Ruark Audio ringer måske ikke mange klokker hos de fleste længere, og det er der en god grund til. For Ruark Audio, der i gamle dage lavede højttalere i high-end kategorien, beskæftiger sig i dag primært med DAB radioer og Bluetooth løsninger, to ting som hi-fi folk ikke ligefrem er kendt for at elske højt.

Med over 30 år som producent af hi-fi produkter i et prissegment med en 10 gange højere værdi end R4 MK3, er det engelske firma altså endt på en rimeligt strømlinet hylde for moderne streamingprodukter. Vi savner de fantastiske navne som f.eks.“Crusader”, “Broadsword”, “Templar” og “Swordsman”, og ikke mindst “Excalibur” der i Danmark dog ville have endt i en pris på over 100.000 Kroner. Men man besluttede sig blot på et tidspunkt sideløbende at lave mere prisvenlige produkter da man så et hul i markedet.

Allerede i 2006 lavede Ruark en lille radio-ting, og dens efterfølger året efter, R2, har allerede visse ligheder med R4 modellen. Det er altså ikke nogen ny spiller i den her kategori, og den oprindelige R4 er således fra 2008. Det er også her at man vælger at gå “all-in” på all-in-one systemer.

R4 er huset i et diskret, afrundet kabinet i træfinish monteret på træ-fødder. Testeksemplaret var i hvid, men “Rich Walnut” finish ser også rigtigt godt ud. På toppen er der en drejeknap til at styre kilder og volumen hvis man ikke lige kan finde sin fjernbetjening. Der er et lille display, cd-transport, hovedtelefonudgang og mini-jack (AUX) indgang samt tænd/sluk på fronten. Højttalerenheder er to 3.5” fuldtone-enheder. Det hele står på to alufødder. Bagsiden har optisk indgang, USB stik, RCA ind- og udgang, antenne til Radio (FM + DAB) samt sluk-knap og strømstik. 

Fjernbetjeningen ligger ganske fint i hånden, og er nem at bruge.

Undersiden har desuden også R4’s party-piece, en skjult bashøjttaler og en basrefleksport. Og lige her har man nok den primære årsag til at lyden ikke er så tynd og tam som selv dyre Bluetooth højttalere normalt har.

Bassen er mildest talt lidt kraftig ved lavt lydniveau, men så snart man får skruet op over 10 (skalaen går fra mute til 31) udligner det sig. Det er måske ikke så underligt med den måde det hele er konstrueret på, men er man utilfreds kan man heldigvis ændre både diskant og basniveau efter præference.

Lindemanns “Skills in Pills” afslører, ikke overraskende, at der mangler noget fylde i toppen og øvre mellemtone. Mere overraskende er det så at bassen rent faktisk er kontrolleret, og udviser noget der minder om transientkontrol, selv diskanten er i stand til at afgive noget der minder om metalklang. Så langt så godt, Ruark R4 koster jo også lidt mere end en normal Bluetooth højttaler, så den skulle også gerne lyde lidt bedre.

Ramsteins numre er da fine, omend at bassen mister noget definition, så er mange af de nyere Rammstein numre - der er noget mørkere i klangen end de første par plader - slet ikke skidt gengivet for sådan en alt-i-et dims, selv lilletrommen kan høres, og det alene sætter Ruark R4 foran mange konkurrenter, så kan man altid reflektere over om det er godt eller skidt.

“Albibeno” fra Infected Mushroom gennemsyres af den lyse karakter som nummeret har. Det er ikke overeksponeret helt så meget som frygtet, og det hænger overraskende godt sammen, nok fordi at bassen ikke er så overdrevet, den er heller ikke dyb, men til gengæld ganske ok for et kombi-streaming-anlæg. 

Diana Kralls “Peel me a grape” giver noget optagerum, tangenterne og basstrengene lyder dog væsentligt mere af plast end naturmaterialer, men stemmegengivelsen er faktisk helt ok.

Queens “I’m going slightly mad” har ganske vist et fornuftigt drive i bassen, men lilletrommeanslagene er pakket noget væk, ikke underligt størrelsen taget i betragtning. Hr. Mercury har også tabt pusten lidt, men ikke så meget at det er uudholdeligt.

Dire Straits klassikeren “Sultans of swing” er faktisk ganske rimeligt gengivet, der kan høres noget Fender-hvin, Mark Knopfler er til at genkende, og opløsningen tillader stadig at der kan høres udklingninger fra hi-hat anslagene. Bassen er lidt vel pumpet i det, men der er ikke samme lyse klang som på mange andre numre.

Dizzy Mizz Lizzys “Love me a little” har faktisk noget der minder om timing og dynamik, der er stadig en hvis fornemmelse af transistorradio over gengivelsen, men det er nu en gang ret svært at lave stor lyd med stort stereoperspektiv fra en en enkelt lille højttaler.

Lisa Ekdahls “Papillas samba” separerer sangstemmen fra resten, men den lille sang-alf gør det nu ok, hun kommer ikke helt ud af højttaleren, men det er også svært når mulighederne for perspektiv er begrænset. Mellem-effekter og ekko lider under samme, men gengivelsen er nu hørt værre.

“Keith Don’t Go” fra Nils Lofgren skulle også lige have en tur, overraskende positivt. Den sprøde lyd fra guitaren er overraskende nok væsentligt mere intakt end forventet, og både guitar og sangstemme kommer godt ud af højttalerne. De enkelte anslag har en fornuftig energi og farvning.

Nu er sådan en alt-i-en streaming dims jo ikke high-end hi-fi, og det forsøger den heller ikke at sælge sig selv som. Hi-fi entusiaster må som altid gå uden om i en stor bue - men de er heller ikke publikum til den slags, her er både en lys lyd der til tider bliver lidt tynd i det, komprimeret mellemtone og metalinstrumenter der ikke lyder af metal. 

…men så skulle I bare høre de andre!

Superb sound quality with 3D enhanced stereo sound

Slot loading CD player plays CD-Audio, MP3, AAC and WMA music disks

DAB, DAB+ and FM Tuner with RDS

Bluetooth with aptX for CD quality streaming

USB playback & Charge port

Switchable auxiliary inputs

Switchable auxiliary inputs

Digital optical input

Integrated active subwoofer

New intuitive ‘click to select’ RotoDial control system

High contrast OLED display

Compact custom remote control

Adjustable treble and bass settings

Stereo headphone output

Easy-to-use comprehensive dual alarms

Finishes: Rich Walnut veneer, Soft White and Soft Black lacquers

Dimensions H140 × W440 × D250mm

Weight: 7 Kg