, meget luft i optagelsen, men har man set DVD'en så ved man at det bør der også være.

Apocalypticas “Worlds Collide” byder på dybe drøje hug fra stortrommen, omend stadig fuldt kontrolleret, kun overgået af den kontinuitet og stadighed der er i lydbilledet når trommer og celloer udkæmper en dødskamp i starten af nummeret, en massiv lydmur der før har sendt produkter til tælling, men her formår Luxman'en at vise biceps af stål og evne til at stå imod tidevandsbølgen af cello ved at holde roen, bevare luftigheden og dybden i lydbilledet, mens at stortrommen tydeligvis har fået lidt ekstra kærlighed med en god mikrofon.

Pink Floyds “The Wall” bliver spillet med en imponerende åbenhed og hul igennem. Det giver sig ikke kun udslag i en af de bedste stortrommegengivelser længe hørt, men også at alle de små effekter og lyde der er lagt ind på numrene kan høres, uanset hvor svagt de fremstår rent volumenmæssigt.

Sorten Mulds “Roselil Rose” er ikke bare dynamisk, men fanger godt lilletrommeanslagene, og stemmegengivelsen er eksemplarisk. Sorten Mulds meget karakteristiske blanding af kvindestemme, middelalderinstrumenter og tidlige computersynth-lyde er underligt dragende i sig selv, men så gnidningsfri en oplevelse som D-06u gør det til så hjælper det en del. Bassen er dyb, fast og hurtig på transienterne, og har en glidende overgang fra mellemtonen da begge dele er velopløste.

Cdafspilleren lever endnu, også selvom at man her har ”snydt” og kan bruge både SACD og tilbyder DSD afspilning fra DAC delen. Det er et usædvanligt godt ”overgangsprodukt” der magter både de gyldne skiver såvel som afspilning fra computer, men det koster så også derefter.

Pris: 60.000,-

Specifikationer:


For yderligere information, kontakt importøren:
Interceptor Audio
wwww.interceptor.dk
info@interceptor.dk